Han har nærstuderet data om de fagligt svageste: Sådan bruger vi pengene på dem, der har mest behov

De 10 procent fagligst svageste elever skal have mere hjælp. Det er et nyt krav fra politikerne på Christiansborg, som fra 2028 har afsat en halv milliard ekstra om året til netop den opgave.

Men hvilke elever er der egentlig tale om, og hvordan bruger man pengene bedst?

Det har forsker Christian Christrup Kjeldsen forsøgt at sætte sig grundigt ind i. Fredag var han inviteret til en høring på Christiansborg om det politiske krav om, at de 10 procent fagligt svageste i dansk og matematik fremover skal have særlig hjælp.

Som den første forsker har han sat sig ned og grundigt sammenlignet de danske data fra de tre største internationale skolemålinger Timss (matematik i 4. klasse), Pirls (læsning i 4. klasse) og Pisa (15-åriges matematik og læsning) alene med blik på de 10 procent svageste.

Afstanden har ikke ændret sig

Det har givet en helt ny indsigt i, hvad det egentlig er for nogle elever, der er tale om, fortæller han.

“Normalt interesserer vi os ikke så grundigt for en gruppe afgrænset af de 10 procent. For der vil altid være 10 procent, der ligger i bunden, uanset hvor godt vi klarer os.”

Konklusionerne er flere.

Først og fremmest viser det sig, at afstanden mellem de 10 procent svageste og de resterende elever ifølge Christian Christrup Kjeldsen har været ”bemærkelsesværdigt stabil over tid.”

Afstand svarer til mange skoleår

Det viser sig, at de 10 procent svageste kan deles op i to nogenlunde lige store grupper, hvor den nederste gruppe er på et niveau, der er lavere end det dårligste, som både Timss- og Pirls-undersøgelsen.

”Her er vi på et meget lavt niveau, hvor de ikke kan ret meget. Når man så ser på Pisa-resultaterne, viser det sig, at når de kommer i 9. klasse, er de kommet endnu mere bagud. Man skal se det som, at hvis man er bagud i forhold til de andre, så løber de andre længere og længere fra dem.”

Ifølge Christian Christrup Kjeldsen kan man tale om, at deres faglige niveau i 4. klasse allerede er, hvad der svarer til tre-fire år efter deres klassekammerater.

I 9. klasse er det faglige gab vokset til fem-seks skoleår, fortæller han.

Forskeren finder også, at i 4. klasse er drengene overrepræsenteret i gruppen af de fagligt svageste i læsere, mens pigerne omvendt er overrepræsenteret blandt de svageste i matematik.

”Hos de 15-årige er drengene stadig overrepræsenteret i læsning, men der er til gengæld ikke længere er nogen kønsforskel i matematik,” fortæller han.

Samme elever har svært ved begge fag

Ved at sammenholde data fra de store internationale målinger viser det sig også, at der er mange af de samme elever, der er blandt de 10 procent dårligste i begge fag.

”De udgør lige over 6 procent. Det er flere, end jeg regnede med,” siger han.

Data viser også, at de fagligt svageste oftere har mere fravær, de er oftere trætte eller sultne, når de møder i skole og de bliver oftere mobbet.

Hvad kan man bruge de her nye fund til?

”Nu ved vi, hvad eleverne faktisk kan, når vi taler om de fagligt svageste på landsplan. Som lærer kan man sammenligne sine elever ud fra benchmark-beskrivelser, der er i Timss, Pirls og Pisa. Og så er det også vigtig viden, at eleverne viser sig også at have alle mulige andre problemer, der gør det svært at få noget ud af undervisningen,” siger han.

Pengene når ikke til dem med det største behov

Spørger man Christian Christrup Kjeldsen, har politikerne muligvis lagt sig fast på en forkert model for fordelingen af de ekstra penge, politikerne har sat af til en ekstra indsats til de faglige svageste elever. For her får alle skoler en del af kagen.

”Hvis man gør det op på klasse- eller skoleniveau, vil der jo altid være en bund, uanset hvor dygtige eleverne er. Men så går pengene ikke til de elever, der egentlig har mest brug for det. For eleverne er ikke ligeligt fordelt mellem kommunerne.”

Han peger også på, at pengene måske kan gives endnu bedre ud, når det viser sig, at en stor del af eleverne er udfordret i begge fag.

For i stedet for at det er to helt forskellige elevgrupper, er det et mindre antal elever, man mere massivt vil kunne tildele mere hjælp.

”Det kan også være, at man med det store skolemadsforsøg kunne overveje at gøre det mere målrettet denne her elevgruppe og inkludere morgenmad, når vi nu ved, at de oftere er sultne, når de møder skolen.”