”Man skal prioritere ekstra resurser til de kommuner, som er udfordret af de højeste socioøkonomisk indeks. Det er et langt sejt træk, hvor man helt fra børnehaven skal have fokus på de børn, der har det svært”, sagde René Rygaard Jensen, formand for lærerne i den kommune, hvor allerflest elever er så udfordrede, at de ikke består dansk og/eller matematik i folkeskolen, forleden til Folkeskolen. Han appellerede til, at de 500 millioner kroner, Christiansborg-politikerne har afsat til netop at løfte de fagligt svageste i dansk og matematik, bliver fordelt, så kommuner som Lolland får den største del af pengene. Men det er ikke det, der er lagt op til i aftalen.
På halvdelen af de danske folkeskoler vil der stadig elever med et uopfyldt støttebehov, når man har givet intensiv undervisning i dansk og matematik til de 10 procent svageste, påpeger tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dag i en analyse. Omvendt vil der - på den anden halvdel af skolerne - være elever, der får tildelt den statsfinansierede intensive undervisning, selvom de godt ville kunne bestå dansk og matematik. Tænketanken har lavet denne graf:
Tænketanken har altså kigget på karakterfordelingen på de enkelte folkeskoler landet over. Og ud af de 5100 elever, der ikke bestod både dansk og matematik sidste år, ville 3400 kunne have haft glæde af den intensive undervisning til kommunens 10 procent svageste, mens en tredjedel af dem, cirka 1700 elever, ikke ville have fået tilbuddet, fordi de bor i kommuner, hvor der er elever, der klarer sig endnu dårligere end dem.
Tænketank: Så skævt rammer pengene til de 10 procent svageste elever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.