Eleven var relativt afklaret i sit valg. Han ville være elektriker. Men da Mia Venzel Lindholdt så hans ansøgning nogle dage senere, stod der pludselig, at han søgte ind på stx.
Det undrede hende, og der gik da heller ikke lang tid, før eleven ringede til hende og spurgte, om han kunne få ændret ansøgningen. Det var nemlig hans far, der havde udfyldt den.
Oplevelsen er ikke unik, for det er langt fra første eller eneste gang, at uddannelsesvejleder Mia Venzel Lindholdt har mødt forældre, hvis ambitioner for deres barn ikke stemmer overens med barnets egne ønsker eller forudsætninger gennem sine 12 år som vejleder.
En nylig analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser samtidig, at unge føler sig mindre afklarede om deres uddannelsesvalg end tidligere. Færre ved, hvad de interesserer sig for, hvad de er gode til, og hvilke muligheder uddannelsessystemet giver dem.
Forældrene fylder imidlertid fortsat meget i de unges overvejelser. Hele 82 procent af eleverne svarer i analysen fra 2026, at deres forældre har stor eller nogen betydning for deres valg af uddannelse.
Derfor er vejlederens opgave ikke kun at vejlede eleverne, men også i høj grad deres forældre, påpeger Mia Venzel Lindholdt.
Anerkend ambitionerne
Men hvad gør man som vejleder, når en elev drømmer om én vej, forældrene om en anden, og karaktererne peger i en tredje retning?
Det spørgsmål har Moustapha Abou Taha beskæftiget sig med gennem 22 år som uddannelsesvejleder på flere skoler i Vollsmose i Odense. Her har han igen og igen oplevet, at forældres ambitioner ikke matcher den unges aktuelle forudsætninger.
De har nogle ambitioner om bestemte typer uddannelser, som de gerne vil have deres børn til at tage
Moustapha Abou Taha Uddannelsesvejleder
Han mener dog, at det er vigtigt ikke at se forældrene som urimelige.
”Det handler oftest om, at de er ambitiøse på deres børn vegne, fordi de vil dem det bedste,” siger han.
Netop derfor forsøger han ikke at aflive de unges drømme eller forældrenes ambitioner. I stedet arbejder han på at skabe et realistisk billede af elevens forskellige muligheder.
Ifølge ham lykkes samtalerne bedst, når forældrene oplever, at deres involvering bliver anerkendt.
”Derfor starter jeg faktisk med at anerkende deres engagement, deres ambitioner og deres drømme, før jeg begynder at tale om de udfordringer og barrierer, der kan være for den unge,” siger han.
Det handler om prestige
Når vejlederne spørger ind til, hvorfor bestemte uddannelser fylder så meget hos nogle familier, viser det sig typisk, at det handler om andet end faglige interesser og karakterer.
Nogle uddannelser har nemlig fortsat en særlig status, som nogle forældre forbinder med succes og anerkendelse, fortæller Mia Venzel Lindholdt. Og det kan præge de forventninger, som forældre har til deres børn.
”De har nogle ambitioner om bestemte typer uddannelser, som de gerne vil have deres børn til at tage. Det er typisk advokat, læge eller ingeniør,” forklarer hun.
Det er sjældent kulturen, der er udfordringen
Moustapha Abou Taha Uddannelsesvejleder
Vejlederen oplever, at forældrenes ønsker ofte tager afsæt i det, de selv kender og særligt det, de opfatter som prestigefyldt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at forældrene er imod erhvervsuddannelser eller andre alternativer. Men når gymnasiet bliver opfattet som det bedste valg, kan det være svært for den unge at gå en anden vej.
Det er en problemstilling, Moustapha Abou Taha ofte møder i sit arbejde som vejleder.
”Nogle forældre anser stx som den eneste rigtige vej. Andre er bekymrede for, om deres barn bliver set som mindre dygtigt, hvis det vælger noget andet,” siger han.
Bag forventningerne ligger ofte en usikkerhed
Forventningspresset findes på tværs af elevgrupper, understreger begge vejledere, som både møder det blandt ressourcestærke familier og familier med færre uddannelseserfaringer, etnisk danske familier og minoritetsetniske familier.
Men særligt blandt minoritetsetniske familier er forventningerne tydelige, fortæller Moustapha Abou Taha. Han påpeger dog, at det er en fejl at forklare udfordringerne med kultur alene.
”Det er sjældent kulturen, der er udfordringen. Oftere handler det om, at forældrene ikke kender til de forskellige veje gennem uddannelsessystemet,” siger han.
Som vejleder oplever han for eksempel, at der særligt blandt nogle minoritetsetniske familier kan være modstand mod 10. klasse, hvis eleven ikke kan komme direkte i gymnasiet, fordi de ser det som spild af tid.
I de situationer forsøger han at flytte fokus væk fra forestillingen om, at der kun findes én rigtig vej gennem uddannelsessystemet. Her bruger han ofte eksempler med tidligere elever, der har taget omveje gennem 10. klasse, en erhvervsuddannelse eller andre forløb og alligevel er nået frem til det, de drømte om.
”Jeg siger aldrig til en ung, at de ikke kan det, de vil. I stedet viser jeg dem, hvilke veje der kan føre frem til det,” siger Moustapha Abou Taha.
Jeg er sikker på, at der også sidder elever med topkarakterer og føler et stort pres hjemmefra
Mia Venzel Lindholdt Uddannelsesvejleder
For ham er det afgørende, at de unge ikke mister troen på sig selv, når de møder modstand eller må vælge en anden vej end den, de oprindeligt havde forestillet sig. For hvis uddannelsesvalget bliver koblet sammen med følelsen af fiasko, risikerer de unge at opfatte sig selv som mindre dygtige end deres jævnaldrende.
Ifølge Mia Venzel Lindholdt handler det også om, at vejlederne skal være de unges advokat.
”Vi skal ikke bedømme nogen, men lytte til dem. Den rolle er vigtig, især når der sidder en ung og føler, at der er nogle forventninger til dem, som de ikke kan leve op til.”
De elever, vejlederne sjældent møder
Historierne om unge, der bliver presset i bestemte retninger, handler ikke kun om elever med lave karakterer eller udfordringer i skolen.
Ifølge Mia Venzel Lindholdt findes presset også blandt de elever, der klarer sig godt fagligt, har lavt fravær og uden problemer bliver vurderet uddannelsesparate.
Forskellen er blot, at vejlederne sjældent får mulighed for at tale med dem.
”Jeg er sikker på, at der også sidder elever med topkarakterer og føler et stort pres hjemmefra. Forskellen er bare, at dem møder vi sjældnere i vejledningen,” siger Mia Venzel Lindholdt.
Dermed risikerer nogle af de unge, der på papiret ser mest afklarede ud, at stå alene med forventninger, som kan være svære at håndtere.
Derfor ærgrer det hende, at vejledningen i høj grad er målrettet bestemte elevgrupper.
”Vi ved jo, at de her dilemmaer ikke kun findes blandt de unge, der kæmper fagligt. Derfor ville jeg ønske, at vi havde mulighed for at tale med flere elever, end vi gør i dag,” siger hun.
For både Mia Venzel Lindholdt og Moustapha Abou Taha handler vejledning i sidste ende ikke om at fortælle de unge, hvad de skal vælge. Derimod handler det om at skabe en fælles forståelse af den unges muligheder – både hos eleven selv og hos forældrene.
For som begge vejledere understreger, ønsker de fleste forældre deres børn det bedste. Udfordringen opstår først, når deres ambitioner kommer til at fylde mere end den unges egne ønsker og muligheder.
Her er det vejlederens opgave at bygge bro mellem den unge, forældrene og uddannelsessystemet, og hjælpe den unge med at finde sin egen vej videre.
Vejledernes råd: Sådan håndterer vi forældres urealistiske ambitioner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.