Flere ”to-voksentimer” ser ud til at være regeringens bud på løsning af en hel stribe problemer i folkeskolen. Læs om, hvad det betyder, hvor stort omfanget allerede er - og hvad det vil koste.
Det står efterhånden klart, at ”to-voksenordninger” står højt på listen over, hvordan regeringen vil styrke folkeskolen i de kommende forhandlinger med folkeskoleforligskredsen. Men hvad betyder det?
Regeringen vil gradvist frem mod 2030 afsætte fem milliarder kroner mere til det samlede børne- og skoleområde, fremgår det af regeringsgrundlaget. I 2027 er planen at afsætte 1 milliard kroner ekstra til hele området, lød det for nylig på et pressemøde.
Det rækker under ingen omstændigheder til, at der kan være hverken to lærere eller en lærer plus en anden voksen i alle skoletimer.
At indføre to lærere i alle timer bare fra børneklassen til og med 3. klasse vil koste 4,8 milliarder om året. Hvis det er en lærer og en pædagog, er prisen 3,3 milliarder, har Undervisningsministeriet tidligere beregnet.
To ugentlige to-lærertimer i 7.-10. klasse vil koste 300 millioner kr., og to ugentlige timer med en lærer og en pædagog i de ældste klasser vil give en ekstraregning på 200 millioner kroner om året.
To voksne eller to lærere - hvad er op og ned?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.