Jeg uddanner dansklærere til folkeskolen, og som eksaminator har jeg netop med glæde lyttet til tre - ja nu er de færdiguddannede - dansklærere, der har arbejdet med læselyst og læsekompetence set fra et læsevejleder- og lærerperspektiv.
Med afsæt i teori, empiri og analyse når de en konklusion, der - når jeg skal sige det ganske kort - lyder: Det er også lærernes glæde og engagement ved den valgte litteratur, der giver eleverne lyst til at læse litteratur.
Min holdning er klar: Dansklærere skal selv være litteraturlæsere. For man må tage sit eget fag alvorligt.
Her er mine ti forslag til lærernes sommerferielæsning. Med undtagelse af en 100 år gammel bog, er de alle nye.
Fønsskov debuterer med romanen om komponisten Oluf Ring, der blandt andet inspirerede til alsangen under Anden Verdenskrig.
Marie Ring, der er gift med komponisten, siger i romanen således, da hun forsvarer den stille modstandskamp i besættelsens første år:
”Hvis tyskerne vil kvæle os, må vi svare igen, sagde hun. Sang og musik kan ingen forhindre”.
Og Oluf Ring siger det selv: ”Den folkelige sang er ikke blot tilfældige toner. Den er vores ånd, vores fællesskab og vores håb.”
Begge er små transportable bøger i et format på tolv gange atten centimeter på et par hundrede smukke sider, hvor hver sætning er en glæde at læse.
I 'Eden' leder hovedpersonen som altid efter meningen med livet:
”Vi befinder os altid i midten af vort eget liv”, står der.
Det gælder om at plante træer, birketræer eller løn eller ribsbuske, man må gøre en indsats, der hvor man er i livet. Det er meningen med livet.
'DJ Bambi' er en roman, der handler om køn, om identitet, om meningen med livet, om mågers ret til altaner, om tvillinger og familieliv – alt sammen fortalt med vanlig islandsk humor og sproglig prægnans.
Det er en fremragende roman, endskønt handlingen lyder en anelse trist.
Blenstrup har en sort underspillet humor, der er helt fantastisk godt selskab.
Prologen lyder således:
”I begyndelsen skabte Gud ingenting. For der var ingenting. Senere skabte Gud Jorden. Og parcelhuset. Men i begyndelsen var der ingenting. Der var mørke, og der var gas, og der var vand, og der var grundstoffer. Men der var ingen øl, og der var ingen snaps. Og der var ingen traumer, og der var ingen skyld. Der var ingenting. Så blev der lys”.
Blendstrups roman er ikke et angreb på pædagogikken på kostskolen Herlufsholm. Det er en roman om en dreng, der stoisk møder verden med ukuelighed og en glæde ved sprog.
Det er en roman, hvor hovedpersonerne søger at finde hjem, at finde ro og finde kærlighed i en verden, hvor alt er i forandring, og hvor forurening, stordrift, svineavl, regulativer, bureaukrati og økologi giver mange bekymringer i landbruget.
Hovedpersonen siger: ”Jeg hører til her, blot fordi jeg tilfældigvis er født her. Havde min far været fiskeskipper, var jeg blevet fisker. Pløje havet, høste sild. Alt var kultur og opdragelse. Man var aldrig fri”.
Det er en bog man kan have liggende på sofabordet, havebordet eller i strandtasken. Man kan læse om et par genstande ad gangen - og så vende tilbage til bogen igen og igen.
Det er en kvindehistorie med afsæt i 100 genstande.
Blandt objekterne finder man Bayeux-tapetet, essays af Michel de Montaigne og Greta Garbos kuglepen.
Man finder også bikinien, tupperware-produkter, minikjolen og en saks.
Der er også en hattenål, læbestift, p-pillen og en mobiltelefon. Alt sammen noget fra kvinders dagligdag.
Det er en ungdomsbog, men det er også en bog til voksne. Her finder man Hasseris-segmentet i Aalborg overfor Aalborg Øst.
'Dit liv i mine hænder' handler om Isa og Jonathans svære tid som helt unge, kommende forældre. Isas temperament er i høj grad præget af den opvækst, hun har haft.
Moderen har vanrøgtet hende, hun har været i familiepleje, og hun har på ingen måde lært, hvordan man er mor. Jonathan gør det så godt han kan, men han mister sin læreplads, og han ser ikke andre muligheder end at gå ind i et forholdsvis tvungent samarbejde med Isas kriminelle brødre.
Heldigvis ender det ikke så grumt, som man kunne tro.
Hafni er lidt over 50 år, hun er blevet skilt, hun er alene, og nu har hun forladt Brønshøj og sine to børn, en voksen datter og en lige så voksen søn, og hun er taget til verdens fjerdelykkeligste by: Brighton.
Her har hun lejet sig ind i nogle måneder. Måske bliver hun lidt lykkeligere her, tænker hun. Det gør hun nok ikke.
Kristin Lavransdatter udkom første gang i 1920- 1922. Det er på én gang en historisk roman, en slægtsroman, en roman om en stærk kvindeskikkelse mellem to mænd og en roman om skyld og samvittighed.
Nu har Niels Brunse nyoversat værket, og det er en god anledning til at læse eller genlæse Kristins liv.
Det tager tid, for man skal lade middelalderen fylde i sit liv et par uger.
Her er 1082 sider, hvilket giver lidt over to pund god litteratur.
Romanen er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Den er netop afleveret af GLS, og der venter mig blot gode dage i selskab med Jonathan, Ebba og Peter i en forstad til Stavanger.
Der er gode bøger til alle. Man kan også lytte til gode bøger, når man går ud i fædrelandet. Litteraturen giver en mulighed for at opleve glæden ved at blive underholdt, blive klogere på verden og sig selv. Måske bliver man så ”klog på en smuk måde”, som jeg ofte citerer mig selv for at have sagt.
Måske kommer man også langt ud i verden og dybt ind i sig selv. Det er det, litteraturen også kan bidrage med.
Sommerferielæsning: Her er ni nye bøger til lærerne og en enkelt fra 1922
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.