”Du er den mærkeligste lærer, vi har haft”.
Replikken falder i filmen om en ganske almindelig, men helt ekstraordinær lærer. Den spanske film ”Læreren, der lovede havet” følger en trend, hvor læreren som filmkarakter er med til at gøre verden til et bedre sted. Som superhelte i farlige og usikre tider kæmper lærerne for menneskelighed, tankefrihed og børns ret til at udfolde deres fulde potentiale.
Det spanske historiske drama, der havde premiere i foråret, er baseret på en sand historie om landsbylæreren Antoni Benaiges, der i 1930’erne satte sig op mod fascisme og et forstokket undervisningssyn. Sidste år var superhelten på film en mexicansk lærer i en narkohærget grænseby.
I ”Radical – en klasse for sig” kunne biografgængere se, hvordan læreren Sergio Juárez Correa introducerer en undersøgende undervisningsform, der river eleverne ud af apati og åbner deres lyst til at lære. Også denne fortælling er baseret på virkelige begivenheder, og ved premieren sagde skoleforsker Louise Klinge, at filmen viser, at lærere og pædagoger har ”verdens vigtigste job”.
Går vi længere tilbage i filmhistorien på jagt efter helte, peger filmskribent Christian Monggaard på ikoniske skolefilm som ”Dead Poets Society” med skuespilleren Robin Williams fra 1989 og ”To Sir with Love” med Sidney Poitier fra 1967. I begge film har underviseren, en gymnasielærer, enorm betydning for elevernes opførsel i klassen og deres personlige udvikling.
”Skolen og læreren er godt filmmateriale. Lærere optræder i utrolig mange film, og uddannelsesinstitutioner er et godt sted at skabe dannelsesfortællinger. Skolen er jo fundamentet for vores børns udvikling til samfundsborgere”, siger Christian Monggaard, der anmelder film for dagbladet Information og netop er kommet hjem fra dette års filmfestival i sydfranske Cannes.
Og nye skolefilm er på vej til biografen.
Lige nu er skolen udfordret
”Jeg har lige set to film i Cannes, der begge handler om læreres forhold til eleverne. ’Woman and Child’ fra Iran og den franske ’The Girl in the Snow’. Begge viser lærere, hvis autoritet er udfordret af forældre og børn. De handler om børn, der ikke indordner sig under den disciplin, som skolesystemet forventer af dem”, fortæller Christian Monggaard.
Han peger på, at læreren på film spejler virkeligheden, og at filmskaberne fremstiller et meget mangfoldigt og nuanceret billede af skolen og læreren – hvor nogle lærere kæmper, mens andre giver op:
”For tiden ser vi også nogle film, hvor læreren i højere grad er udfordret. Det handler om lærere, som er trætte, om et system, som fattes penge, og om skolen som en presset institution. Herhjemme lever vi også i en tid med mislykket skolereform og inklusionsproblemer”.
Langt fra de store filmpremierer i Cannes arbejder Lars Allan Haakonsen som historie- og samfundsfagslærer på Sindal Skole i Hjørring Kommune. Han oplever også, at film om lærere kan give et indblik i, hvad der foregår i et ellers ”lukket rum”.
”Langt de fleste forældre oplever vel en normal skole på godt og ondt. De har ikke nødvendigvis et billede af, hvordan læreren kan blive konfronteret med vanskelige episoder i klassen eller en strøm af beskeder på Aula fra frustrerede forældre.
Men han oplever samtidig, at lærerens rolle ofte minimeres kraftigt på film.
”Det er ikke tit, man ser læreren på film have møde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), skrive underretninger eller varetage noget af det enorme arbejde, som fylder i virkeligheden – men det er selvfølgelig også dødkedeligt på skærmen”, siger Lars Allan Haakonsen.
I hans favoritfilm er læreren dog langtfra en helt.
Ingen husker den grå lærer
”Min yndlingsfilm er Scherfig-klassikeren ’Det forsømte forår’. Jeg har prøvet at bruge den i skolen, hvor det væsentligste har været at se elevernes reaktion. Der er en scene, hvor en elev får en lussing af lektor Blomme, og der går simpelthen et sus igennem klassen: ’Det kan man da ikke gøre’, er deres respons. Heldigvis er filmen jo ikke længere repræsentativ for, hvad der foregår i skolen, den er fra en anden tid, og det får vi så en snak om”.
Hans Scherfigs roman er fra 1940, mens filmatiseringen med skuespilleren Frits Helmuth i rollen som den forhadte og frygtede latinlærer, der dør af et forgiftet maltbolsje, er fra 1993. Karakteren lektor Blomme er sigende for, at læreren på film sjældent er en midtimellem-karakter, fremhæver Lars Allan Haakonsen.
”Læreren er enten en frelsende sjæl eller en satanisk sadist, for det er jo sjovere med yderpolerne. Vi husker ikke altid den fornuftige lærer, som bare lærte os det, vi skulle kunne. Jeg husker selv en lærer, som insisterede på, at vi skulle bruge sorte hæfter, for det svarede til Gestapos. Og vi elever tænkte, at det kunne man da ikke sige”, griner Lars Allan Haakonsen og sender en kærlig tanke til sin gamle tysklærer.
Netop fordi der er så meget nostalgi forbundet med vores egen skoletid, og fordi skolen er et sted, vi alle kender til, har skolefilm en bred appel, fremhæver filmskribent Christian Monggaard.
Læs også
”Filmene bygger på nogle fundamentale ting, som vi alle kan relatere os til. Også selv om der er langt fra en mexicansk lærers liv til hverdagen i en dansk folkeskole. Vi har alle haft en relation på godt eller ondt til en lærer i vores egen skoletid, som har haft betydning for os. Vi ser jo også de store hollywoodstjerner stå på den røde løber i Cannes og takke deres gamle skolelærer”, siger Christian Monggaard.
Men er det rart at se sit arbejdsliv gengivet på det store lærred eller tv?
Film kan give faglig stolthed
”Da serien om Rita røg på skærmen, havde jeg nogle kvindelige kolleger, som syntes, at det var fedt med sådan en powerkvinde. Det var en forfriskende fremstilling af lærerrollen, oplevede de, og jeg tror vitterligt, at mange lærere vil sige, at Rita, og alt det hun håndterer, har givet folkeskolelærere noget status i den bredere befolkning”, svarer Lars Allan Haakonsen.
TV 2-serien om Rita Madsen, kompetent, men ikke altid politisk korrekt lærer og enlig mor til tre, var ikke kun et seerhit herhjemme. Udlandet elsker også den fandenivoldske antihelt. I dag kan serien, der løb i fem sæsoner fra 2012 til 2020, ses på Netflix i udlandet og er genindspillet i flere lande.
Men det er ikke kun de fiktive lærerroller, som gør sig bemærket i personalerummet på danske folkeskoler. Også den dansk-russiske dokumentarfilm ”Mr. Nobody Against Putin” fra i år har været samtaleemne på Sindal Skole, fortæller Lars Allan Haakonsen:
”Filmen om den russiske lærer, som optager den fuldstændig vanvittige ensretning af undervisningen, har da fået nogle af mine samfundsfagskolleger til at ranke ryggen – sådan: Vi har faktisk et vigtigt erhverv”.
Hvornår får vi så den næste store danske skolefilm? Det er blot et spørgsmål om tid, mener Christian Monggaard, for skolen og jobbet som lærer er den perfekte scene for et godt drama:
”Skolen er et mikrokosmos, hvor filmskabere kan sætte sociale konventioner og alle vores skrevne og uskrevne regler på spidsen – her mødes rig og fattig, nørderne, de kloge, de smukke og de grimme. Skolefilm er også stedet, hvor vi kan diskutere, hvordan det er at være menneske – det handler om relationen mellem barn og voksen, mellem børnene eller mellem de voksne”.
Fra sadist til superhelt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.