Sådan kommer du i gang med det tænkende klasserum i sprogfagene

I den oprindelige version af det tænkende klasserum er der 14 forskellige praksisser. Men man kan sagtens komme i gang med at bruge metoden i sprogfag uden at kende dem alle fra starten.

Sådan lyder det fra Rikke Lübæch Christensen, skolekonsulent i Aalborg Kommune og Lotte Fuglsang Poulsen, der er engelsklærer på UngAUC i Aalborg.

Faktisk kan man komme et godt stykke af vejen alene med første del af guiden herunder, og så kan man altid efterfølgende arbejde med opsamling og evaluering, mener Rikke Lübæch Christensen.

Begynd med at lave opgaver

Kendetegnende for sprogopgaver i det tænkende klasserum er, at de i modsætning til matematiske opgaver har flere mulige svar eller kræver flere sproglige skridt for at nå frem til en konklusion.

Når du skal formulere opgaver så tænk på, at de skal være:

engagerende
collaborative – altså lægge op til samarbejde og samtale
bygge på det ’induktive princip’ i læring – en tilgang, hvor eleverne lærer ved at prøve sig frem

Og at de bør igangsætte sproglig interaktion og kræve en begrundelse for de valg, eleverne træffer. Som for eksempel:

Kategoriseringsopgaver, som tvinger eleverne til at diskutere og blive enige om kriterier for gruppering
Dilemmaopgaver, hvor der ikke er et entydigt rigtigt svar, men hvor der kræves en velformuleret holdning.
Fejlfindings-/redigeringsopgaver, hvor der er fokus på sproglig præcision og bevidsthed, og som fremmer sproglige regler.

Forslag til opgaver

Opgaven ‘What’s going on in this picture’ er et godt sted at starte. Foto: Getty Images/South_agency

Her er nogle konkrete ideer til opgaver fra Rikke Lübæch Christensen, Lotte Fuglsang Populsen og Gitte Moltzen (nr. 3):

1. WHAT’S GOING ON IN THIS PICTURE – med inspiration fra New York Times: https://www.nytimes.com/column/learning-whats-going-on-in-this-picture

Kan bruges til alle sprog. Her er ideer til spørgsmål på engelsk og tysk samt sætningsstartere:

Engelsk:

SEE – what do you see?

I can see…
In the centre of the image, there is…
On the right/left side, in the background/foreground I can see

THINK – what are you thinking?

I think that…
The image makes me think of…
Maybe the man is…

WONDER – what are you wondering about?

I am wondering…
Why is there a…
Why is xxx…

Tysk:

SEHE – was siehst du?

Ich sehe…
In der Mitte des Bildes gibt es…
Auf der rechten/linken Seite, Im Hintergrund/Vordergrund des Bildes sehe ich…

DENKEN – was denkst du?

Ich denke, dass…
Das Bild lässt mich denken an…
Vielleicht ist der Mann…

WUNDERN – über was wunderst du dich?

Ich frage mich…
Warum ist da ein…
Warum sind xxx…

2. FOKUS PÅ ORDKLASSER

Vælg et dyr

1. Hvad hedder den? (navn) Hold fast i navnet/ordlyden, når I arbejder videre.

2. Hvad gør den? (verbum)

3. Hvordan gør den? (adverbium)

4. Hvad er den? (adjektiv)

5. Hvad hedder dens unger? (substantiv)

De fem spørgsmål printes i forskellige farver eller på papir i forskellige farver og uddeles ét ad gangen i fem runder – grupperne får først næste spørgsmål, når de har besvaret det foregående og skrevet på deres lodrette flade.

3. TRANSPARENTE ORD

Eleverne læser en tekst først på dansk, så på tysk for bagefter at kredse de ord ind, der ligner hinanden på de to sprog.

Til sidst sammenligner eleverne også ordene med engelsk og gerne et andet sprog, hvis de for eksempel har et andet modersmål. Alt sammen for at holde fokus på ordfamilier eller transparente ord mellem sprogene.

Stil spørgsmål og opfordr til videndeling

Gå rundt mellem grupperne og stil åbne spørgsmål: “Hvad har I prøvet? Hvad ved I allerede? Hvad kan I tjekke hos en anden gruppe?”
Undgå at svare direkte på spørgsmål til opgaverne for at få eleverne til at tænke videre og forsøge sig med nye idéer og strategier.
Anerkend, men giv ikke svaret.
Støt med hints, ikke svar.
Bliv ikke for længe ved hver gruppe – maks. 10 sekunder.
Tal mindre, lyt mere.
Opfordr eleverne til at videndele ved at besøge andre grupper, når de sidder fast eller er færdige.
Overvej at indføre runder, hvor grupperne besøger hinanden og udveksler idéer.
Eleverne kan evt. skrive egne noter undervejs for at fastholde deres læring i stedet for at læreren tager noter. Så er de klædt på til næste gang, de skal arbejde med et tilsvarende emne. Eleverne tegner og skriver i grupperne om det, der er foregået.

Sådan kommer du i gang med det tænkende klasserum i sprogfagene

Læs også

Lærer: Metoden gør eleverne så opslugt, at de ikke altid husker at lytte efter

Sådan kommer du i gang med det tænkende klasserum i sprogfagene