Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Guide

Sådan kan du gøre håndværk og design-valgfaget legende

Håndværk og design-lærer Heidi Bruus underviser
Foto: Wisti Pedersen

Hvad kan jeg forvente, at eleverne kan? Hvordan ryster jeg dem sammen? Skal jeg tale prøve fra første dag? Få erfarne Heidi Bruus bedste råd - særligt nu, hvor nye håndværk og design-valgfag er på vej.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
28. august 2025, kl. 19:30
Start debatten

Det er syvende gang, håndværk og designlærere sætter de obligatoriske valgfag i 7.-8. klasse i gang her efter sommerferien. Nogle lærere er ved at være garvede, mens andre prøver det for første gang. Og spørgsmålene står stadig i kø.

Oveni kommer så muligheden for ét-årige lokale valgfag i år, hvor håndværk og design er en mulighed - enten for sig selv eller i tværfagligt samarbejde med andre fag.

Og fra næste skoleår skal skolerne tilbyde endnu en blok af praktisk-musiske valgfag + teknologiforståelse i 8.-9. klasse, denne gang uden prøve.

Kompetencedækningen i håndværk og design har været for nedadgående fra 85 procent da valgfagene blev indført til, at det i dag kun er 78 procent af timerne, der bliver undervist af en lærer med linjefag i sløjd, håndarbejde eller håndværk og design eller lignende kompetencer.

Hvis du er en af de heldige, der står med et hold elever som har valgt faget - eller i hvert fald har fået det - så er her hjælp at hente til, hvordan du kan gøre det til de timer på ugen, som både du og eleverne ser frem til.

Heidi Bruus underviste workshoppen 'Ny i valgfaget' på Den Faglige Forening Håndværk og Designs Østjyske Stævne fredag-lørdag, og det var et tilløbsstykke.

Hun er erfaren håndværk og designlærer på Henriette Hørlücks Skole i Odense, har været lærer i 27 år, tidligere læringskonsulent for faget i Undervisningsministeriet og nu i gang med en master i innovation og kreativt læringsdesign på Aalborg Universitet ved siden af sin lærergerning. Heidi giver her sine bedste råd videre.

Relationsarbejde er en god investering

Jeg er blevet mere og mere opmærksom på, hvor meget relationsarbejdet betydet også i et fag som håndværk og design. Vi skal som lærere være dygtige til at opdage, hvilke potentialer de har og hjælpe eleverne til selv at se deres potentiale.

Det er en lang proces, men det betyder meget for, hvordan de kan arbejde. Og også for, hvordan de kan arbejde sammen.

Eleverne er mere kreative sammen

Vi skal væk fra forestillingen om, at man er kreativ alene. Her er jeg også inspireret af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann. Kreative er noget vi er sammen.

Jeg oplever mange lærere, som lader eleverne gå op enkeltvis til prøven, fordi de ikke mener, de kan arbejde sammen. Det er noget vi skal hjælpe dem til.

Der kommer relationsarbejdet ind igen, fordi vi så kan forklare dem, hvor vigtigt det er at være sammen i grupper, hvor de komplementerer hinanden og er nogenlunde jævnbyrdige.

Jeg sætter dem løbende sammen i forskellige grupper, så de også oplever, at det kan noget forskelligt at arbejde sammen med andre end yndlingsveninden.

Skift mellem lange og korte forløb

Vi er tit frustrerede som h&d-lærere, fordi vi gerne vil have fordybelse. Og det skal vi også give os tid til. Lange, åbne, eksperimenterende forløb, hvor eleverne bruger tid på designprocessen.


Men sørg for også at lave helt korte forløb, enten i materialer, værstedsteknikker eller noget teoretisk. Jeg har lige haft et nedslag på 4-5 lektioner, der handlede om hanke - i læder, tekstil og limtræ. Det bliver de glade for senere, når de står i de store projekter.

Eleverne skal selv finde på problemet

Det er ikke læreren, der skal stille eleverne over for et problem, de skal løse. Det er eleverne selv, der skal finde problemet.

Derfor er mine opgaver i de lange forløb helt åbne. Det aktiverer deres tanker og lufter ud i deres systemer.

Det er et af de steder, hvor vi skal huske, at det her er valgfag. Det er udskolingselever og de har selv valgt faget og de har allerede lært en hel masse. Så nu skal der være plads og rum til, at de kan tænke åbent.

Leg i stedet for at bruge modeller

Jeg er i gang med en master i innovation og kreativ læringsdesign, og det trækker jeg ind i min undervisning. Vi eksperimenterer og improviserer i inspirationsfasen.

Jeg sætter fx en ramme, der hedder danske kyster, og så inviterer jeg dem til at lege med mig. Vi går ind i rummet og lader som om vi er på stranden. Vi spiller skuespil og lægger os i sandet og finder drivtømmer - har du husket solbriller? Det er lidt sindssygt, men de er med på det, og så finder de på nogle helt andre ting.

Der findes masser af modeller til ideudvikling og designproces, men man skal ikke lade sig styre af dem. Jeg mener vi skal væk fra papir og post it's, for der er så mange børn, der ikke bliver kreative sådan.

Designproces skal ikke foregår på en stol med en computer. De skal have lov til at røre ved materialerne og lege.

Lad ikke prøven styre din undervisning

Eleverne ved jo godt, at de skal til prøve, så det er ikke noget, jeg taler om hele tiden. Prøven må ikke styre faget og slet ikke, hvis den lukker for legen.

Når man så når til prøven, så skal den selvfølgelig tales igennem.

Og så skal man ikke holde sig tilbage for at organisere prøven, så den passer til eleverne. Jeg tager en time af del b med i del A. Og jeg laver en inspirationsfase før prøven starter. Så mødes vi en time før og leger eller improviserer, går en tur, så de er klar til at være kreative, når selve prøven begynder og jeg læser oplægget højt.

Hvis du ikke har linjefaget

Hvis man skal have valgfaget uden at have linjefag, vil jeg anbefale at man sørger for at tage så mange kurser som muligt.

Og så må man se sig selv som medlærer - man må lære sammen med eleverne og være ærlig omkring det. Eleverne kan godt lide, at det er mesterlære.

Selvfølgelig skal man ikke kaste sig ud i noget helt vildt uden at have prøvet det, men mindre projekter kan man godt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan kan du gøre håndværk og design-valgfaget legende

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS