Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Guide

Sådan håndterer du elever, der ikke bidrager til gruppearbejde

Illustration: Louise Rosenkrands

I en facebookgruppe kommer lærere med gode råd til en ny lærer, der ikke kan få en elev til at indgå i gruppearbejde. Her er nogle af deres forslag:

Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
Start debatten
11. februar 2026, kl. 14:38
Start debatten

Undersøg, hvorfor eleven ikke bidrager

 ”Der kan jo være flere grunde til, at eleven ikke bidrager. Kan eleven ikke være med fagligt? Hvordan forsøger de andre at inddrage eller ikke at inddrage? Er der noget andet, som blokerer for, at eleven kan indgå i et samarbejde?” lyder det fra en lærer.

”Har du talt med dine kollegaer i klassen? Er det kun i dine fag, eller er det alle fag? Er det måske en dårligt begavet elev, som har behov for at blive udredt og få støtte?” skriver en anden lærer.

Giv eleverne forskellige roller

”Prøv at inddele eleverne i forskellige roller, så de hver især har et ansvarsområde i gruppearbejdet,” skriver en lærer og giver titlerne: leder, referent, redaktør og materialeansvarlig. Referentens rolle er blandt andet at nedskrive, hvad gruppen siger, og en af redaktørens roller er at fremlægge for klassen. “Skift hver gang mellem dem, så de bliver trænet i det.”

Giv en praktisk opgave

”Jeg har i nogle situationer haft elever ude af gruppearbejde. De har enten været alene eller været assistenter, fotografer, redaktører eller pedel for de andre grupper. Afhængigt af elevens kompetencer, ønsker og behov,” lyder det fra en lærer.

”Hvis jeg har fagligt svage elever, så giver jeg ofte dem mere praktiske opgaver i gruppearbejdet. For eksempel at finde billeder, redigere, indtale og så videre,” skriver en anden.

Tillad tyvstart  

En anden lærer har et andet tip til at sætte gang i elever, der holder sig tilbage på grund af usikkerhed. ”For mig virker det at lade nogle elever ’tyvstarte’, for eksempel ved at have lyttet til en podcast om emnet, som gruppearbejdet handler om. Derved at det nemmere at bidrage,” lyder et råd.

Drop faste grupper

Hvis grupperne skifter, går det ikke altid ud over de samme elever, når én ikke bidrager, lyder et råd fra en lærer, der aldrig selv bruger faste grupper. 

Gå tilbage til start

”Først og fremmest er jeg altid nysgerrig efter, om nogen har lært eleverne at arbejde i grupper. Jeg oplever stadig, at man går ud fra, at det kan de bare. Det er svært uanset alder,” lyder det fra en lærer.

Start debatten

Læs også

  • Før du forventer, at eleverne kan: Har du lært dem at arbejde i grupper?
    Gruppearbejde

    Før du forventer, at eleverne kan: Har du lært dem at arbejde i grupper?

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan håndterer du elever, der ikke bidrager til gruppearbejde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS