Før du forventer, at eleverne kan: Har du lært dem at arbejde i grupper?

”Jeg har en elev i klassen, som ingen vil være i gruppe med, når der er gruppearbejde, af den simple grund at eleven ikke bidrager overhovedet.” 

Sådan lyder starten på en besked fra en anonym og efter eget udsagn ”helt ny lærer” i facebookgruppen ”For os der underviser på mellemtrinnet”. 

Læreren har inddelt sine elever i faste grupper, og selv om hun har talt med den pågældende elev, beklager gruppen sig igen og igen over, at eleven ikke laver noget. 

”Jeg synes, at det er synd for eleven, men også for de elever, som bliver nødt til at være i gruppe med eleven. Lige meget hvor jeg sætter eleven, vil det fortsætte. Hvad kan man gøre i den her situation?” spørger den anonyme lærer.

At dømme ud fra kommentarsporet har mange lærere både erfaringer med problemet og gode bud på løsninger. En af dem er Heidi Wierdsma fra Klarup Skole i Aalborg Kommune. Hun har været lærer i 25 år, har en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, har taget en psykoterapeutuddannelse og har været inklusionsvejleder siden 2013.

”Det første spørgsmål, jeg stiller, hvis en lærer kommer til mig og siger, at hun har en elev, der ikke vil bidrage, er: ’Har du lært eleverne at arbejde i grupper?’” siger Heidi Wierdsma.

Hendes erfaring er nemlig, at mange lærere går ud fra, at eleverne af sig selv kan finde ud af at arbejde i grupper, og derfor undervurderer, at det et noget, som eleverne skal lære helt fra bunden. Og som klasse- og dansklærer for en 4. klasse kan hun konstatere, at det kan eleverne ikke.

Læs også

Guide

Sådan håndterer du elever, der ikke bidrager til gruppearbejde

”Hvert tredje år får jeg sådan en lærerdepression, hvor jeg tænker: ’Skal jeg virkelig igennem det her en gang til?’ Jeg har lige sagt farvel til en 6. klasse, som er blevet supergode til at arbejde i grupper. Efter sommerferien fik jeg en ny 4. klasse, og så kan jeg starte helt forfra,” fortæller Heidi Wierdsma.

For hende er det meget tydeligt at se, når eleverne bliver sat til at forvalte gruppearbejde, uden at nogen har lært dem det.

”De klogeste elever er gode til at fordele opgaverne imellem sig, så de kan blive hurtigt færdige, og de mest populære benytter indimellem deres position i klassens hierarki til at få andre til at lave arbejdet. Det er jo ikke gruppearbejde.”

Kræver en fælles retning

Heidi Wierdsma er ikke alene med den oplevelse, fortæller Ditte Nissen Storgaard. Som chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) står hun bag en række rapporter om brugen af gruppearbejde i folkeskolen. Og hun har undersøgt det fra både elevernes og lærernes perspektiv. 

”En helt overordnet pointe i vores studie af lærernes erfaringer var, at gruppearbejde ikke er noget, eleverne bare kan,” siger Ditte Nissen Storgaard.

Begrebet gruppearbejde dækker over alt fra korte summeøvelser i par til elevgrupper, der uddelegerer opgaver imellem sig, og grupper, hvor eleverne arbejder sammen om at løse et problem i fællesskab. Det er ofte sidstnævnte, som lærerne opfatter som ”ægte gruppearbejde”, fortæller Ditte Nissen Storgaard.

Den form for gruppearbejde er mere krævende end de simple former, fordi eleverne skal have en række relationelle kompetencer, kommunikative kompetencer og organisatoriske kompetencer, forklarer hun. 

”Vi kan se, at det er en kompleks opgave for lærerne at klæde eleverne på til at kunne arbejde i grupper. Blandt andet fordi det kræver en fælles retning på skolen, hvis man løbende skal bygge oven på de kompetencer, som eleverne opnår,” forklarer hun.

Flere skoler i hendes studier har ikke fælles retningslinjer for gruppearbejde, men chefkonsulenten har ikke data på, hvor udbredt den tendens er. 

På Klarup Skole er der ikke faste retningslinjer for gruppearbejde. Alligevel oplever Heidi Wierdsma, at lærerne hele tiden bliver bedre til at ensrette den måde, de gør tingene på. 

Det basale skal på plads

Heidi Wierdsma går langsomt frem, når hun skal lære sine klasser at arbejde i grupper. Første skridt er ofte at lære eleverne at være sammen, forklarer hun.

”Jeg skal ofte starte med at lære dem, at man for eksempel ikke ruller med øjnene eller på andre måder giver udtryk for, hvem man ikke vil være i gruppe med. Og så fortæller jeg dem, hvad det så vil sige at være i gruppe sammen. Hvis jeg sætter fire elever sammen i en gruppe, så er det jo ikke for, at de kan sætte sig to og to og lave hvert sit materiale.”

I den første lange periode foregår gruppearbejde altid inde i klassen. Heidi Wierdsma er nødt til at være hos eleverne og kunne guide dem, lige så snart det bliver svært.

Den proces tager tid, fortæller hun. I hendes klasser er det ofte først omkring 6. klasse, at hun tør sætte eleverne i gang med den mest avancerede form for gruppearbejde.

”I den klasse, jeg har haft siden sommerferien, arbejder eleverne stadig kun sammen med en sidemakker,” siger Heidi Wierdsma. 

Hun gætter på, at den ”helt nye lærer” fra facebookopslaget måske har overvurderet sine elevers kompetencer. Ikke mindst den elev, der aldrig bidrager. Derfor opfordrer hun til, at læreren undersøger, hvad der ligger bag elevens modstand mod at bidrage til gruppearbejdet. 

”Elever, der er fagligt svage, vil ofte ikke have, at andre opdager det. Derfor er det tit dem, der er rigtig trælse; som ikke vil sige noget i gruppen, ikke vil bidrage eller nogle gange bare helt går deres vej,” siger hun.

I den situation sætter hun indimellem de fagligt svage elever i gruppe sammen med hinanden og deltager selv som en form for sekretær og tovholder i gruppen.