Det er et privilegium at have flere udskolingsmodtageklasser, men derfor også det helt rigtige at samle modtageklasserne på få skoler, mener Monica Edelmann.
For det betyder, at lærerne på Bavnehøj Skole kan have én klasse for dem, der lige er kommet. Én for dem, der godt i gang. Og én for de elever, som er så langt, at de skal forberedes til at gå til afgangsprøve.
Men selv om man ikke har den organisering, kan man fint bruge hendes og kollegernes råd til organiseringen.
Der står i folkeskoleloven, at der kun må være 14 elever i en modtageklasse ved skoleårets begyndelse.
Det er, fordi man har erkendt, at det kræver rigtigt meget arbejde at lære et helt nyt sprog. Så skal man lykkes med at klargøre dem til prøve, så er 14 et godt tal.
Og hvis man har mulighed for at have mere end én udskolingsmodtageklasse, så man kan dele dem op i de nyankomne og dem, der skal op til prøve, så er det en klar fordel.
I København har politikerne valgt at prioritere at have to fagprofessionelle i samtlige dansk- og matematiktimer i alle 8. og 9. klasser. Det gælder også i modtageklasserne, og det er rigtigt godt, selv om jeg ideelt set havde ønsket mig, at det hed to lærere.
Selv om eleverne kan fritages fra prøven, hvis de var 14, da de ankom til Danmark, synes jeg, man skal parkere hjertet og overveje, hvad der reelt er til elevens bedste.
For hvis de ikke har en fuld afgangsprøve, skal de til optagelsesprøve for at komme ind på gymnasiet. Det er dog sjældent, at jeg anbefaler, at de skal gå direkte i gymnasiet, for sprogligt har de tit godt af at gå i 10. eller på ungdomsskole.
Men uanset, så er de langt bedre stillet, hvis de har prøvet at gå til afgangsprøverne i 9. klasse.
Jeg taler med dem om helt fra første dag i 9. klasse, at nu er det tid til at gøre sig klar til prøverne. Og at jeg kan tilberede maden for dem, men de skal selv tygge den. Og de har travlt.
Det betyder også, at de skal komme i skole hver dag og kun blive hjemme, hvis de har feber. Deres bedste chance er at være her i alle timerne.
Selvfølgelig underviser jeg dem også i skriftlighed, klargør dem til de skriftlige prøver og lærer dem om forskellige genrer og grammatik.
Men jeg bruger mest tid på de mundtlige prøver, for det er her, de virkelig har brug for støtte, og man har ikke tid til det hele. For alting tager længere tid på et nyt sprog.
Vi skal leve op til de samme opgivelser, men der står ingen steder, at man ikke må opgive Gummi Tarzan som hovedværk i udskolingen. Vi bruger de samme analyseværktøjer, men læser lettere tekster.
Jeg vælger også gerne en graphic novel - fx Drageløberen, hvor der er masser at tale om, men ikke så meget tekst.
Og jeg opfordrer dem til at låne hovedværkerne på deres stærkeste sprog først, så de forstår indholdet.
Jeg synes i det hele taget, at det er tosset, at eleverne skal have læseferie. Men de her elever har virkelig ikke brug for det. De skal da ikke snydes for halvanden måneds undervisning.
Så ændrer vi skemaet løbende, så de har intensiv samfundsfagsundervisning i perioden op til dén eksamen, og så danskundervisning op til den prøve.
Vi samarbejder med lærerne i de tidligere modtageklasser, så vi kan opgive et af de hovedværker og et fordybelsesområde, som de har haft tidligere.
Vi har også et tæt samarbejde mellem faglærerne i modtageklasseteamet, så når de fx har 'I have a Dream' i engelsk, så opgiver jeg også den til deres danskprøve, men ud fra en danskfaglig vinkel. Og så behøver jeg ikke bruge tid på at gennemgå etos og logos, for det har de lært. På den måde sparer vi noget tid.
Alle elever profiterer af en stærk struktur.
Hvert eneste fordybelsesområde opretter jeg en mappe i teams, hvor der er en visuel powerpoint, der fortæller, hvad målet er, hvad jeg forventer, de skal kunne, hvilke artikler de skal læse osv.
Der er også et kompendie til dem.
Og når vi arbejder med fordybelsesområderne og holder oplæg, så stopper jeg løbende og beder dem to og to om at fortælle hinanden, hvad jeg lige har undervist i, så de får det formuleret selv.
Jeg arbejder også med 3-kolonnenotater. Hvis det fx er kortfilm, så har de ordet i første kolonne, ordbetydning i anden kolonne, og så skriver de selv ordet på deres stærkeste sprog i tredje kolonne.
Mange af de her elever er meget utålmodige, og det samme er deres forældre.
Jeg siger allerede til indskrivningssamtalen både til elever og forældre, at de har helt samme muligheder, som hvis de var født og opvokset her, afhængigt af deres flid og intellekt. Men de skal samtidig lære det danske sprog, og det tager bare længere tid.
Nogle gange er man oppe mod stærke traditioner, og nogle gange må man snakke med forældrene om ikke at presse eleverne så meget. Så presset skal tilpasses den enkelte familie, som man er nødt til at lære at kende.
Sådan forbereder vi sent ankomne flersprogede elever til prøverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.