Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Trivsel

Ny undersøgelse: Lærere er ikke tilfredse med rammerne for trivselsarbejdet

To elever løber og spiller fodbold. Bolden er ikke på billedet
Foto: Stine Grynberg

Der er bred opbakning til arbejdet med elevernes trivsel og sundhed blandt skolernes ledere og personale. Men rammerne følger ikke altid med, viser en ny undersøgelse.

Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
21. oktober 2026, kl. 07:00
Start debatten

Langt de fleste ledere og medarbejdere arbejder med at styrke elevernes trivsel og sundhed, viser en ny undersøgelse fra Center for Sundt Liv og Trivsel.

Her svarer de også, at de ser det som en vigtig opgave for skolen, og at de arbejder ud fra en forståelse af, at sundhed, trivsel og læring hænger sammen.

Undersøgelsen hedder 'Danske grundskolers arbejde med elevers trivsel og sundhed' og er den første undersøgelse herhjemme, der både belyser grundskolernes praksis og kapacitet på trivsels- og sundhedsområdet.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar fra 7.000 lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og ledere på både folkeskoler, specialskoler og frie grundskoler i hele landet.

Vi har samlet en håndfuld af undersøgelsens resultater:

Lærere og ledere har forskellige opfattelser af, i hvor høj grad deres skole arbejder med elevernes trivsel og sundhed.

Hele 90 procent af lederne vurderer, at de i høj eller meget høj grad prioriterer at arbejde med sundhed og trivsel. 67 procent af medarbejderne er enige.

De konkrete rammer for arbejdet med elevers trivsel er udfordrede, mener lærere og pædagoger.

Kun lidt flere end hver femte lærer og pædagog (22%) vurderer, at der er tilstrækkelig tid til arbejdet med trivsel og sundhed, mens tæt på 4 ud af 10 (38%) vurderer, at skolens fysiske rammer er egnede.

Under halvdelen (46%) vurderer, at ledelsen sætter klare mål og retning for arbejdet.

87 procent af lederne fortæller, at deres skolen har en skriftlig politik for skærmbrug og sociale medier i relation til trivsel og sundhed. Blandt dem vurderer 72 procent, at politikken i høj eller meget høj grad er implementeret i skolehverdagen.

Omvendt vurderer kun 21 procent af medarbejderne, at de dagligt arbejder organiseret og planlagt med skærmbrug
og sociale medier i relation til trivsel og sundhed.

79 procent af medarbejderne vurderer samarbejdet med forældre til en elev med trivsels- eller sundhedsudfordringer som positivt.

Men kun 23 procent oplever, at de har tid nok til at følge op på elever med trivsels- og sundhedsudfordringer. Og under en fjerdedel vurderer, at elever samlet set får den nødvendige støtte gennem et velkoordineret og sammenhængende forløb.

Læs også

Featured image for Stigende mistrivsel betyder flere konflikter mellem skole og hjem
Skolefravær

Stigende mistrivsel betyder flere konflikter mellem skole og hjem

På skoler med lav socioøkonomi i elevgruppen oplever flere medarbejdere store trivselsudfordringer end på skoler med høj socioøkonomisk baggrund.

Fx vurderer 67 procent på skoler med lav socioøkonomi i elevgruppen, at elever i høj eller meget høj grad har udfordringer inden for fællesskaber og sociale relationer. Det tilsvarende tal for skoler, hvor eleverne har en høj socioøkonomisk status, er 40 procent.

Der ses tilsvarende forskelle for mental trivsel (61% vs.
35%), motion, bevægelse eller motorik (39% vs. 17%)
samt mad og måltider (36% vs. 16%).

Om undersøgelsen

”Danske grundskolers arbejde med elevers trivsel og sundhed” og er den første undersøgelse herhjemme, der både belyser grundskolernes praksis og kapacitet på trivsels- og sundhedsområdet.

Undersøgelsen baserer sig på 7.056 respondenter. Heraf 6.020 medarbejdere (lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og øvrige medarbejdere) og 1.036 ledere (øverste ledelse og mellemledere).

Undersøgelsen spørger bl.a. til oplevelser af elevers udfordringer, skolernes skriftlige politikker, arbejdet i skolehverdagen, viden og kompetencer, medansvar, organisering, samarbejde, tidlig opsporing og rammer og ressourcer.

Undersøgelsen er foretaget af Center for Sundt Liv og Trivsel i samarbejde med Survey, Danmarks Statistik.
Center for Sundt Liv og Trivsel er en national videns- og udviklingsaktør, der arbejder for at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge gennem forskning og sundhedsfremme i samarbejde med skoler, fritidsorganisationer og kommuner. Det er et selvstændigt center stiftet af Sundheds- og Kirkeministeriet og Novo Nordisk Fonden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny undersøgelse: Lærere er ikke tilfredse med rammerne for trivselsarbejdet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS