Mobbeforsker: Sådan spotter du mobning i skolen

Det går den forkerte vej med skolemobningen.

Sådan lød budskabet i en række artikler på landsdækkende medier for nylig, da forskere fra Aarhus Universitet udgav en ny stor undersøgelse om emnet.

Mobningen er blevet mere digital, og nogle steder er legene blevet mere voldsomme lød analysen, der fik blandt andre skoleelevernes formand til at sætte spørgsmålstegn ved, om lærerne generelt er gode nok til at skride ind overfor mobning i skolen.

Spørger man Frederikke Skaaning Knage, der er post.doc. på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og en af forskerne bag den nye undersøgelse, er der ingen tvivl.

”Der er intet, der tyder på, at lærerne eller andre voksne bare kigger den anden vej, når børn bliver drillet. Tvært imod,” siger Frederikke Skaaning Knage.

Men meget af det, som forskerne i dag kalder for mobning, handler om sociale dynamikker, der ikke er så nemme at få øje på, og derfor kræver det noget mere og andet af lærerne, end mange tror, hvis de vil undgå mobning blandt eleverne, forklarer hun.

Vores forskning viser, at børnene udmærket ved, hvem der bliver ekskluderet. Også selvom de voksne ikke umiddelbart ser det som en mobbeklasse.
Frederikke Skaaning Knage Post.doc. på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet

”Mobningen viser sig ikke kun på den måde, som vi forventer det med at nogen fx bliver drillet og kaldt øgenavne. Når vi taler med eleverne, beskriver de mange måder, hvorpå nogle bliver holdt udenfor fællesskabet på måder, der gør, at vi ikke opfatter det som mobning,” siger forskeren, der har observeret og interviewet elever i 5. klasse på fem skoler i forbindelse med undersøgelsen.

To ting får mobning frem i lyset

Hvis den skjulte mobning skal frem i lyset, kræver det to ting, påpeger Frederikke Skaaning Knage.

Lærernes analytiske evner skal for det første skærpes, så de får øje på dynamikkerne, og så skal lærerne for det andet have mulighed for at sætte sig ind i, hvad der er på spil imellem eleverne i klassefællesskabet.

Hvor gode lærernes muligheder generelt er for at komme under huden på elevfællesskabet, tør forskeren ikke udtale sig om, men hun vil til gengæld gerne pege på nogle af de begreber, som lærerne kan bruge i deres analyse af mobning og eksklusion i klassefælleskabet.

Det er ikke nok at løse konflikten

”Det er vigtigt, at man ikke lukker analysen for tidligt.”

Sådan lyder et af Frederikke Skaaning Knages mest centrale råd til lærerne.

”Mange voksne er hurtige til at tegne et billede af, hvad børnenes konflikter handler om og til at få dem løst hurtigt,” siger forskeren og kommer med et eksempel.

”Hvis Conrad har sendt nedladende beskeder til pigerne i klassen, så slår vi ned på handlingen og fortæller ham, at det må han ikke, og vi indkalder måske forældrene. Men vi kan ikke bare lukke sagen der. Vi er nødt til at interessere os for, hvorfor han sendte de beskeder. Hvad gik forud, og hvad skete der bagefter,” siger Frederikke Skaaning Knage.

Lærerne skal altså både handle på det, der er akut og blive i analysen. Noget, der ofte kræver andre voksne at sparre med, påpeger psykologen.

Snak med eleverne

”Vores forskning viser, at børnene udmærket ved, hvem der bliver ekskluderet. Også selvom de voksne ikke umiddelbart ser det som en mobbeklasse,” siger hun.

Hun peger på en pige, der typisk holdt sig i yderkanten af skolegården. Umiddelbart var der ikke tegn på, at hendes eksklusion var ufrivillig, men ved nærmere øjekast viste det sig, at hendes selvvalgte isolation i fællesskabet var en måde at beskytte sig selv mod mobning.

Når lærerne kommer bag om konflikterne, kan det ofte vise sig, at tingene er anderledes, end de først ser ud til, påpeger hun og fremhæver et eksempel på, hvordan en temperamentsfuld pige blev holdt udenfor. De andre elever drillede hende i smug, indtil hun blev vred og opførte sig på en måde, som både børn og voksne var enige om var uacceptabel. På den måde blev hun stemplet, som den der mobbede, imens virkeligheden var mere nuanceret.

Hvad er mobning?

Indenfor de seneste femten år er der sket en ret betydelig ændring i, hvordan forskere og praktikere ser på mobning. Drejningen startede med et stort dansk forskningsprojekt i 2007 og kaldes for den sociale drejning.

Den nye tilgang adskiller sig fra den oprindelige ved at have overvejende fokus på dynamikkerne i fællesskabet og altså på udelukkelse fra fællesskaber, hvor der tidligere har været mere fokus på den adfærd, som mobberne udviser.

Sat lidt på spidsen kan man sige, at de to tilgange adskiller sig ved, om man tror på, at der findes børn med særligt mobbende karakteregenskaber, eller om man forsøger at finde forklaringen i de sociale dynamikker omkring børnene. Frederikke Skaaning Knage og hendes kollegaer på Aarhus Universitet argumenterer for at se på mobningen i en social kontekst.

En videnskabelig mobbekomité har skrevet en definition på skolemobning, som tilfredsstiller begge fløje indenfor mobbeverdenen:

‘School bullying is a damaging social process that is characterized by an imbalance of power driven by social (societal) and institutional norms. It is often repeated and manifests as unwanted interpersonal behaviour among students or school personnel that causes physical, social, and emotional harm to the targeted individuals or groups, and the wider school community,’ (O’Higgens et al., 2024, p. 4)

Kilde: Mobning, marginalisering og konflikter mellem børn, DPU, Aarhus Universitet 2026.

Spot social eksklusionsangst

Udgangspunktet for den nyeste mobbeforskning er, at mennesker har et grundlæggende behov for at tilhøre et fællesskab og være en del af et vi, forklarer Frederikke Skaaning Knage. Indenfor forskningen kaldes fænomenet for en ”længsel efter at høre til”.

”Men alle fællesskaber kan blive pressede, og hvis der for eksempel er et stærkt hierarki eller meget konkurrence, kan elever blive usikre på, om der er plads til dem i fællesskabet, og den usikkerhed kan slå over i en form for social eksklusionspanik,” siger Frederikke Skaaning Knage.

Når eksklusionsangsten kammer over, begynder man ofte at markere en yderside af fællesskabet for at bekræfte sin egen plads på indersiden, og det gør man ved at ekskludere andre.

”Det er her, vi begynder at tale om mobning,” siger hun.

Ser du foragtproduktion?

Foragtproduktion er et tegn på, at en elev bliver ekskluderet fra fællesskabet, forklarer Frederikke Skaaning Knage.

Begrebet dækker over, når nogen udtrykker foragt overfor et barn på en måde, hvor alt, hvad barnet gør, bliver set på som ”ulækkert” eller ”nederen”. Dynamikken gør, at barnet bliver fanget i en ekskluderet position.

”Det kan for eksempel være, at et bestemt stykke tøj er populært i et fællesskab. Men hvis en foragtet pige køber de populære bukser i et forsøg på at passe ind, bliver hun alligevel set på som kikset eller sådan en ’try hard’, der desperat forsøger at være en del af flokken,” siger forskeren.

”Barnet står i en position, hvor de er stemplet på forhånd og ikke kan handle rigtigt.”

Undersøg usunde hierarkier

”I de fleste fællesskaber vil vi se forhandlinger om hierarkier, og det er ok, så længe det ikke udmønter sig i, at andre bliver ekskluderet og trådt på,” siger Frederikke Skaaning Knage.

Der er med andre ord ikke nødvendigvis noget akut problematisk i, at der er nogen, der er mere populære, når der skal laves legeaftaler. Men i de klasser, hvor der er mobning, lider hele klassen under det, understreger hun.

”Hvis man er populær, kan der være en øjeblikkelig fryd over, at man er inde i varmen i dag, men det er ikke rart at være i sådan et miljø i længere tid,” siger Frederikke Skaaning Knage og påpeger, at man typisk vil opleve, at mobningen ikke stopper, når mobbeofferet flytter skole, fordi årsagen skal findes i utrygheden, der er indbygget i fællesskabet.

Mobbeforsker: Sådan spotter du mobning i skolen

Vores forskning viser, at børnene udmærket ved, hvem der bliver ekskluderet. Også selvom de voksne ikke umiddelbart ser det som en mobbeklasse.

To ting får mobning frem i lyset

Læs også

Ny gratis bog til lærere: Sådan tackler du mistanke om mobning

”Du må endelig ikke kalde det for rundkreds­pædagogik”

Mobbeforsker: Sådan spotter du mobning i skolen

”Du må endelig ikke kalde det for rundkredspædagogik”