”Nino, der er plads her!” råber en dreng begejstret og triller sin sorte kontorstol ind i en af de andre drenges stole.
Til lyden af småsnak og muntre bemærkninger er 8.v ved at finde på plads i en rundkreds. Klasselærer Lise Skyttegaard Enggaard Meisner står i midten af klassen og dirigerer et par elever på plads.
Om lidt skal klassens 14 drenge og syv piger på Susåskolen i Næstved Kommune have den ugentlige lektion i faget klassemødeundervisning. Her skal de meget kort fortalt sidde i rundkreds og tale om følelser med temaet ”styrker og ressourcer”.
Klasselæreren uddeler laminerede A4-ark til eleverne med forskellige gode karakteregenskaber. ”Entusiasme” står der med store bogstaver på et af arkene efterfulgt af en kort beskrivelse. ”Social intelligens” og ”humor” står der på andre.
Én efter én skal eleverne give et ark til en klassekammerat, som de synes besidder det positive karaktertræk på deres kort. Samtidig kan de også tænke over, hvilke styrker de selv vil træne og blive bedre til, forklarer læreren.
Undervejs styrer Lise Skyttegaard Enggaard Meisner tempoet og stiller opfølgende spørgsmål: ”Hvornår synes du, at Abdullah er ærlig, Villads?” ”Hvad vil du gerne gøre for at blive bedre til at samarbejde, Nino?” ”Hvem synes du har god selvkontrol, Kristoffer?”
Flere elever får farve i kinderne, når det er deres tur til at uddele eller modtage et styrkekort. Enkelte fniser, og nogle må skjule ansigtet i hænderne indimellem, når det hele bliver lidt for sårbart.
”Vi spiller ikke rundbold og spiser kage”
Nogle dage dropper Lise Skyttegaard Enggaard Meisner den rituelle rundkreds, fortæller hun efter undervisningen. Enkelte elever kan også bede om en timeout fra timen, og plenumsnakken kan erstattes af gruppearbejde, hvis eleverne har svært ved at rumme dagens lektion.
”Jeg er jo nødt til at tage udgangspunkt i de elever, jeg har,” siger hun.
Klassemøderne giver eleverne en større forståelse for hinanden, oplever klasselærer Lise Skyttegaard Enggaard Meisner.
Men af en almindelig pubertær 8. klasse med en stor overvægt af drenge at være er eleverne overraskende gode til at tale om følelser, mener Lise Skyttegaard Enggard Meisner. Men de har også haft klassemødeundervisning som en fast del af skemaet i to år, og det ”har givet rigtig meget til klassefællesskabet og til elevernes trivsel”, vurderer hun.
”Det giver en større forståelse for hinanden, at vi har de her møder, og for den her aldersgruppe er det godt nok vigtigt, at de føler sig respekteret og accepteret som dem, de er,” siger læreren, der har været dansklærer i mere end 40 år.
At tale med eleverne om trivsel har altid været en del af klasselærerens opgave, men for hende gør det ”en dejlig forskel”, at opgaven er blevet formaliseret.
”Det betyder noget, at det er et fag og ikke klassens time. Vi spiller ikke rundbold og spiser kage. Nej, vi arbejder med os selv og med klassen, og eleverne ved godt, at det ikke er noget, de kan melde sig ud af,” siger Lise Skyttegaard Enggard Meisner.
AKT-vejleder Anette Funch Pedersen klæder lærere på til at stå for klassemødeundervisningen og er indimellem selv med i undervisningen. Her i 8.v.
”Kendskab giver venskab”
Ophavskvinde til trivselsfaget, AKT-vejleder Anette Funch Pedersen, viser os vej ind i 5.b, hvor 24 elever sidder klar i en oval.
Klassemødet starter med, at eleverne og læreren tager deres sidemakker i hånden og lukker øjnene. De sidder stille i omkring et minut, inden klasselæreren sætter samtalen i gang med spørgsmålet: ”Hvilken smag synes du, at tyggegummi skal have?”
Én efter én svarer eleverne. Da det er slået fast, at ”jordbær og bubblegum” er en storfavorit, skal eleverne fortælle om den bedste gave, de nogensinde har fået, og derefter breder læreren nogle billedkort ud på gulvet. Eleverne skal hver vælge et motiv, der gør dem glade, og på skift forklarer de deres valg over for gruppen.
”Kendskab giver venskab,” siger Anette Funch Pedersen lavt, da vi overværer undervisningen. Det er en af grundtankerne bag undervisningen og en af grundene til, at konceptet hurtigt bliver populært.
”Så snart folk oplever på deres egen krop, hvad de her øvelser gør ved fællesskabet, så er det svært ikke at være begejstret,” forklarer hun.
Selv en ældre lærer, der i starten ikke kunne se rimeligheden i, at der skulle gå dyrebare timer fra hans undervisning, blev overbevist, da Anette Funch Pedersen demonstrerede nogle af øvelserne på skolens lærerkollegie.
”Du må ikke skrive rundkredspædagogik”
Klassemødeundervisningen er også blevet en del af Susåskolens fortælling udadtil. ”Et godt sted at gro”, står der under navnet på skolens hjemmeside, og sloganet går igen på den mere end tyve sider lange folder om faget, som bliver delt ud til nye forældre.
Midt i al succesen er Folkeskolens journalist nødt til at spørge, om der virkelig ikke er nogen i den vestsjællandske kommune, der er kritisk over for, at det skal kaldes for et fag, når elever sidder i rundkreds og taler om følelser med deres lærer?
Er det ikke bare en omgang subjektiv og ustruktureret rundkredspædagogik?
Det afviser Anette Funch Pedersen blankt: ”Du må ikke kalde det for rundkredspædagogik,” siger hun appellerende og skæver til journalistblokken.
”Klassemødeundervisning er et fag, hvor der er undervisningsmateriale og en årsplan, hvor man kan se progression fra trin til trin og årgang til årgang. Det ligger mig stærkt på sinde,” siger hun.
Jeg har selv en kæmpe følelse af wauw flere gange om ugen, når jeg sidder i undervisningen.
Anette Funch Pedersen AKT-vejleder
Det danske skolevæsen er generelt alt for optaget af afgangsprøver, mener Anette Funch Pedersen, og hun oplever også en vis konkurrence imellem kommunens skoler om, hvis elever der opnår de bedste faglige resultater.
”Vi er meget stolte over, at der nu også bliver prioriteret ressourcer til, at denne her side af barnet får lige så meget opmærksomhed som barnets fagfaglige udvikling,” siger hun og tilføjer:
”Jeg har selv en kæmpe følelse af wauw flere gange om ugen, når jeg sidder i undervisningen. Den åbenhed og ærlighed, som jeg møder fra eleverne, og det, at eleverne ikke gør hinanden til skamme, står i dejlig kontrast til nogle af de ting, der sker på sociale medier, hvor en hundelort-emoji bliver sendt af sted. Her på skolen åbner eleverne op over for hinanden og siger dybt personlige ting ansigt til ansigt.”
Har vi tid til at lade være med at lære eleverne at mentalisere og kende deres egne styrker?
Camilla Ingemann Aamodt AKT-vejleder
”Vi kan ikke tillade os at lade være”
Klassemøderne gør det nemt at få venner, fortæller 14-årige Noa fra 8.v. Han begyndte i klassen sidste år efter nogle år på dagbehandlingsskole.
”Det var lidt mærkeligt i starten. Jeg har aldrig oplevet, at man kunne tale sammen på den måde, og jeg forstod det ikke rigtigt,” siger Noa, der godt kan lide klassemøderne.
”Det er meget rart, at man bare kan snakke med hinanden og ikke skal fokusere på at gøre det hele perfekt,” siger han.
Camilla Ingemann Aamodt har været AKT-vejleder i mange år og har haft mange enesamtaler med elever, der havde det svært i livet, i skolen og i fællesskabet. På Susåskolen er blikket rettet mere mod fællesskabet, og for hende er det både mere meningsfuldt og tilfredsstillende.
”Tidligere slog jeg mig igen og igen på den måde, man håndterer elevers problemer på som noget, der er galt med eleven,” siger AKT-vejlederen.
”Man lægger et kæmpe ansvar over på eleverne ved at fokusere på, at de skal ændre sig og lære at håndtere ting anderledes. Og det virker jo ikke. Den enkelte elev har det jo svært i 30 timer om ugen og taler med mig i én til to timer, og så bliver hun sendt tilbage i det miljø, der stresser hende,” siger Camilla Ingemann Aamodt.
Ifølge hende har arbejdet med alle elevers rummelighed, empati og mod til at sætte grænser og stille sig sårbar en langt større effekt på den enkelte elevs trivsel. Og når nogle spørger, om der virkelig skal gå kostbar tid fra de boglige fag til at tale om trivsel i plenum, er hun ikke i tvivl:
”Har vi tid til at lade være med at lære eleverne at mentalisere og kende deres egne styrker? Vi kan ikke være bekendt at sende dem ud af folkeskolen, uden at de kan det. Det må være en del af den dannelse, vi skal kunne give eleverne i 2025.”
”Du må endelig ikke kalde det for rundkredspædagogik”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.