Ifølge chefanalytiker Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd befinder folkeskolen sig i en vanskelig situation, og ressourcerne er ikke fulgt med til at løfte en større opgave.
I dag undervises næsten hver fjerde elev uden for folkeskolen, enten på privatskole eller i specialtilbud. Det er det højeste niveau nogensinde. Det afspejler, at flere familier ikke oplever, at folkeskolen kan tilbyde det, de ønsker for deres børn.
Samtidig har elevsammensætningen ændret sig. Højindkomst-familier vælger i stigende grad folkeskolen fra, mens lavindkomstgrupperne bliver. De elever, der flytter til privatskoler, har færre udfordringer, mens det forholder sig omvendt for dem, der flytter sig den anden vej. I dag går 28 procent af folkeskolens ressourcer til de 7 procent af eleverne, som går i specialtilbud.
”Konsekvensen er, at der er færre ressourcer tilbage til den almindelige undervisning, hvor langt størstedelen af eleverne går,” lød det fra Troels Lund Jensen.
Det presser ikke kun eleverne, men også lærerne, som ligger i toppen af statistikkerne, når det gælder stress og hårdt psykisk arbejdsmiljø. Derfor forlader de folkeskolen.
”Det gode er, at man kan gøre noget ved det. Meget forskning peger på, at tolærerordninger og særlige indsatser virker. Fælles for det er, at det kræver flere lærere.”
Hans beregninger viser, at fem milliarder kroner svarer til 7.000 flere folkeskolelærere, hvilket betyder, at en tredjedel af skoletiden kan dækkes af tolærerordninger.
”En investering i folkeskolen er svær at regne på effekten af. Men vores beregninger viser, at en massiv investering i folkeskolen vil betyde, at knap 1.000 flere unge på hver eneste årgang i al evighed vil få en uddannelse. Det betyder omkring 6.000 flere fuldtidsbeskæftigede medlemmer af arbejdsstyrken.”
Milliarder til folkeskolen: Alle vil have flere lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.