Debatten har braget løs siden kulturminister Zenia Stampe og iværksætter Martin Thorborg ikke just var enige om, hvilken rolle kunstig intelligens skal spille i fremtiden, da de diskuterede i bedste sendetid på DR. Imens læser danske skolebørn dårligere og dårligere – også i kulturfagene. Men kan kunstig intelligens hjælpe, eller gør den blot problemet endnu større?
Lad mig starte med at fremhæve nogle af de åbenlyse fordele, som kunstig intelligens har. I starten af skoleåret ville jeg genbruge en artikel fra Kristeligt Dagblad i min undervisning.
Jeg havde dog en formodning om, at mange af mine elever i 8. klasse ville få svært ved at læse den. Derfor bad jeg ChatGPT om at gøre teksten lettere at læse. Det hjalp! De fleste - i stedet for de færreste - kunne nu læse og forstå artiklens indhold.
Det er bestemt ikke mit eneste eksempel på, at kunstig intelligens kan være en hjælp i undervisningen.
I min 6. klasse er tiden efterhånden kommet til et større tema om Christian 4. Og her havde jeg samme udfordring i forhold til læsning, for eleverne kan simpelthen ikke læse og forstå teksten i historiebogen.
Jeg smed derfor 3-4 sider fra bogen ind i ChatGPT og bad den lave nogle såkaldte lytteforståelsesspørgsmål. Så kunne jeg læse teksten højt, mens eleverne fulgte med, og derefter arbejde med spørgsmålene. Alle var med, uroen var minimal – alt var godt.
Her hjalp kunstig intelligens mig altså med planlægningen og øgede elevernes læringsudbytte. Eller gjorde den? For der er også en bagside ved brugen af kunstig intelligens.
Drukner de i mængden?
”Det skal sgu være hårdt!” Sådan har tv-værten Jakob Kjeldbjerg år efter år råbt til deltagerne i Robinson Ekspeditionen. Uden i øvrigt at sammenligne med folkeskolen, så skal det heller ikke altid være let at være elev.
Jeg skal ikke gøre mig til ekspert over børns læseudvikling, men jeg aner faktisk ikke, om jeg gør eleverne en bjørnetjeneste ved at skære teksterne ud i mindre stykker.
Og hvad bliver det næste? Skal jeg også bearbejde sproget i nogle af de historiske kilder, som eleverne skal udvælge til afgangsprøven?
Tilbage til Christian 4. i 6. klasse. Her sidder jeg og forbereder mig til de kommende timer. Jeg har smidt et par sider fra historiebogen ind i SkoleGPT. Denne sprogmodel er både dansk, gratis og overholder efter sigende alle gældende GDPR-regler.
Jeg beder den om at lave et resumé af sidernes indhold, da jeg overvejer at lade eleverne prøve det samme. Desværre er den forklarende tekst om rigsrådet blevet til rigsdaler.
Den fejl laver ChatGPT ikke, men hvordan er det nu med rettighederne? Må jeg bare bruge historiebogen, som jeg vil, eller har jeg allerede overtrådt samtlige ophavsrettigheder? Jeg skynder mig at droppe idéen om, at eleverne selv skal prompte noget.
Og hvad med de opgaver, jeg lavede som lytteforståelsesspørgsmål til kapitlet om Christian 4. – var de egentlig særlig gode, eller kommer de bare til at drukne i mængden af kopiark?
Ifølge Danske Undervisningsforlag får hver elev i grundskolen i gennemsnit udleveret 500 kopiark om året. I den bunke ligger nu også mine spørgsmål. De blev lavet af ChatGPT, men ingen redaktør – hverken faglig eller pædagogisk – var inde over processen. Derfor kunne man jo spørge: Bare fordi man kan få lavet spørgsmål og opgaver, skal man så også gøre det?
Jeg må erkende, at jeg sidder tilbage med flere spørgsmål end svar. Kunstig intelligens er kommet for at blive, men hvilken plads skal den egentlig have i vores undervisning? Det er måske værd at tænke lidt over, inden vi lader os rive med af begejstringen. Kukuret var også engang en teknologisk nyskabelse.
Lærer om AI: Jeg aner faktisk ikke, om jeg gør eleverne en bjørnetjeneste
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.