Der var gang i et paradigmeskifte, da jeg blev uddannet skolebibliotekar i midten af nullerne. Hidtil havde man udelukkende indkøbt såkaldt ”lødig litteratur”, så børnene kunne kun læse seriebøger og tegneserier derhjemme. Men nu begyndte man at bløde op på reglerne og indkøbte tegneserier til ekstra udlån, som eleverne kunne låne efter at have fået en rigtig bog med hjem.
Ideen om ’en rigtig bog’ møder jeg stadig hos forældre og enkelte kolleger. De synes, at eleverne skal låne skønlitteratur. Det kan der være mange gode grunde til, men hvis vi skal have eleverne til at læse af lyst, skal de selv have lov til at vælge, hvad de låner.
To budgetter og seks kategorier
Hvis vi voksne igen sætter restriktioner på, hvad og hvilke bøger og genre, der må lånes, så får vi altså ikke eleverne til at læse mere. Men hvilke bøger skal vi så købe til bibliotekerne næste gang?
Jeg arbejder altid med to budgetter: Et til undervisningsmaterialer og lærerbiblioteket og et til samlingen af frilæsningsbøger.
I frilæsningssamlingen har jeg flere kategorier og afdelinger:
- Begynderlæsning på flere niveauer og let fakta
- Skønlitteratur 3. til 6. klasse herunder ’Mellemtrin hurtiglæst’
- Skønlitteratur 7. til 9. klasse samt ’Ung hurtiglæst’
- Faktabøger 3. til 9. klasse
- Engelsk og tysk skøn- og faglitteratur
- Tegneserier og graphic novels
Kategorien ’Hurtigtlæst’ er det, vi tidligere kaldte ’Letlæst’. Nævneændringen er vigtig, for letlæst er simpelthen ikke tiltalende for eleverne. ’Hurtigtlæst’ signalerer derimod tempo og læselyst, som i serien Mellemrum, hvor der er handling fra side 1, en overskuelig opbygning og et sprog, de unge genkender.
Det skal du købe
Hvad køber jeg så til kategorierne? Det som eleverne beder om. Et par gange om året spørger jeg dem hvad de synes, jeg skal købe, når de kommer forbi biblioteket til udlånstimerne.
Det har blandt andet betydet, at jeg til mellemtrinnet køber stort set alle de sjove bøger, jeg kan opdrive, og det må meget gerne være bogserier. Derudover har mine yngre elever også bedt om flere tegneserier og graphic novels. De ældste elever vil derimod gerne have flere romaner på engelsk og mere faglitteratur.
Det er afgørende, at eleverne ved, at de altid kan komme og spørge, om jeg vil købe en specifik titel.
I min optik bør indkøb til biblioteket være en afvejning, hvor alle kategorierne løbende fornyes. Der skal være noget nyt og spændende på hylderne. Med min bibliotekarfaglighed vælger jeg titler ud fra kvalitet, hullerne på hylderne, hvad flertallet gerne vil læse, og ikke mindst sørger jeg for smalle titler til de få.
For et års tid siden hørte jeg den unge forfatter Haidar Ansari fortælle om manglen på såkaldt ’brun litteratur’ på hans barndoms skolebibliotek. Det gjorde mig opmærksom på et område, jeg havde forsømt, og i dag står der allerede flere titler på hylderne.
Der skal nemlig være en bog til alle. Noget man kan spejle sig i, more sig over eller flyde hen i.
Lærer: Disse typer bøger skal du købe til skolebiblioteket i det nye år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.