Lærer deler forældretips: Nu får jeg ikke ondt i maven over Aula

Forældre bruger en unødigt hård eller konfiktoptrappende tone i deres beskeder til lærerne på Aula.

Det oplever 43 procent af de lærere, der har besvaret den dugfriske undersøgelse om Aula-tilfredshed, som udkom i går.

Undersøgelsen er gennemført af selskabet bag Aula, Kombit, og er blevet besvaret af 27.000 mennesker. Størstedelen af dem er forældre, men blandt respondenterne er der næsten 8.000 skolelærere, godt 1.700 pædagoger fra skoler og knap 1.400 skoleledere, fremgår det af undersøgelsen.

I undersøgelsen svarer 10 procent af lærerne, at de ”ofte” oplever en unødigt hård tone i beskeder fra forældre til skolen, imens 33 procent oplever det ”nogle gange”.

Rina Ghanoum er én af de lærere, der har oplevet, at tonen på Aula kan være hård.

”Tidligere har jeg gentagne gange stødt på udfordringer med Aula. Det har efterladt mig med en ubehagelig klump i maven og en mangel på lyst til at tjekke mine beskeder. Alt for ofte er jeg logget ind og har set beskeder, hvor forældrene måske skulle have overvejet dem et øjeblik, før de blev sendt af sted”, skriver hun i et opslag i Facebook-gruppen ’For os der underviser på mellemtrinet”.

Her fortæller læreren, der arbejder på Engstrandskolen i Hvidovre også, hvordan hun har valgt at håndtere problemet.

”For at undgå disse ubehagelige situationer har jeg valgt at prioritere en tydelig og positiv kommunikation med forældrene. Dette indebærer, at jeg ved årets første forældremøde informerer forældrene om, hvordan vores kommunikation skal være”, skriver Rina Ghanoum.

Til mødet har hun fire opfordringer med til forældrene.

”Del jeres bekymringer med mig”

Rina Ghanoums første opfordring til forældrene er, at de skal huske at dele deres spørgsmål og bekymringer med læreren.

”Åbenhed og gennemsigtighed er nøgleord. Jeg vil løbende opdatere jer om, hvad der sker i klassen, og jeg opfordrer jer til at dele jeres bekymringer og spørgsmål med mig”, skriver Rina Ghanoum til forældrene.

”Jeg vil gerne undgå, at forældrenes utilfredshed hober sig op, fordi de ikke tør komme til mig med det samme. Ellers kan man pludselig få en besked fra nogle forældre, der er utilfredse med en masse ting og er klar til at flytte skole, hvor man kan undre sig over, at de ikke har sagt det noget før”, siger hun til Folkeskolen.

Når utilfredsheden får lov til at hobe sig op hos forældrene, kan der også opstå myter om, hvad der foregår i klasserummet, og de kan sprede sig som ringe i vandet.

”Så er det bedre, at vi har dialogen med det samme”, siger hun.

Respektér hinandens tid

Rina Ghanoums anden opfordring peger lidt i den modsatte retning af den første, og er møntet på de forældre, der kan finde på at engagere sig lige lovlig meget i debatten på platformen, forklarer hun.

”Hvis der er behov for en længere samtale, kan vi aftale et passende tidspunkt for et telefonopkald eller et møde”, skriver læreren i sit facebook-opslag.

”Vi lærere kan jo godt modtage meget lange beskeder og beskrivelser omkring eleverne på Aula”, siger Rina Ghanoum, der oplever, at den skriftlige kommunikation har det med at udvikle sig til tidskrævende korrespondancer, hvor forældre og lærere misforstår hinanden.

”Forældre og lærere misforstår ofte hinanden på skrift, og når jeg så ringer forældrene op, så siger de ofte 'var det bare dét, vi snakkede om?'”, forklarer læreren.

Hun understreger dog, at det også er et spørgsmål om temperament, om man er til skrift eller samtale. Nogle af Rina Ghanoums kollegaer foretrækker modsat hende at føre kommunikationen på skrift, fortæller hun.

Vær tålmodig

Det kan tage sin tid at håndtere forældrekommunikationen på Aula. Ikke mindst fordi, at nogle af de henvendelser, som forældre kommer med, kræver enten research eller omtanke fra lærerens side.

”Jeg har oplevet at modtage beskeder på alle tidspunkter i døgnet og i weekender og ferier, og forældrene forventer indimellem at få svar med det samme”, siger Rina Ghanoum.

Med opfordringen om at være tålmodig, forsøger hun at få klassens forældre til at respektere, at hun ”har fri efter klokken 16, og er et menneske, der også skal lave andet end at arbejde hele døgnet året rundt”, som hun siger.

Derfor lyder hendes påmindelse til forældrene,

”Vær opmærksom på, at ikke alle spørgsmål kan besvares med det samme. Jeg vil gøre mit bedste for at give jer information hurtigt, men nogle situationer kræver yderligere undersøgelse eller overvejelse”.

Besvarer ubehagelige beskeder med et opkald

Nogle beskeder tager ikke skade af at blive gentaget, og hvis budskabet om den konstruktive tone ikke er trængt igennem til en forældre eller to under det indledende forældremøde, er Rina Ghanoum ikke bange for at komme med en påmindelse.

”Hvis nogle forældre sender mig beskeder skrevet i en ubehagelig tone, ringer jeg dem op og minder dem om, at de gerne må undre sig og stille spørgsmål, men at det skal foregå i en god tone, skriver Rina Ghanoum på facebook.

”Selvom det kan være grænseoverskridende, og tilløbet til disse opkald kan være langt, vil jeg på ingen måde acceptere respektløse beskeder. Derfor kan det være nødvendigt at tydeliggøre retningslinjerne for vores samarbejde igen”, skriver læreren.

”I år har jeg ikke haft ondt i maven én eneste gang”

Rina Ghanoum indførte sin årlige forventningsafstemninger med forældrene, da hun forrige år blev lærer for en 1.-klasse.

På det tidspunkt havde hun været lærer i ti år, og havde modtaget mange beskeder fra forældre, der gav hende ondt i maven.

”Nu er det nok, tænkte jeg. Det er mit klasserum, og det er mig er skal beslutte, hvordan kommunikationen med forældrene skal være. Især når eleverne starter i indskolingen har forældrene brug for at vi som lærere giver dem nogle pejlemærker for, hvordan vi vil have kommunikationen skal være. Ellers kommer forældrene bare og fortæller os, hvordan de vil have det”, siger hun.

Og noget tyder på det tilgangen virker, fortæller Rina Ghanoum.

”I år har jeg ikke oplevet at have ondt i maven én eneste gang, inden jeg åbnede Aula. Uanset, hvornår jeg åbner Aula er jeg tryg ved, at den tone, der bliver skrevet i, er respektfuld, og at respekten går begge veje”, siger hun.