Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelser

Kan du kende et barn med høj begavelse? Tre nye bøger klæder dig på

Foto: Forlagene (red. Folkeskolen)

Er du opmærksom på deres særlige kendetegn, og hvordan du som lærer kan hjælpe dem? Talentvejleder fortæller her, hvor du kan begynde, hvis du vil lære mere om højt begavede børn.

Pernille Wulff
Pernille Wulff lærer, forfatter og naturfags- og talentvejleder
Start debatten
10. september 2026, kl. 14:00
Start debatten

Pernille Wulff, som er lærer, forfatter og naturfags- og talentvejleder på Uglegårdsskolen i Solrød Kommune, har læst tre nye bøger om elever med høj begavelse. Læs hendes anmeldelser og find bogen, der passer til dit behov:

Spot høj begavelse

Læs den hvis: Du ikke er sikker på, hvordan du spotter, hvem af dine elever, der højt begavet.

Titel: De højtbegavede børn i (mis)trivsel
Forfatter: Sarah Moshage Ahola
300 kroner
216 sider
Forlag: Frydenlund

Højtbegavede elever har brug for at blive mødt både i deres faglige og deres personlige udvikling for at trives. Men for at de fagprofessionelle kan arbejde med at møde de højtbegavede børn bedst muligt, skal børnene identificeres.

Vejen til identifikation af høj begavelse er for de fleste børns vedkommende en screening i 1. klasse. Men det er kun de børn, som skolen mistænker, er højtbegavede, som screenes. Derfor er det vigtigt, at de fagprofessionelle på skolerne har blik for, hvem der måske er højt begavede, og det er lige her bogen får sin relevans.

Bogen har gennemarbejdede kapitler, hvor forfatteren grundigt beskriver blandt andet asynkron udvikling hos højtbegavede børn, burnout eller boreout hos børn og sammenfaldene mellem det at være højtbegavet og diagnoser som ADHD og autisme.

Efter hvert kapitel følger en case, som skaber en god kobling mellem teori og virkelighed. Det gør det lettere for læreren at sætte sig ind i, hvordan eksempelvis boreout kan set ud hos et højtbegavet barn.

Bogen kan virkelig anbefales til alle, som arbejder med børn - og ikke kun dem, som ved, de har med højtbegavede børn at gøre.

En hurtig overflyvning

Læs den hvis: Du søger et hurtigt blik på problemstillingerne. Ellers spring den over.

Titel: Høj begavelse i grundskolen
Forfatter: Rikke Christensen
299 kroner
202 sider
Dansk Psykologisk Forlag

Der er ingen tvivl om, at forfatteren sidder med en stor viden og forståelse for området. Hun har gode intentioner med denne bog, hvis målgruppe er lærere, pædagoger, skoleleder, vejledere og ressourcepersoner, psykologer og konsulenter i og omkring grundskolen.

Forfatteren når vidt omkring og kommer blandt andet ind på myter og fakta om høj begavelse, skolens forankring af indsatsen, screening af elever i henholdsvis 1.-2. klasse og 3.-9. klasse og forskellen på at være klog, talentfuld eller højtbegavet. Og meget mere.

Desværre bærer bogen præg af at ville for meget, og den går ikke i dybden med de enkelte områder. Ønsker man en dybere forståelse, skal man kigge andre steder.

En bog, der går i dybden

Læs den hvis: Du vil et spadestik dybere i din viden om højt begavede elever.

Titel: Høj begavelse og talent
Forfattere: Franzis Preckel, Miriam Vock og Paula Olszewski-Kubilius
420 kr
296 sider
Forlag: Hogrefe

Nogle gange er man heldig at få fat i en bog, der bare fanger. En bog, som går i dybden, er reflekteret og ikke mindst bygger på forskning. En sådan skøn bog er ”Høj begavelse og talent”.

Forfatterne skriver, at bogen er målrettet brug i undervisning af lærere og psykologer. Jeg tænker herudover, at bogen er relevant for de vejledere og kompetencepersoner, som har elever med høj begavelse på deres skole, som en af deres arbejdsopgaver.

Bogen gennemgår forskellige syn på intelligens og de banebrydende undersøgelser, der er inden for området høj begavelse. Herefter forklares grundigt om højtbegavede menneskers egenskaber og udvikling ud fra de kendetegn, som forskningen beskriver. Her er især et rigtig godt afsnit om overexcitability, som er de højt begavede personers særlige modtagelighed og sensibilitet.

Til sidst berette bogen om indikation og vurdering af høj begavelse samt hvilke støttemuligheder, der kan anvendes i skolen og i førskoleundervisningen - og hvad forskningen viser herom.

Forfatterne er fra Tyskland og USA, men det gør ingenting. Eksemplerne forklares grundigt, og man kan tænke ind i, hvordan de løsninger, som forskningen viser har god effekt, kan anvendes i Danmark.

Helt klart en bog, som anbefales varmt til dem, der vil et spadestik dybere i deres viden og forståelse inden for området.

Start debatten

Læs også

  • De har set frem til skolen: ”Hvis vi ikke rammer dem fra starten og gør skolen interessant, kan der komme en modstand”
    Højtbegavede

    De har set frem til skolen: ”Hvis vi ikke rammer dem fra starten og gør skolen interessant, kan der komme en modstand”

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kan du kende et barn med høj begavelse? Tre nye bøger klæder dig på

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS