Her er tre tips til mere kritisk tænkning i klassen

Skal man stole på det, en influencer fortæller om kostråd? Er den video, der dukker op i feedet, sand eller holdninger forklædt som fakta? Og hvordan vurderer man, hvad man skal gøre i svære dilemmaer i hverdagen?

Kritisk tænkning er ifølge lærer og forfatter Magnus Pade Nørgaard en essentiel kundskab for elever at lære som led i deres almene dannelse i folkeskolen. De skal lære, hvordan man kan anskue dilemmaer og emner forskelligt og bruge deres egen viden til at holde op mod den information, de møder i hverdagen.

Derfor skrev Magnus Pade Nørgaard lærebogen ’Tænk kritisk’, som netop er udkommet. Den skal ifølge ham give lærere og elever et fælles sprog og konkrete værktøjer til at arbejde med kritisk tænkning.

Magnus Pade Nørgaard er folkeskolelærer i Hørsholm Kommune og har tidligere udgivet lærebogen ’Begrib’ samfundet. Hans nyeste udgivelse indeholder 64 aktiviteter, som lærere kan bruge i undervisningen, som alle er baseret på dilemmaer, påstande eller ideologier, som eleverne skal forholde sig til med begreber.

Ét af hans bedste råd til at arbejde med kritisk tænkning er at gøre det helt konkret for eleverne.

Gør det abstrakte konkret

Kritisk tænkning kan både være en abstrakt og uoverskuelig størrelse at videregive viden om. Derfor anbefaler Magnus Pade Nørgaard, at man som lærer arbejder med dilemmaer og perspektiver fra elevernes eget liv for at gøre det abstrakte konkret.

Et eksempel på det fra bogen handler om en 19-årig pige, der tager et kviklån og ender med en gæld. For hvem har egentlig ansvaret for pigens gæld?

Aktiviteten bygger på dilemmakort, hvor eleverne i grupper skal diskutere forskellige perspektiver på sagen. Kortene er udformet, så nogle perspektiver fylder mere end andre, og eleverne bliver derfor udfordret til at se problemstillingen fra flere vinkler.

En af de lærere, der allerede har afprøvet nogle af aktiviteterne fra bogen, er Casper Hyltoft. Han er kulturfagslærer i Hørsholm Kommune og ser et stort potentiale i undervisningen med dilemmaer.

”Eleverne synes, det er fedt, netop fordi de bliver aktiveret. De bliver udfordret og skal forholde sig til noget konkret, og det synes mange er spændende,” siger Casper Hyltoft.

”Det giver næring til klasserummet. Når jeg arbejder med kritisk tænkning gennem dilemmaer, kan jeg få eleverne til at sætte sig selv på spil, hvor de arbejder med begreberne på en mere levende måde og bruger forskellige argumenter,” argumenterer han.

Netop dét er en vigtig del af kritisk tænkning, forklarer Magnus Pade Nørgaard. Målet er at komme væk fra den sort-hvide tænkning og i stedet undersøge, hvordan komplekse samfundsproblemer ofte rummer flere forklaringer og flere mulige svar.

Svarene er ikke givet på forhånd. Til gengæld får eleverne mulighed for at diskutere, argumentere og afprøve forskellige perspektiver på spørgsmålet om ansvar og magt. Her er begreber som habitus, kapital, social arv og ulighed vigtige at forklare og præsentere inden øvelsen, så eleverne er klædt på til at diskutere dilemmaet, påpeger han.

Holdninger og fakta

Kritisk tænkning hører ikke kun hjemme i de 64 aktiviteter i bogen. Ifølge Magnus Pade Nørgaard kan den tænkes ind i undervisningen på tværs af fag fra samfundsfag og dansk til naturfag.

Det kan man blandt andet gøre ved at lade eleverne arbejde med perspektivskifte og argumentation. For eksempel ved at bede dem indtage det modsatte synspunkt i en diskussion eller argumentere ud fra en rolle, de ikke nødvendigvis selv er enige med.

”På den måde øver eleverne sig i at se en sag fra flere sider,” siger Magnus Pade Nørgaard.

Et andet vigtigt element er at gøre eleverne bevidste om, hvor deres holdninger kommer fra, og hvad de bygger på.

Helt grundlæggende handler kritisk tænkning ifølge Magnus Pade Nørgaard også om at forstå forskellen mellem ’er’ og ’bør’ – altså at kunne skelne mellem fakta og holdninger.

”Hvis vi for eksempel ved, at lavere hastighedsgrænser reducerer antallet af trafikulykker, så er det et faktum. Men spørgsmålet om, hvorvidt vi derfor bør sænke hastighedsgrænserne, er et holdningsspørgsmål,” forklarer lærebogsforfatteren.

For at kunne tage kvalificeret stilling til den slags spørgsmål er det nødvendigt, at eleverne har et fagligt fundament at stå på. Og den viden og begreberne, de arbejder med i de forskellige fag, giver dem en forudsætning for, at de kan argumentere nuanceret og begrunde deres holdninger.

”Hvis eleverne ikke har det teoretiske grundlag, bliver det svært at sige noget kvalificeret om, hvad vi bør gøre. Det er en vigtig lærdom for eleverne at få om kritisk tænkning. Holdninger skal bygge på viden,” siger Magnus Pade Nørgaard.

Det forbereder ifølge læreren fra Hørsholm Kommune, Casper Hyltoft, også eleverne på at hvile i deres egne holdninger og viden.

”Når vi lærer eleverne at arbejde med kritisk tænkning, så lærer vi dem også at lave forarbejdet for deres holdninger, og så bliver det nemmere for dem at stå fast på dem,” siger han og påpeger, at det giver eleverne mod.

Tre råd til at styrke elevernes kritiske tænkning

Svar skyldig

I bogen ’Tænk kritisk’ har Magnus Pade Nørgaard opstillet 13 ideer til, hvordan man kan inddrage kritisk tænkning i undervisningen uden at arbejde direkte med emnet.

Man kan blandt andet opfordre eleverne til at stille kritiske spørgsmål til undervisningen, snakke om fremtiden, og hvordan den ville se ud, hvis kontanter for eksempel forsvandt, eller være kritiske overfor kilder på nettet og granske afsenderne.

Det trettende og sidste punkt er dog ét, Magnus Pade Nørgaard vender tilbage til gang på gang, for det er fuldstændig essentielt: Påskøn tvivlen.

”Eleverne skal opleve, at det er okay ikke altid at have et svar parat. Det er helt almindeligt at være i tvivl om, hvilken side af et dilemma man skal stå på,” siger han.

Mange elever er vant til at lede efter det rigtige svar, men når det gælder komplekse, samfundsmæssige dilemmaer, findes der ikke altid en entydig løsning. Tværtimod kan tvivlen være en styrke, fordi den giver anledning til refleksion og eftertanke.

”Det er godt, at vi kan tvivle. Det giver os mulighed for at tænke os bedre om. Nogle gange må vi også erkende, at vi står over for et svært valg, hvor der ikke findes et enkelt svar,” siger Magnus Pade Nørgaard.

Han påpeger, at tvivlen også er noget, man kan arbejde med på tværs af fag. Når eleverne lærer, at det er okay at stille spørgsmål, undersøge flere perspektiver og være i tvivl, styrker det både deres nysgerrighed, refleksionsevne og læring.