Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Guide

Har du fået din opgaveoversigt for næste år?

Illustration med to fiktive opgavelister oven på hinanden.
Grafik: Folkeskolen

Ifølge reglerne skal du senest i denne uge have din oversigt over næste skoleårs opgaver. Folkeskolen har spurgt Morten Refskov, hvad du skal gøre, hvis du endnu ikke har fået den. Og hvad der skal til for, at oversigten faktisk er en hjælp.

Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
1 kommentar
23. juni 2026, kl. 04:30
1 kommentar

Hvis du endnu ikke har fået oversigten over de opgaver, din leder forventer af dig næste skoleår, er det ved at være oppeover.

For ifølge overenskomsten skal lærerne senest den 27. juni have fået deres opgaveoversigt, så de kan se, hvilke opgaver der ligger på deres bord i det kommende skoleår, og hvor mange timer deres leder forventer, at de bruger på dem.

”En væsentlig del af lærerarbejdet handler om forberedelse og på at indstille sig på det, man skal løse. Og jo tidligere man ved det, jo bedre kan man kigge ind i ens kommende år og lave en årsplan,” siger Morten Refskov, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

Han håber på, at langt de fleste lærere allerede har fået deres opgaveoversigt, og at de faktisk har haft den et godt stykke tid.

”For optimalt set skal lærerne gerne have den i slutningen af maj eller lige i starten af juni. For oversigten er en væsentlig forudsætning for, at man for alvor kan begynde forberedelsen af det nye skoleår og fx bestille de materialer, man skal bruge,” siger han.

Jo før lærerne får deres oversigt, desto tidligere står lærerne også med en ordentlig ro i maven.

”Det skaber en tryghed, at man ved, hvad det er, man møder ind til efter sommerferien,” siger Morten Refskov.

Hvad er en opgaveoversigt?

Opgaveoversigten er en oversigt over de opgaver, den enkelte lærer skal løse i løbet af et skoleår, og hvor meget tid der er afsat til hver opgave. Da oversigten laves inden skoleåret, bygger tidsangivelserne på et estimat. Hvis man som lærer får nye opgaver i løbet af skoleåret, skal lederen skriftligt orientere læreren, hvad det har af betydning for lærerens samlede opgaver. Læs mere

Vil vide hvor mange der får den for sent

Erfaringer fra tidligere år er dog, at der vil være lærere, som ender med at stå i en situation, hvor de ikke får deres oversigt inden fristen i overenskomsten.

Derfor vil Danmarks Lærerforening i år undersøge, hvor mange der får deres oversigt for sent.

”Der er for mange steder, hvor man tager for let på at få lavet opgaveoversigterne i tide, selvom det har været et krav i mere end fem år. Så i år har vi valgt at undersøge, hvor mange lærere der får dem for sent,” fortæller Morten Refskov.

Selv hvis lærerne får deres oversigt i tide, er det ikke i sig selv nok til, at den nødvendigvis er den store hjælp.

Læs Morten Refskovs tips til, hvordan oversigten bliver et godt redskab til at sikre, at du ikke står med for mange opgaver efter sommerferien.

Hvorfor er det vigtigt med en opgaveoversigt?

Modsat mange andre typer af jobs planlægger skoler og lærere i hovedtræk for et helt år ad gangen. Derfor er det så vigtigt, at man som lærer både kender sit skema, og hvilke andre opgaver man kommer til at stå med i løbet af året for at kunne vurdere, om det hænger sammen. For man skal huske på, at det er noget, man kommer til at stå med uge efter uge.

Hvad skal man gøre, hvis man endnu ikke har fået sin oversigt?

Så skal man som udgangspunkt gå til sin ledelse, men man kan også tale med sin tillidsrepræsentant. Men egentlig vil vi forvente, at der er en god forklaring på, at man ikke kan overholde tidsfristen, og at det derfor er blevet meldt ud til det samlede lærerkollegium, hvad der er op og ned, og hvornår man forventer, at man vil være på plads med opgaveoversigterne.

Hvor meget bør man som lærer generelt involveres, før man får sin oversigt?

Man skal gerne både have været involveret individuelt og sammen med de andre lærere. For det er ikke nødvendigvis selve dokumentet, der er det mest afgørende. Det er i højere grad en god planlægningsproces, som sikrer de rigtige balancer og dermed ro i maven. Det hele skal gerne starte med en kollektiv samtale om skolens skoleplan. Hvad prioriterer vi her på skolen? Gør vi noget anderledes i forhold til sidste år? Har vi nogle særlige projekter eller andet, vi gerne vil allokere nogle ekstra ressourcer til? Det kan også være, at man bliver enige om, at man gerne vil samarbejde på en ny måde.

Derefter skal man gerne have en individuel samtale med sin nærmeste leder om, hvad det er for nogle konkrete opgaver, lederen påtænker, at man skal have.

Hvordan ser I gerne, at en opgaveoversigt ser ud?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne så, at der var krav om, at ledelsen skulle sætte timer på alle slags opgaver, men dét, der er aftalt, er, at der er krav om, at alle opgaver på mere end 60 timer på et år skal påføres opgaveoversigten med estimeret tid. Vi ved dog, at der er skoler, hvor ledelsen vælger at sætte timer på alle lærernes opgaver. Vores erfaring er, at det medfører større tryghed og faktisk også mindre fokus på arbejdstid.

Uanset hvad anbefaler vi, at man som leder beskriver – gerne med tekst - hvad der ligger af forventninger til opgaverne og også meget gerne, hvordan det spiller sammen med lærerens skema. Ledelsen kan også overveje at udarbejde en generel vejledning til, hvordan man skal læse opgaveoversigten. For det kan være en rigtig god hjælp.

Hvad gør man, hvis man har svært ved at vurdere, om der er sat nok tid af til opgaverne?

Der er nok ikke nogen tvivl om, at der er mange lærere, der synes, at det er svært at vurdere, om ledelsen har sat nok tid af til ens opgaver, og det kan også være en stressfaktor, hvis man er i tvivl om forventningerne til opgaveløsningen. Det gælder nok især nyuddannede lærere, som med god grund har svært ved på forhånd at vurdere, hvor omfattende de forskellige opgaver er.

Hvis man er i tvivl, bør man altid tage en snak med sin nærmeste leder om opgaverne for at forventningsafstemme eller decideret komme med et ønske om at få lavet ændringer i oversigten.

Hvad gør man, hvis man ikke kan blive enig?

Så vil jeg anbefale, at man tager det op med sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Vi ser også gerne, at tillidsrepræsentanterne og/eller arbejdsmiljørepræsentanterne selv aktivt løber hele lærerkollegiets opgaveoversigter igennem for, om der er nogen, hvor det åbenlyst skriger på, at det her ikke hænger sammen.

Tillidsrepræsentanterne kan også bruge det registreringsværktøj, vi har lavet, hvor de kan taste oplysningerne ind og så få et overblik over, om tingene ser ud til at hænge sammen.

Hvordan holder man øje i løbet af året, om tiden på opgaveoversigten holdt stik?

Det bedste er at registrere sine timer, og det er der jo faktisk også et lovgivningskrav om, at ledelsen skal sørge for. Men vi ved også, at der er mange lærere, der ikke for alvor følger meget konkret med i, hvor mange timer de arbejder.

Vores anbefaling er ikke, at man meget nidkært registrerer alt, men vi vil helt klart anbefale, at man har en klar fornemmelse af, om man i løbet af ugen går i plus eller minus og også er opmærksom på det over en måned. Og selv hvis man ikke holder styr på sine timer, skal man i hvert fald huske at følge efter, hvis man begynder at opleve, at det ikke hænger sammen. Hvis man oplever, at det ikke hænger sammen, skal man gå til sin leder og sige; hvad gør vi ved det her, og så er det ledelsens ansvar at finde en løsning ved fx at fjerne nogle opgaver eller justere på ambitiøsniveauet for nogle af opgaverne.

Skal jeg gå til min leder med det samme, hvis jeg oplever, at jeg ikke kan nå opgaverne?

Vi anbefaler helt klart, at man gør det så hurtigt som muligt. Det er både bedst for den enkelte medarbejder, og det er heller ikke hensigtsmæssigt, hvis ledelsen pludselig sidst på året skal finde en måde at kompensere en masse lærere. Det kan også være sværere at dokumentere en stor mængde overarbejde, hvis man først fortæller om det sidst på året. Så det handler om løbende at lave nogle aftaler med sine ledere. 

1 kommentar

Læs også

  • Knæk koden til fagfordelingen: Find de skjulte "energityve" i dine opgaver
    Fagfordeling

    Knæk koden til fagfordelingen: Find de skjulte "energityve" i dine opgaver

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Har du fået din opgaveoversigt for næste år?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS