En gruppe nye lærere sidder i et mødelokale og kigger op på skærmen, der viser en lærers skema. Hun bliver kaldt Louise og har blandt andet timer i dansk, musik, håndværk og design samt matematik. Som udgangspunkt ser det tilforladeligt ud, mener de nye lærere.
Men kigger man nærmere på skemaet, er der mange skjulte opgaver, forklarer arbejdsmiljøkonsulent i Danmarks Lærerforening (DLF) Line F. Baadsgaard.
For Louise har mange forskellige klasser på skemaet, og der er få timer, der kan skabe synergi i forberedelsen. Samtidig er der flere praktiske/musiske fag, som kræver meget forberedelse.
”Er det et rigtigt eksempel?” spørger en af tilhørerne, og det bekræfter Line F. Baadsgaard.
Oplægget er arrangeret af Amagerkredsen i samarbejde med Tårnby Kommune med oplægsholdere fra Danmarks Lærerforening, og det er en del af et introforløb for nye lærere.
Tilhørerne er fra skolerne i Amagerkredsen, og der sidder både nyuddannede, meritlærerstuderende, der arbejder ved siden af deres studie, og tillidsrepræsentanter. Deltagerne fra hver skole er samlet ved deres eget bord.
Timeantallet siger ikke alt
Arbejdsmiljøkonsulenten fortæller, at det grundlæggende krav til et lærerskema i Tårnby Kommune er, at alle skal have 1.685 timer i løbet af et skoleår.
”Vi hører fra andre kommuner, at nogle kan tænke, at så længe alle opgaveoversigter går op på papiret, så er der balance i opgaverne, og skoleåret kan køre. Men vi vil gerne slå et slag for, at arbejdsmiljøet medtænkes, så vi er nødt til at kigge på arbejdsbelastningen i de opgaver, man får,” siger Line F. Baadsgaard.
Jeg har ønsket det, jeg har lyst til, fordi det kommer til at definere hele mit næste år – og hele mit arbejdsliv i princippet
Mathias Glenn Bondo Andersen Meritlærerstuderende og lærer på Skelgårdsskolen
Ser man endnu nærmere på Louises skema, har hun flere klasser med elever med særlige behov, der stiller høje følelsesmæssige krav til hende. Elevsammensætningen giver også en stor arbejdsmængde blandt andet på grund af ekstra møder, som ikke fremgår af opgaveoversigten. Der er blandt andet en klasse, hun ikke har haft før, som også kræver meget.
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet og stor arbejdsmængde og tidspres er noget af det, som over tid kan give belastningsreaktioner, hvis ikke de forebygges og håndteres.
Det er forskelligt fra lærer til lærer, hvad der giver energi, og hvad der dræner. Derfor er det vigtigt, at de nye lærere overvejer, hvad det er for nogle opgaver, klasser og fag, som de trives med, inden de byder ind i fagfordelingen, forklarer konsulenten.
Prøv at farvelægge dit skema
Alle lærerne har skullet tage deres eget skema og opgaveoversigt med, og ved bordene bliver de nu bedt om at farve opgaver og undervisningstimer op med en farve.
De bruger rød, gul eller grøn, alt efter om de oplever energi og balance i deres opgaver, eller om de oplever belastninger for eksempel i forhold til de høje følelsesmæssige krav, der bliver stillet til dem.
De nye lærere farver, og nogle snakker. Ved et bord oplever de, at der kan være uskrevne regler om, at en lærer altid har ret til at få en specifik klasse, og hvor det er uhørt, at andre også ønsker den klasse.
”Hvis jeg ikke tør ønske noget, fordi der er en fast lærer, der sætter sig på den time, så kommer det til at gå ud over mig. Jeg har ønsket det, jeg har lyst til, fordi det kommer til at definere hele mit næste år – og hele mit arbejdsliv i princippet,” siger Mathias Glenn Bondo Andersen, som er meritlærerstuderende.
Sideløbende med studiet underviser han i matematik, idræt og svømning på Skelgårdsskolen. Han var i forvejen meget bevidst om, at han skulle spørge ind til de specifikke opgaver, han fik. På den måde har han sikret sig et godt skema det seneste skoleår.
”Fagfordeling er rimelig kaotisk, men det er tredje gang, jeg gør det, så det er lidt mere roligt nu,” siger han.
Sig fra, hvis det er for meget
Ved et andet bord sidder Cecilie Timm, der har undervist på Kastrupgårdsskolen i et år. Hun har også været glad for sit skema med dansk, kristendom, billedkunst og musik. Hun har undervist i musik i 1. klasse, selv om hun ikke havde faget på læreruddannelsen.
”Jeg gjorde det klart over for min ledelse, at undervisningen ville blive derefter. Jeg er jo ikke uddannet musiklærer. Så jeg kan godt tage indskolingen, men når de skal have instrumenter, kan jeg ikke undervise dem længere,” siger hun og tilføjer: ”Det er okay at sige nej.”
Selvfølgelig skal man sluge nogle kameler, men du skal ikke sidde på de samme undervisningstimer år efter år, hvis du ikke kan lide det
Cecilie Timm Lærer på Kastrupgårdsskolen
Igennem dagens kursus er det blevet tydeligt for hende, at det er vigtigt at tænke over, at man måske ikke skal sige ja til for mange forskellige fag.
”Generelt er det fedt at møde en forståelse for, at en klasse ikke bare er en klasse. Der er meget forskel på belastningen,” siger Cecilie Timm og uddyber: ”Det giver én ro at være med på et kursus for nye lærere, så man ikke føler sig helt alene med de problematikker, tanker og eventuelle bekymringer, man kan gå med som ny.”
Hvis man som ny lærer ender med for mange krævende klasser, opfordrer Lærerforeningen til, at man rækker ud til sin tillidsrepræsentant og leder.
”Skolen har en forpligtigelse til at forebygge psykiske belastninger, og det er vigtigt at huske på, at I ikke er nogen enmandshær. Det er skolens opgave at sikre, at rammerne er på plads, så alle har mulighed for at lykkes med deres opgaver,” understreger Line F. Baadsgaard.
Knæk koden til fagfordelingen: Find de skjulte "energityve" i dine opgaver
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.