Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Billedkunst

Gør undervisningen aktuel: Forestil dig lige H.C. Andersen med høj hat og sine ædlere dele frit fremme

Foto: PhotographerCW

Lige nu er der en aktion i gang, hvor nøgne, kvindelige statuer får hjemmestrikket tøj på. Billekunstrådgiveren har grebet udviklingen og lavet syv opgaver til billedkunst. Find dem her.

Sarah Urgaard
Sarah Urgaard Billedkunstrådgiver
4 kommentarer
23. februar 2026, kl. 14:00
Dette er et rådgiverindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
4 kommentarer

Kan du forestille dig, at du er på tur i København med din klasse, og I går forbi Københavns Rådhus – og hvem sidder så der? H.C. Andersen med stok, høj hat og sine ædlere dele frit fremme?

Nej vel.

Hvad så med rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads? Kan du forestille dig ham siddende nøgen, overskrævs på hesteryg? Ellers tak.

Alligevel tænker vi sjældent over det, når vi passerer en nøgen, kvindelig statue i det offentlige rum.

Den prisvindende forfatter Maren Uthaug har for nylig sat spot på den skævvridning, der præger det danske skulpturlandskab. De afklædte, kvindelige figurer og fraværet af navngivne, betydningsfulde kvinder blandt byernes monumenter skriger lydløst mod himlen.

Nøgenheden dækkes til

Langt de fleste statuer i Danmark forestiller historisk betydningsfulde mænd – og de har bemærkelsesværdigt nok tøj på. Det gælder heldigvis også H.C. Andersen og Frederik V.

En kortlægning foretaget af Museum of Art in Public viser, at der i Danmark findes 1.538 statuer i det offentlige rum. 519 forestiller kvinder, af dem er 120 uden navn og nøgne, men nu får flere og flere tøj på.

En såkaldt yarn bombing-aktion er nemlig opstået og har spredt sig via de sociale medier.

Det går kort fortalt ud på, at aktivister – også kendt som hjemmestrikkere – giver nøgne, kvindelige statuer hjemmestrikket tøj på, og det har skabt opmærksomhed.

Pludselig stopper vi op og bliver opmærksomme på nøgenheden, netop fordi den bliver dækket til.

Grib muligheden

Som billedkunstlærere har vi her en aktuel og oplagt mulighed for at arbejde med et emne med stor dannelsesværdi. Overvægten af påklædte, betydningsfulde mænd og fraværet af navngivne kvinder - eller deres fremstilling som nøgne og anonyme - understøtter en fortælling om, at mænd handler, mens kvinder betragtes.

Den fortælling kan vi gøre vores elever bevidste om. Og bevidsthed forandrer blikket.

Hvis vi ikke taler med eleverne om, hvem der får lov at være monumenter, og hvem der blot skal være motiver, risikerer vi at videregive en fortælling, vi ikke selv har valgt.

Derfor har jeg lavet syv opgaver, som står til fri afbenyttelse.

“Hvem mangler på soklen?”

Til mellemtrinnet

Fokus: Repræsentation og samtidskunst

Eleverne undersøger kvinder, der har haft betydning lokalt eller nationalt.

De designer en skitse til en statue: positur, materialevalg, placering.

Arbejd med hurtige lermaquetter eller pap-prototyper.

Tal om: Hvad signalerer kropsholdning? Hvad betyder det, om figuren står, ridder eller sidder?

“Giv historien nyt tøj” – Mini-yarn bombing i model

Til mellemtrinnet

Fokus: Materialitet, symbolik, identitet

Eleverne arbejder med billeder af kendte statuer eller modeller lavet i ler/pap.

De designer og fremstiller tekstile eller papirbaserede “indgreb” som tøj, kapper, bannere og skilte.

De skal begrunde: Hvad ændrer tøjet? Giver det magt? Humor? Kritik?

Perspektiv: Hvordan påvirker iscenesættelse vores opfattelse?

“Se med nye øjne” – Billedanalyse

Til mellemtrinnet

Fokus: Visuel analyse
Sammenlign: En påklædt mandlig statue og en nøgen kvindelig statue.

Eleverne analyserer: Blikretning, kropssprog, perspektiv, placering i rummet. Hvem kigger på hvem?

“Monument remix” – Kritisk redesign

Til udskolingen

Fokus: Magt og visuel kultur
Eleverne vælger en eksisterende statue og redesigner den:

De kan for eksempel ændre køn, positur eller materiale.

De kan også tilføje tekst og arbejde digitalt (Photoshop/Canva) eller analogt med collage.

Refleksion: Hvornår er noget respektløst – og hvornår er det kunstnerisk kritik?

“Den usynlige kvinde” – Konceptkunst

Til udskolingen

Fokus: Samtidskunst og intervention
Eleverne laver et konceptuelt værk, der peger på fravær:

En tom sokkel med skilt

Skyggeprojektion

En lydinstallation med kvindelige stemmer

En AR-løsning (for de teknisk stærke)

Inspiration fra samtidskunst og aktivisme.

Statistik bliver kunst

Til udskolingen

Fokus: Data som visuelt udtryk
Brug tallene fra MAPS og lad eleverne:

Omsætte statistik til rumlige installationer

Arbejde med proportioner i skulptur

Skabe en fysisk visualisering (for eksempel 10 figurer hvor 1 er en navngiven kvinde)

Hvad gør det ved os at se tallene fysisk?

“Blikket” – Fotoprojekt

Til udskolingen

Fokus: Gaze og iscenesættelse
Eleverne laver fotoserier:

Én hvor modellen er aktiv og handlende

Én hvor modellen er objekt og betragtes

Diskussion om “the male gaze” i øjenhøjde med eleverne.

Andre relevante og måske provokerende værker

Til sidst har jeg samlet en række andre værker, som i kan tage fat i. De er i hvert fald relevante i denne sammenhæng.

  • Stenalderens sexidoler med hængebryster og mavedeller – Venusfigurerne
  • Den (kontroversielle) Store havfrue – bestillingsarbejde fra Kina
  • Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard 
  • Wilhelm Freddie, Sex-paralysappeal (1936)
  • Piero Manzoni 'Merde d'Artiste', 1961
  • Den lille havfrue – Havfruemordet i 1964
  • Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaards Hesteslagtning, 1970
4 kommentarer

Læs også

  • Billedkunst i årets grå måneder: Jeg bruger "stilhedens mester"
    Undervisning

    Billedkunst i årets grå måneder: Jeg bruger "stilhedens mester"

  • Sarah Urgaard
    Billedkunst

    Sådan skaber Sarah kreative åndehuller for eleverne med 12 simple øvelser

  • Sarah Urgaard foran baggrund med Notan-klip-illustration
    Anbefalinger

    Tip til billedkunst: Giv dine elever nemme lektier - og få selv et forspring

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gør undervisningen aktuel: Forestil dig lige H.C. Andersen med høj hat og sine ædlere dele frit fremme

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS