Europa brænder: Sådan taler du med dine elever om det

Hvordan håndterer man som lærer, hvis man har elever, der har været vidne til en af de voldsomme brande?

Hvis der er nogen, der har været akut påvirket af det, håber jeg selvfølgelig, at forældrene også har taget hånd om det.

Men som lærer ville jeg snakke om det lidt generelt og fortælle om, at nogle af de her skovbrande er en konsekvens af klimaforandringerne, og at der ifølge alle prognoser kommer mere voldsomt vejr de kommende år. Vær ærlig omkring alvoren, men sørg for at dosere det, så eleverne kan være med.

Min erfaring er, at mange voksne har et indtryk af, at det ikke fylder så meget hos børnene, men når jeg er ude at holde oplæg, viser det sig, at det faktisk fylder ret meget for mange elever. Det er helt i tråd med undersøgelser på området; vi undervurderer, hvad klimakrisen fylder hos andre mennesker.

Faktisk viser en undersøgelse fra Tænketanken Kraka, at 27 procent af unge mellem 12-30 år ofte eller hele tiden bekymrer sig om klimaforandringer.

Hvordan taler man om klimaforandringer med sine elever?

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at det ikke er børnenes skyld og at det heller ikke er deres ansvar at løse den. Det er også vigtigt at understrege, at mange politikere og beslutningstagere verden over allerede er i gang med at håndtere klimakrisen og forsøge at mindske konsekvenserne af den globale opvarmning.

Som lærer kan det være godt at huske på, at man med sin måde at være tilstede på med emner, der kan synes svære, har en kæmpe indflydelse på, om eleverne bliver i stand til at have med det at gøre.

Hvis en elev fx mister sin forælder og har en lærer, der er virkelig god til at snakke om og håndtere døden, kan det gøre en kæmpe forskel for eleven og resten af klassen.

Sådan er det også med klimaubehag. Det er virkelig vigtigt at normalisere og give det opmærksomhed som noget, der findes i verden. Man skal selvfølgelig ikke overgøre det, og det skal være med respekt for de elever, der ikke føler klimaubehag. De skal heller ikke gøres forkerte.

Og så kan man med fordel stille eleverne spørgsmålene:

Hvad er du bange for?
Er det noget, der fylder hos jer?
Hvem taler I med det om?
Er der noget, der gør det værre?
Hvad er hjælpsomt, når I bliver bekymrede?
Synes I, det er noget, vi snakker nok om her i klassen? Eller for meget om?
Er der noget, jeg kan gøre, som vil være hjælpsomt?

Hvad kan man konkret gøre?

Med udgangspunkt i en normalisering af elevernes følelser, kan tale med eleverne om, hvordan man i fællesskab kan gøre noget, der kan lette følelsen af ubehag. At handle sammen med andre er den bedste måde at mindske klimaubehag på og erstatte følelser af afmagt og opgivenhed med noget meningsfuldt.

”De bekymringer I har, er der mange børn og unge rundt omkring i hele verden som har. De er udtryk for jeres evne til føle empati og kærlighed med Jorden og alle de arter, der bor på den. Hvis vi sammen skulle gøre noget, der kunne udtrykke den omsorg, hvad kunne det så være?”

Fælles handlinger kan fx være at plante flere planter på skolen, lave skolehaver, ”vild med vilje”-bede, samle skrald eller for større elever fx at arrangere et undervisningsforløb for en yngre klasse, hvor eleverne underviser i naturens kredsløb og, hvordan man passer bedre på naturen. Det er ikke noget, der gør en reel forskel i det store billede i forskel til udledningen af CO2, men det kan være rart at opleve, at man gør noget, og det kan lette ubehaget.

Europa brænder: Sådan taler du med dine elever om det

Læs også

Den største solformørkelse i et årti nærmer sig: Her er lærerens plan

Europa brænder: Sådan taler du med dine elever om det