Har du prøvet, at en far igen og igen kræver, at hans barn har mobiltelefonen tændt i klassen, selv om du har forklaret, at det er uhensigtsmæssigt, fordi skolen har mobilregler?
Så er du ikke den eneste.
Erhvervspsykolog David Graae står for stresshåndtering for medarbejdere i tre kommuner. Siden 2018 har han samlet erfaringer fra især skoler og daginstitutioner, og det har slået ham, hvor meget tid og resurser lærere, pædagoger og skoleledere bruger på at forsvare deres faglige beslutninger over for forholdsvis få kritiske forældre.
”Når jeg samler årsagerne til stress ind, så kan jeg se, at meget handler om forældresamarbejde. Lærerne har nok at se til i forvejen. Der er inklusion, nye faglige mål og nedskæringer. Så det her er en lavthængende frugt, som vi kan gøre noget ved”, siger han.
Sæt grænser
Derfor har han nu skrevet bog ‘Grænsesætning og dialog – Psykologisk tryghed i forældresamarbejdet’, der indeholder værktøjer til, hvordan lærere og pædagoger ved at sætte grænser og gribe dialogen med forældrene systematisk an kan reducere tiden på udfordrende forældresamarbejde.
Hans oplevelse er, at det ikke er forældre, der handler i affekt, der er den største udfordring for lærerne.
”Lærerne har en oplevelse af øget forbrugermentalitet blandt forældre. Forældre betragter i højere grad i dag end for ti år siden skolen som et serviceorgan. Der er i højere grad tale om en kunde-sælger-relation end et samarbejde omkring barnet. Det er ofte dér, udfordringerne opstår”, siger han.
Tilbagemeldingerne fra lærerne er, at det ofte er i kommunikationen, det går galt.
”Det sker blandt andet på Aula, hvor nogle forældre har urealistiske forventninger til lærerne. Men det sker også i de daglige møder, der sker, eller når forældre bliver utilfredse og klager”, forklarer han.
Der er i højere grad tale om en kunde-sælger-relation end et samarbejde omkring barnet. Det er ofte dér, udfordringerne opstår
David Graae Erhvervspsykolog
Skoleledere skal sige fra
Det er ikke kun lærerne, der oplever udfordringerne i forældresamarbejdet. Det er i høj grad også lederne, der kan gøre brug af de værktøjer, som han beskriver i bogen.
”Lederen skal gå forrest for at sikre et godt forældresamarbejde, men har brug for at tydeliggøre at det er et fælles ansvar at kunne lykkes med barnets trivsel og dannelse”, siger David Graae. Hvis skolelederen er for rummelig eller altid være tilgængelig overfor forældre, der kommer med utilfredshed, kan det blive en udfordring, hvis kommunikationen ikke foregår på en ordentlig måde, mener han.
Han har mødt flere skoleledere, som har forladt jobbet på grund af udfordringer med forældresamarbejdet.
”Det er ikke eleverne, der får dem til at stoppe. Det er rammerne eller forældrene. Så i stedet for at lave lappeløsninger for den enkelte, så vil jeg hellere lave det forebyggende arbejde”, siger han.
Skolen har gjort sig selv til et serviceorgan
Men det kræver, at både lærere og ledere er klar til at sætte tydelige rammer i forældresamarbejdet uden at dialogen går tabt.
”Skolen har gjort sig selv for meget til et serviceorgan. Det skal man være parat til at sige fra overfor”, siger han.
David Graae forklarer, hvordan han har været på privatskoler, hvor forældrene skal skrive under på, at de taler pænt om skolen og de andre børn, og hvis der er i tvivl, så henvender de sig til skolen og ikke på fællesbeskeder.
”Det kan de få forældrene til at skrive under på på en privatskole. Det kan man ikke i folkeskolen, men man kan godt have samme mindset”.
David Graae gennemgår i bogen, hvordan grænsesætning i skolen er blevet en større og større udfordring. Dernæst giver han et bud på en psykologisk værktøjskasse, som lærere og skoleledere kan bruge, når der skal sættes grænser.
Han peger også på, hvordan værktøjskassen kan implementeres på skolerne. Og til sidst i bogen giver han en opskrift på, hvordan skoler kan undgå shitstorme på de sociale medier.
”Jeg kunne godt tænke mig, at man får lavet handleplan for, hvordan shitstorme på sociale medier bliver håndteret på kommunalt plan”, siger han. “Den kan kobles sammen med den eksisterende kriseplan for vold og trusler, så den kan følge med til de moderne trusler på de sociale medier – nemlig shitstorme eller grove fejlagtige anklager”.
Erhvervspsykolog: Sådan sætter du grænser i forældresamarbejdet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.