Forleden talte jeg med en pige, der lige var blevet optaget på den efterskole, hun allerhelst ville på. Men der var et stort skår i glæden hos hende.
For efterskolen havde ikke fransk på skemaet, kun tysk, og selvom hun havde haft fransk siden 5. klasse og gerne ville færdiggøre faget i 9. klasse på efterskolen, var der ingen hjælp at hente.
Hun ville gerne bruge det franske i sit videre uddannelsesliv, men det kunne efterskolen åbenbart ikke tage sig af. Hun kunne jo bare tage tysk og så håbe, at det ikke kom ud som udtræksfag, lød svaret fra skolen, da hun kontaktede dem.
Det er desværre ikke første gang, at jeg i mine mange år som folkeskolelærer og senere underviser og forsker i franskfaget på læreruddannelsen har mødt denne totale underkendelse af betydningen af at lære et sprogfag som fransk eller tysk i uddannelsesregi.
Skoleledelser og kommuner er de facto fuldstændig fritstillet i forhold til at udbyde og oprette faget fransk, selv om det i folkeskoleloven fremstår som et obligatorisk 2. fremmedsprog sammen med tysk. Desværre har alle grundskoler retten til selv at skalte og valte med udbud af franskfaget.
Sådan har lovgivningen været i mange år. Faktisk er der ikke krav om, at franskfaget overhovedet udbydes på noget uddannelsesniveau i Danmark.
Udsyn og indsigt
Faget er helt og aldeles afhængig af goodwill hos skoleledere og rektorer rundt i landet, og flere skoleledere siger, at de ikke kan bruge tid på eller har pengene til at udbyde og oprette både tysk og fransk.
Dette billede afspejles i en statusrapport fra Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Her fremgår det, at andelen af elever med fransk på eksamensbeviset er lille: cirka 10 pct. i grundskolen, samlet omkring 18 pct. for alle niveauer i stx-regi, i gennemsnit uddannes 25 folkeskolelærere om året med fransk som undervisningsfag og cirka 14 på kandidatniveau i 2024.
Der findes dog skoleledere i folkeskolen, for hvem sprogfag er dannelsesfag og dermed en del af almendannelsen, sådan som folkeskolens formålsparagraf lægger vægt på. En skoleleder, jeg har talt med, arbejder på en skole med en stærk sprogprofil. Han siger, at han ser sprogfag som væsentlige trivselsfag, der understøtter, at børn styrkes gennem udsyn og indsigt og får redskaber til at forholde sig til en omskiftelig verden.
Han ser, at sprogfagene kan åbne for en forbindelse til børn i andre lande, som har de samme bekymringer og håb som skolens elever. På den skole, han arbejder på, fortsætter 80 pct. af eleverne deres skoleliv med en ungdomsuddannelse som STX. Skolelederen er overbevist om, at eleverne, med skolens mange tiltag, har fået såvel en personlig som en faglig selvtillid, der gør, at de fortsætter med fransk og klarer sig godt.
Ligestil tysk og fransk
I dansk uddannelsesregi og -politik skal der tages mange beslutninger i disse år. Folkeskoleforliget åbnes måske i forbindelse med de nye fagplaner fra august 2027?
Der vil det være oplagt at ligestille tysk og fransk som obligatoriske sprogfag. Begrundelsen er, at faget fransk - som et europæisk og globalt sprog - åbner en fransksproget verden for eleverne, og faget giver eleverne nye perspektiver på sig selv, andre mennesker, kulturer og sprog.
Faget giver eleverne muligheder for at kommunikere og engagere sig i samtidens udfordringer, som de forholder sig undersøgende, reflekterende og kritisk til i lokale, nationale og internationale sammenhænge.
Et sprogfag som fransk bidrager hermed til at give alle elever redskaber til at forholde sig til en omskiftelig verden, at kunne at begå sig i en større verden og bidrage med løsninger i et videre uddannelses- og jobperspektiv.
Docent emerita: Det er på tide, vi ligestiller tysk og fransk i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.