Jeg er særligt optaget af, hvordan vi kan inddrage elevernes førstesprog i DSA-undervisningen. I den forbindelse har jeg tænkt en del over forældrenes rolle.
Når vi taler om forældresamarbejde med flersprogede familier, kommer det ofte til at handle om, hvordan vi får kommunikeret med hjemmet. Men forældrene har jo også sproglige ressourcer, som vi kan bruge i arbejdet med elevernes læring.
Det blev udgangspunktet for en aktivitet, jeg for nylig lavede med mine flersprogede elever og deres forældre i Fredericia.
Her inviterede jeg forældrene med på en tur rundt i byen sammen med deres børn. Vi gik blandt andet en tur på volden og besøgte biblioteket. Undervejs bad jeg børnene og deres forældre om at tage billeder og beskrive det, de oplevede på deres modersmål, for derefter oversætte det til dansk og skrive det ned.
Rækkefølgen var helt bevidst. Eleverne skulle have mulighed for at tænke, fortælle og udnytte den viden og det sprog, de allerede taler med deres forældre. Derefter kunne vi bygge det danske sprog ovenpå.
Jeg hjalp undervejs med danske ord og sætninger. På den måde byggede vi bro mellem modersmålet og det danske sprog.
Det gav nye muligheder for børnene. Elever, der kun lige er begyndt at lære dansk, kan sagtens have meget på hjerte, selvom de endnu ikke har ordforrådet til at udtrykke det på dansk.
Hvis vi udelukkende tager udgangspunkt i det, eleven kan sige på dansk her og nu, risikerer vi kun at få adgang til en meget lille del af det, de faktisk ved.
Det betyder ikke, at dansk bliver mindre vigtigt – målet er stadig, at eleverne udvikler deres danske sprog – men dansk behøver ikke altid være udgangspunktet. Det er også noget af det, jeg prøver at være opmærksom på i min DSA-undervisning.
Da eleverne kom tilbage i klassen, arbejdede vi videre med de billeder, de havde taget sammen med deres forældre. Vi printede dem ud, klippede og limede og fremlagde i plenum.
Det fungerede, fordi eleverne havde noget konkret at tage udgangspunkt i. De kunne huske, hvem de var sammen med, hvad de havde set, og hvad de havde talt om undervejs. De skulle altså ikke fortælle om et tilfældigt billede eller emne, jeg havde valgt for dem. De havde selv været der.
Mere end aula
Forældresamarbejde behøver ikke kun handle om aula, møder og info fra skolen. Vi kan også tænke forældrene ind i selve det sproglige arbejde. Det kræver selvfølgelig, at vi laver aktiviteter, hvor de faktisk har mulighed for at bidrage.
Hvis vi beder forældre, der ikke selv er sikre i det danske sprog, om at træne danske ord med deres børn derhjemme, kan det være en svær opgave. Men hvis vi i stedet beder dem om at tale, fortælle, forklare og stille spørgsmål på familiens førstesprog, så ser opgaven helt anderledes ud. Her er forælderen pludselig den, der har noget at byde ind med.
Jeg synes, det er vigtigt, fordi vi nogle gange kommer til at se på flersprogede familier ud fra det danske, de endnu ikke kan. I stedet kan vi prøve at være mere nysgerrige på de sprog og den viden, de allerede har med hjemmefra.
For mig blev turen på volden et eksempel på, at man med en ret simpel aktivitet kan give forældrene en vigtig rolle, få eleverne til at bruge deres førstesprog aktivt og bagefter tage oplevelserne med ind i undervisningen og arbejde videre med dem på dansk.
Vi skal altså ikke kun spørge os selv, hvordan vi får flersprogede forældre til at deltage, men også hvad vi giver dem mulighed for at bidrage med.
Dansk som andetsprog: Den simple aktivitet gav forældrene en vigtig rolle i undervisningen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.