Det er kunne være dejligt, hvis de nye fagplaner brugte ordet 'flersprogede' om eleverne.
Men udover det kan dansk som andetsprogslærer Sandra Hansen ikke finde noget, hun ikke kan lide i det sidste udkast til nye planer for dansk som andetsprog (DSA) basis og supplerende. Planerne er ude til afprøvning på skolerne nu, og efter en sidste gennemskrivning skal de være gældende fra næste skoleår.
Det glæder Sandra Hansen til.
”Med de her planer er det slut med at diskutere, om det er okay for eleverne også at bruge deres stærkeste sprog. De fortæller tydeligt, at elevernes sprog skal ses som en ressource, og at vi skal hjælpe dem til at bruge den resurse aktivt.”
Det er ellers en klassisk diskussion, DSA-lærere kan have med enten skoleledere eller almenlærere.
”Planen slår fast, at DSA er et sprogfag, og man ville jo aldrig sige til danske elever, at de skulle glemme alt, hvad de havde lært af dansk grammatik og ordforråd, når de skal til at lære engelsk eller tysk.”
Sandra Hansen, som også er forperson for foreningen Flersprogede Børn og Unges Vilkår, glæder sig over tre ting i de nye planer:
”Der er et tydeligt resursesyn på eleverne. DSA er et selvstændigt fag og ikke bare ekstra-dansk. Og så at supplerende DSA ikke bare handler om at lære en flersproget elev dansk, men også om at DSA-læreren er en partner for almenlæreren, som kan bidrage til, at alle elever i klassen får en mere sprogvenligt tilrettelagt undervisning.”
Et sprogfag
Lektor Uffe Ladegaard, som har været med til skrive planerne, bekræfter at de ting Sandra Hansen peger på, netop har været gruppens intention. Siden første udkast til planerne, som kom sidste år, har han haft seks-syv udgaver i hænderne. Det har handlet om at bygge alle fagplaner op på lignende måde og at forenkle og forkorte.
”Vi har reduceret fra 310 mål i Fælles Mål til 24, og nu er vi helt nede på ni mål. Det giver meget mere plads til den enkelte DSA-lærer.”
Men det har også handlet om at flytte sig væk fra, at dansk som andetsprog var en miniudgave af danskfaget og over til at være et sprogfag. Gruppen bag planerne fik lov at skifte fra at arbejde sammen med fagudvalget for dansk til at samarbejde med engelsk, tysk, fransk og modersmålsundervisning.
”Det har givet os mulighed for at fokusere mere på sprogtilegnelse og åbner for hele translanguaging-forskningen, som kommer til at stå tydeligt i undervisningsvejledningen, som vi arbejder på nu.”
Ressourcesynet på eleverne har været centralt hele vejen igennem processen, og så er de i gruppen - også efter feedback fra lærerne på det første udkast -blevet mere og mere overbevist om, at særligt planen for supplerende DSA skal være så renset for fagudtryk, at den kan bruges af alle lærere.
”Det er intentionen, at den skal være et refleksions- og samtaleredskab for alle lærere, så man kan tale om, hvad der er behov for, når man har elever med dansk som andetsprog i sin klasse,” siger Uffe Ladegaard.
Mangfoldige fællesskaber var for ukonkret
Fagets formål og karakter er blevet slanket fra første til andet udkast, alle formuleringer,der peger ud over faget, er væk, og fagets mål er ændret igen.
I Fælles Mål havde faget de fire kompetencemål: Læsning, skrivning, lytning og tale. I første udkast til ny fagplan lød indholdsområderne: mangfoldige fællesskaber, tekstoplevelse, måder at lære sprog på og tekstskabelse. I sidste udkast hedder de tre områder: tale og skrive, lytte og læse, sprog og sprogindlæring.
”Vi fik den feedback fra både lærerne og Stuk, at det var svært at vide, hvad mangfoldige fællesskaber indeholdt. Det var for ukonkret. Så nu har vi skrevet ressourcesynet ind i alle målene i stedet. På den måde bliver det også banket fast med syvtommersøm, fordi det bliver gentaget i hvert indholdsområde, at man er forpligtet til at inddrage elevernes tidligere erfaringer,” forklarer Uffe Ladegaard.
I det første udkast var kultur skrevet ind som en funktionel del af undervisningen. Igen her lød kritikken at det var for uklart til at lærere kunne forstå og handle på det. Fagudvalget holder fast i en bred forståelse af sprog som en del af elevernes kultur og identitet, men kultur som indholdselement i undervisningen er skrevet ud og hører til i skolens øvrige fag.
Sandra Hansen er meget glad for formuleringen i det nye formål for faget:
”Faget styrker elevernes nysgerrighed og glæde ved sprog og giver eleverne strategier til at lære sprog. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag.”
Både fordi nysgerrighed og glæde og strategier netop er det, hun ønsker at give sine elever: men også fordi det er så tydeligt, at det at lære eleverne strategier og sprog er et ansvar, der påhviler alle lærere.
”Jeg synes, den nye plan har et andet fokus. Det er ikke længere elevens ansvar alene at lære det, det er vores ansvar som lærere og klasser at arbejde med sprog. Man kan ikke længere bare sige, at eleven skal lære bedre dansk, for han kan ikke følge med i natur /teknologi, det er også faglærerens ansvar.”
Hun håber også, at dansk som andetsprogslærerne i supplerende DSA i højere grad kan blive set som sprogeksperter, der kan fungere som samarbejdspartnere for almenlærerne.
”Der er jo også elever med dansk som modersmål, som vil have gavn af at noget af fagsproget bliver skåret ned i mindre bidder. Det er klart, at det kan man ikke klare på fire timer om ugen, men behovet er der.”
I hendes kommune er de nye planer sat på dagsordenen i DSA- og læsevejledernetværkets årlige forberedelsesdag op til næste skoleår. Og hun håber også, at de DSA-planerne kommer op på et møde på de enkelte skoler, hvor alle lærere er til stede.
15. september er sidste chance for at give feedback på udkastene til fagplaner. Det kan gøres her.
Ny fagplan: Nu skal vi ikke længere diskutere, om det er okay for flersprogede elever også at bruge deres stærkeste sprog
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.