Grønlandsk lærerforening om færre skoletimer: Må ikke blive en spareøvelse

Hvis færre skoletimer, kortere skoleår og ændring i fagrækken skal gavne elevernes læring og trivsel, så er det vigtigt, at de sparede ressourcer bliver i en skole, der lige nu mangler penge til bl.a. opkvalificering

Sådan lyder reaktionen på forslaget til en ny skolelov i Grønland fra formand for den grønlandske lærerforening Imak, Elna Thomsen Heilmann. Hun fortæller, at forslaget om færre fag faktisk kom fra lærerne allerede i 2023.

”Yngstetrin-eleverne bliver meget presset, fordi de har så mange forskellige fag i løbet af ugen, og fordi man på yngstetrin har fokuseret på trintest,” siger hun.

Regeringens lovforslag indebærer, at elever på yngstetrinnet - fra 1. til 3. klasse - får færre fag, undervisningstimer og antal skoledage. Blandt andet udskydes faget dansk til 4. klasse.

Imak er altså enig i intentionerne med loven og peger blandt andet på danske erfaringer med lange skoledage, som "ikke har været en succes".

Elna Thomsen Heilmann forklarer, at nogle kommuner i Grønland har indført engelsk fra 1. klasse ud over dansk og grønlandsk.

”På yngstetrin har man kun fem lektioner om ugen i faget grønlandsk og lige så mange lektioner dansk - og så engelsk som fremmedsprog en eller to lektioner om ugen. Trintest fra 3. klasse og også fra 7. klasse viser, at præstationerne i grønlandsk går nedad,” siger Elna Thomsen Heilmann.  

Derfor mener lærerformanden, at det er en god idé at udskyde dansk til 4. klasse.

”Ud fra de faktiske forhold mener vi, at grønlandsk skal prioriteres. Eleverne skal have gode kundskaber i deres eget sprog, før de lærer andre sprog,” siger Elna Thomsen Heilmann.

Bekymret over overgang til mellemtrin

Hun er dog bekymret for, hvad der vil ske i overgangen fra fem fag i indskolingen til 13 fag på mellemtrinnet.

”Allerede i dag er der et stort spring fra 26 lektioner til 30 lektioner, når man kommer i 4. klasse. Der er flere lektioner og mange forskellige lærere. Hvis 3.- klasserne kun har lidt over 20 lektioner og skal op på 30 lektioner, så kan det blive hårdt for eleverne. Det er allerede hårdt i dag.”

Hun er også nervøs for, om lærerne er klædt på til at give den kvalitet i undervisningen i fremmedsprog på mellemtrinnet, som ændringen vil kræve. Derfor opfordrer hun politikerne til at sikre efteruddannelse til lærerne.

Skolelov må ikke blive en spareøvelse

Umiddelbart er der nemlig i lovforslaget lagt op til, at lovændringen kan frigøre ressourcer.

”Kommunerne har sparet rigtig meget på kursustimer og videreuddannelse til lærerne – der er nærmest ingen fagligt udviklende kurser,” påpeger lærerformanden. Det er derfor vigtigt for Grønlands Lærerforening, at det i lovforslaget præciseres, at de ressourcer, der kan spares på færre timer, skal blive i skolen.

Udover efteruddannelsesefterslæbet mangler skolerne i Grønland også penge til materialer – nogle steder er der så store mangler, at praktiske-musiske fag ikke kan gennemføres, påpeger hun.

”Det er vigtigt, at ressourcerne bliver i folkeskolen. Hvis man reducerer antallet af timer på yngstetrinnet, så vil også normeringen falde. Vi troede ikke, det var hensigten. Men det ser sådan ud i lovforslaget,” siger Elna Thomsen Heilmann.

Ønsker tydeligere løfter

Imak peger i sit høringssvar til lovforslaget på, at beregninger viser, at det vil medføre en reduktion på mellem 25 og 30 lærerstillinger på landsplan. Og de frigjorte ressourcer er slet ikke nok til at dække de behov, der er på skolerne.

”Regeringen siger, at de lærere, der bliver til overs, skal overflyttes til steder, hvor der mangler uddannede lærere. Men umiddelbart har de ikke taget højde for det i lovforslaget. Det er også derfor, at vi er bekymrede. Det skal tydeliggøres og afklares, hvad der skal ske, inden beslutningen bliver taget,” siger Elna Thomsen Heilmann.