Ny skolelov på vej: Grønlandske børn skal først lære dansk i 4. klasse

Hvis det står til Grønlands regering, skal elever i indskolingen i Grønland fremover have langt færre undervisningstimer fordelt på færre skoledage. Antallet af fag i indskolingen skal reduceres, og undervisning i fagene dansk og engelsk udskydes til 4. klasse.

Naalakkersuisut, Grønlands regering, har sendt forslaget i høring i slutningen af januar.

"De yngste elever i dag har for mange fag, hvilket medfører mange skift i løbet af skoledagen. Dette bidrager til en urolig og usammenhængende undervisning," lyder begrundelsen i bemærkningerne til lovforslaget.

Lovforslaget lægger op til at skære 20 procent af timerne på yngstetrinnet (1.-3. klasse) væk. Det vil sige, at timetallet går fra det nuværende 700 til 560 om året sammenlignet med et mindstetimetal i Danmark på 600 timer i børnehaveklassen, 750 timer i 1. klasse og 780 timer i 2. klasse.

"Det højere timetal skyldes 'Skolens timebank', som dækker aktiviteter uden for fagene og dermed ikke kan sidestilles med undervisning i fag efter grønlandsk forståelse," lyder det i bemærkningerne til lovforslaget.

Grønlands regering vurderer, at tiltaget ikke vil forringe det faglige niveau.

"I en situation med generel lærermangel kan færre undervisningstimer endda understøtte bedre planlagt, mere fokuseret og højere kvalitet i undervisningen og dermed reelt styrke elevernes læring," står der i bemærkningerne til lovforslaget.

Engelsk og dansk i 4.

I lovforslaget står, at der har været et politisk ønske om at styrke engelskundervisningen. Samtidig påpeger Grønlands Sprogsekretariat, at for tidlig fokus på engelsk kan begrænse brugen af grønlandsk. Derfor sker opgraderingen først fra 4. klasse.

"Den overordnede bekymring omhandler ikke mindst spørgsmålet om det engelske sprogs hastige udbredelse på bekostning af grønlandsk," står der i bemærkningerne.

Indtil nu har grønlandske elever haft dansk fra 1. klasse, men det udskydes til 4. klasse som led i reduktionen af antallet af fag i indskolingen.

Kan føre til flere privatskoler

Der lyder kritiske røster til forslaget. En af kritikerne er direktør for Grønlands Erhverv Christian Keldsen. Han mener, at fordi der er mange engelsk- og dansktalende på Grønland, kan forslaget betyde, at der kommer flere private skoler.

"Henset til vores virkelighed, hvor behovet for at tilkalde arbejdskraft kun vil være stigende de kommende årtier, vil ændringen nok skabe et endnu større behov for alternativer til folkeskolen og dermed flere friskoler og privatskoler for at kunne imødekomme eksempelvis dansk- og engelsksprogede elever," lyder det fra Christian Keldsen til avisen Sermitsiaq. Han henviser til, at mange grønlandske forældre i 1970'erne og 80'erne valgte at sende deres børn i dansksprogede klasser for at give dem bedre forudsætninger videre i uddannelsessystemet.

Forskere kritiserer skoleforslag

Også Grønlands Forskningscenter for Læring og Uddannelse, Ilisimatusarfik, er kritisk over for forslaget.

Ifølge Sermitsiaq lyder deres kritik, at forslaget til ny folkeskolelov ”vil få for store konsekvenser for vores børns uddannelsesniveau, så de de facto stilles dårligere i forhold til at kunne gå videre i uddannelsessystemet, og at den samtidig ikke tager livtag med de reelle pædagogiske og didaktiske udfordringer skolen allerede står i”.

I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget, er der også kigget på, hvordan 'Nationbuilding' - undervisning i grønlandsk identitet, kulturforståelse og samhørighed - kan blive en del af grønlandsk folkeskole. Man er dog kommet frem til, at det bliver svært at have det som et selvstændigt skolefag.

"Nationbuilding må forstås som en langsigtet proces, der ikke kan løses med et quick fix, men som bør indarbejdes i de forskellige fag i folkeskolen," står der i bemærkningerne til lovforslaget.

Foruden ændringen af indskolingen introducerer forslaget også mulighed for at tilbyde erhvervsorienterede forløb i 9.-10. klasse i form af kommunale erhvervsklasser.

Høringsfristen er netop udløbet.