Gode råd: Sådan lykkes man bedst med læringsplatforme

Ved at vælge didaktisk stærke og motiverede lærere som superbrugere frem for at vælge de mest it-vante sender skolen et signal om, at de nye læringsplatforme handler om læring og didaktik - ikke om teknik.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der i en ny rapport har undersøgt, hvilke erfaringer 11 skoler har gjort sig med implementeringen af de læringsplatforme, som alle skoler skal have fuldt ud på plads inden udgangen af 2017.

68 ud af landets 98 kommuner har allerede deres læringsplatform på plads.

Mange kommuner overvejer skift af læringsplatform

De ni anbefalinger knytter sig til henholdsvis valg, implementering og anvendelse af læringsplatformen.

Ekspert vurderer: Hvilken læringsplatform er bedst?

I forhold til valget anbefaler rapporten, at medarbejdernes perspektiver inddrages i beslutningen, at platformen er brugervenlig og at kommunen er tydelig i kommunkationen, hvis man vælger at skifte læringsplatform.

Mange kommuner har ifølge rapporten i første omgang valgt at indgå en kortere aftale med en udbyder af en digital læringsplatform. Når de kontrakter udløber, overvejer flere kommuner at skifte platform.

"Et skift af læringsplatform kan afstedkomme frustration blandt det pædagogiske personale, da det kræver tid at lære en ny læringsplatforms funktioner at kende. Frustrationerne kan dog forebygges gennem en åben proces, hvor ledelser og pædagogisk personale på skolerne informeres om et muligt skift af den digitale læringsplatform, så de er forberedte og har tid til at vænne sig til tanken", står der i rapporten.

Desuden opleves det ifølge rapporten af brugerne som en stor fordel, hvis læringsplatformene er kompatible med andre digitale læremidler som for eksempel fagportaler fra forlag.

"Lærerne undgår at arbejde på to platforme og at bruge unødig tid, når de planlægger undervisningen, ligesom eleverne undgår hyppige skift mellem platforme i undervisningen. I den forbindelse er det dog vigtigt at fastholde, at det væsentligste udgangspunkt for at skabe god undervisning er det pædagogiske personales fagprofessionelle blik i arbejdet med læring", hedder det i rapporten.

It-vejleder: Grib systemet - det er dig, der er læreren!

Vælg ikke superbrugere ud fra tekniske kompetencer

Når det kommer til at implementere læringsplatformene, anbefaler Eva, at tidsfrister og krav fra forvaltningen ikke kommer til at skygge for et fokus på arbejdet med undervisning og læring, at superbrugere er fagligt stærke og motiverede lærere, og at kurser i brug af læringsplatformen fokuserer på didaktik, frem for at der er tale om rent tekniske brugerkurser.

Desuden anbefales det, at ledelsen deltager aktivt i kurserne i brugen af platformene.

"Det giver fx mulighed for, at skolelederen viser opbakning og ejerskab til arrangementet og kan være med til at formulere og betone, hvad baggrunden for og målet med implementeringen af læringsplatformen er. Ledelsens deltagelse giver desuden mulighed for, at ledelsen får konkrete erfaringer, som der kan tages udgangspunkt i, og som kan anvendes til løbende at gennemføre samtaler med medarbejderne om, hvilken betydning læringsplatformen har for arbejdet med læring", står der i rapporten.

Endelig anbefales det, at kurserne afholdes den sidste uge af skoleåret, hvor eleverne er gået på sommerferie:

"På flere skoler oplever ledere og lærere, at denne model bl.a. giver mulighed for at gennemføre fokuserede forløb, hvor alle lærere og pædagoger udvikler sig sammen - og oplever et fællesskab i forbindelse med at lære noget nyt".

Erfarne lærere: Digitalisering af undervisningen koster tid

Teamsamarbejde centralt for vellykket brug

Når læringsplatformen er valgt, implementeret og skal tages i brug, er et velfungerende teamsamarbejdet helt afgørende for den gode brug af læringsplatformene.

"Flere lærere og pædagoger oplever, at læringsplatformen er velegnet til at styrke samarbejdet om og arbejdsdelingen i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen. Omvendt risikerer lærere, der i høj grad forbereder undervisningen alene, at forberedelsen af undervisningsforløb på læringsplatformen kan tage længere tid, end de er vant til at bruge, indtil de er helt fortrolige med læringsplatformens funktioner", står der i rapporten.

Hans Eriks historier: Jeg kan ikke nå det!

"Lærere og pædagoger oplever altså, at læringsplatformene passer godt ind i en praksis, hvor man diskuterer, sparrer og deles om forberedelsen i team, og at den særligt kan give merværdi i forbindelse med arbejdet med elevernes læring for de lærere, der i forvejen samarbejder om de konkrete dimensioner af arbejdet med elevernes læring".

Desuden anbefaler rapporten, at ledelsen er opmærksom på, at brugen af læringsplatforme egner sig bedre til nogle klassetrin end andre.

"Mange oplever, at det er sværere at anvende læringsplatformen i indskolingen, da eleverne her er mindre selvhjulpne. Det kan derfor være en god idé at lade denne forskel afspejle sig i de krav, der stilles til det pædagogiske personale om anvendelse af læringsplatformen", står der i rapporten.

Endelig anbefaler Eva, at de informationer, forældrene får fra læringsplatformene ikke får lov at stå alene men følges op af samtaler med lærerne:

"Nogle skoler er så småt begyndt at give forældrene adgang til læringsplatformen, så forældrene bl.a. kan se de automatisk genererede elevplaner. Flere lærere og pædagoger udtrykker, at de automatisk genererede elevplaner er et nyttigt redskab, der gør det let og enkelt at give adgang til information om elevernes læring".

"Dog fremhæves det, at det ofte er vigtigt at kvalificere denne information yderligere. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan den information der produceres i elevplansfunktionen kan kvalificeres og evt. suppleres gennem samtaler med forældrene".

Læs hele rapporten nedenfor: