”Ja, vi mangler penge. Det gør alle skoler i Aarhus”.
Sådan siger Lone Jørgensen, der er skoleleder på Tilst Skole lidt udenfor Aarhus. Og spørger man hende, er der er en rigtig god grund:
Flere og flere elever af eleverne på skolen i Tilst har nemlig bruge for en eller anden form for specialindsats, og det er kostbart.
En stikprøve som Århus Skolelederforening står bag, viser, at hvert syvende barn i almenskolen i Aarhus modtager særlig støtte, og på Lone Jørgensens skole gælder det for hele 36 procent af elever, viser opgørelsen.
Skolen ligger i et område, hvor flere familier end gennemsnittet har det svært, og modtager derfor også ekstra midler til skoledriften. Men på trods af det er det svært at få pengene til at række, så ”de dygtige børn også kan få dét, som de har brug for”, som hun siger.
”Jeg sender elever afsted til specialklasser for 11 millioner om året, og det går ud over vores samlede budget. Og jeg sender altså ikke for mange af sted, kan jeg godt sige dig,” siger Lone Jørgensen.
Socialrådgiver og to-voksen-timer koster penge
Mange af eleverne på Tilst Skole har det svært i livet, og det forklarer, hvorfor så mange modtager særlige indsatser.
Skolen har blandt andet indført et mellemformstilbud til elever med særligt stort behov for støtte, som de kalder for ”fællesskaber for alle”. Det er klasser, hvor der er en ekstra voksen i alle timer, fortæller skolelederen.
I de almindelige klasser er der desuden mange børn, der har brug for hjælp til at ”fungere i det sociale på skolen og for at have det godt med sig selv”, som hun siger.
Det betyder blandt, at der bliver sat ressourcer af i indskolingen til at lære børnene særlige strategier til at regulere deres vrede, mens indsatserne på mellemtrin og i udskoling forsøger at løse andre udfordringer som fx social kontrol og og vanskeligheder med at indgå i fællesskaber.
Skolelederen har derfor også ansat en skolesocialrådgiver, der skal hjælpe de familier og børn på skolen, der har det svært.
Kan ikke løses med pædagogik alene
Egentlig er der mange ting, der går godt, mener skolelederen selv. Men pengene mangler, hvis alle elever skal have den hjælp, de har brug for.
”Det er vigtigt at pege på, at den her udfordring ikke kan klares med pædagogik alene. Der skal også være hænder til at udføre pædagogikken, og det kalder på ressourcer,” siger Lone Jørgensen, der godt ved, hvad hun ville bruge penge på, hvis hun havde dem.
”Der skulle være to voksne i timerne, og i en drømmeverden kunne jeg godt ønske mig, at lærerne underviste to timer mindre om ugen, så de kan lave fælles planlægning,” siger skolelederen.
I år har skolen nemlig startet en co-teaching-indsats, og hvis ikke lærerne forbereder sig sammen, kommer metoden til at blive en ”fysisk måde at gøre tingene på, fremfor en pædagogisk måde,” forklarer hun.
Og det er ikke kun de dygtige elever, det går ud over, hvis skolerne i Aarhus ikke får flere midler, understreger hun.
”Konsekvensen er jo, at nogle af dem, der har et stort behov for støtte ikke bliver mødt tilstrækkeligt, og så får de det endnu dårligere. På den måde ender vi med at slukke brande i stedet for at forebygge, og det er der jo ingen, der er interesseret i,” siger hun.
Skolelederformand: Det går ud over alle børn på almenområdet
Tilst Skole er en af 16 skoler i Aarhus, der har deltaget i stikprøve-undersøgelsen fra den lokale skolelederforening.
Det samlede billede er, at hvert syvende barn i almenklasserne i Aarhus modtager en eller anden form for specialindsats, og det fået formanden for skolelederforeningen, Jens Mathiasen, til at slå alarm.
”Der har været en tendens til, at man fra politisk hold betegner de almene klasser i skolen som én stor samlet masse, hvor alting bare kører. Men eleverne er utroligt mangfoldige, og lærere og pædagoger knokler med opgaven, fordi der sidder mange børn, som har særlige udfordringer,” siger han til Århus Stiftstidende.
Hans opråb kommer i forlængelse af de seneste års skoledebat i Aarhus, der har handlet meget om, at skolernes økonomi er presset, fordi langt flere børn end tidligere har brug for et specialtilbud.
Sidste år gav byrådet derfor ekstraordinær hjælp til skolerne på 57 millioner. Et beløb, der dækkede cirka halvdelen af skolernes udgifter til elever i specialtilbud.
Alligevel er der behov for flere midler, påpeger skoledernes lokalformand i Århus Stiftstidende.
For når der kun er råd til én lærer i en klasse, hvor 2-3 elever har særlige udfordringer, så giver det et dårligt skoletilbud for alle, og mange forældre ender med at vælge privatskolerne i stedet for folkeskolen, frygter Jens Mathiasen.
God pædagogik er ikke nok: Skoleleder drømmer om to voksne i alle timer og mere forberedelsestid til lærerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.