Ny undersøgelse: Tolærertimer bliver ofte til én lærer og en hjælper

”Da vi ikke har tid i skemaet til fælles forberedelse, er det mig, der planlægger og udfører undervisningen, og min kollega assisterer”.

Sådan lyder det fra en ærgerlig lærer i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), om hvordan det fungerer, når der er mere end én lærer i undervisningen.

Den pågældende kollega er ellers ansat til at være med i alle klassens timer, men der er ikke sat tid af til, at vedkommende kan indgå i forberedelsen med klassens faglærere.

”Det skaber en skævvridning af noget, der ellers kunne fungere godt som co-teaching”, fortæller læreren i undersøgelsen.  

Undersøgelsen er foretaget blandt 481 undervisere, hvoraf otte ud af ti er lærere, mens resten er pædagoger. Forskerne har desuden observeret undervisning og interviewet en række lærere om deres erfaring med at undervise sammen med andre.

I alt svarer halvdelen af lærerne, at der er plads til forbedring, når det kommer til rammerne for at udnytte potentialet, når der er flere om undervisningen.

Lokal lærerformand: Tolærertimer er "verdens bedste argument"

Flere tolærerordninger er meget efterspurgt blandt lærerne i folkeskolen, og det er typisk topscoreren, når Danmarks Lærerforening spørger lærerne, hvad der skal til for at lykkes med at skabe en bedre folkeskole.

Senest har lærernes formand i København kaldt et forslag om flere tolærertimer for ”verdens bedste argument” til at tiltrække flere lærere til hovedstadens skoler.

Men selvom både lærere, elever og skoleledere i undersøgelsen alle er meget glade for at have flere undervisere i timerne, så skaber de i sig selv ikke meget mere kvalitet i skolen, fortæller de.

Fire forskellige roller

Eva kommer frem til, at der er fire forskellige 'roller', underviserne kan have, når der er flere om undervisningen.

Kan give anledning til frustrationer

Det skyldes især, at der sjældent bliver afsat tid til fælles forberedelse, og derfor er det typisk den ene, der står for forberedelsen, og så er det sjældent, at den ekstra hjælp udnyttes til fulde.

"Og netop fordi man kender til potentialerne, kan det give anledning til frustration hos særligt underviserne", skriver Eva i undersøgelsen.

Kun lige under hver tredje lærer svarer, at de typisk forbereder undervisningen sammen, når de er flere om undervisningen.

Forsøger selv at finde tiden

Når lærerne ikke har fået sat tid af på deres skema til at forberede sammen, må de selv forsøge at finde fælles tid til fx i spisepauser, fortæller lærerne i undersøgelsen.

Andre gange bruger lærerne en del af deres teammøder til den fælles forberedelse. Og selv hvis ledelsen faktisk giver ekstra tid til at samarbejde, men uden at skemalægge forberedelsen, må lærerne selv stå for at prøve at finde tid i deres respektive skemaer, hvor det er muligt at mødes.

Det her udfordrer mest

Halvdelen af lærerne peger specifikt på, at manglende fællesforberedelse ”i høj grad” kan udfordre kvaliteten af undervisningen.

Det er den næststørste hurdle, lærerne oplever. Flest peger på, at det især går udover kvaliteten, hvis samarbejdet mellem de pågældende undervisere ikke fungerer. Hver femte svarer da også, at de gerne så, at de havde mere indflydelse på, hvem de skal undervise med.

Mange lærere peger også på, at det er en udfordring, hvis de pågældende undervisere ikke har kompetencerne, der passer til klassens faglige og pædagogiske behov.