Frygter at komme på listen med de 100 svageste: ”Så kommer der en konsulent, som spørger, om man har prøvet piktogrammer”  

Regeringen udpeger snart de 100 skoler i landet, hvor flest elever klarer sig dårligt i dansk og matematik.

En af de kommuner, der står til at få skoler med på listen, er Kalundborg. Selv om regeringen lægger op til, at der følger en pose penge med til skolerne, så er hverken den lokale lærerformand, formanden for skolelederne i Kalundborg eller direktøren for skoleområdet begejstrede over udsigten til at komme på listen.

De er stærkt bekymrede for, at stemplet som en af de 100 skoler vil medføre, at kommunen vil få trukket ensrettede løsninger ned over nogle af de folkeskoler, som byrådet gennem næsten ti år har forsøgt at give størst mulig frihed.

For de har nemlig før prøvet, at skoler i kommunen er kommet under tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk). Det har ikke ført noget godt med sig, mener skoleleder på Høng Skole og formand for skolelederne i Kalundborg Peter Brandt:

”De skoler, der har været under tilsyn, har ikke oplevet nogen som helst frihed. De fik en bunden opgave, og det er derfor, vi er en smule bekymrede,” siger han om de mål og koncepter, han frygter vil følge med, hvis en skole bliver udpeget.

Direktør for børn, -skole og familieområdet Michael Gravesen er enig.

”Hvis vi troede på det, kunne vi jo godt have rullet det samme koncept ud over alle folkeskolerne, men det gør vi ikke, og det har man også forsøgt før uden særlig stor succes,” siger han.  

Ved afgangsprøverne i 2026 var der 12,7 procent af eleverne i Kalundborg Kommune, der ikke bestod dansk og matematik. Derfor er Michael Gravesen bekymret for, om en eller flere af Kalundborgs skoler havner på den nye liste.

Foto: Maria Becher Trier

Lærerformand Randi Stokholm er også betænkelig ved, at en eller flere skoler får stemplet som nogle af Danmarks fagligt mest udfordrede.

”Den hjælp, man får under tilsyn, føles bare ikke altid som en hjælp,” siger hun. ”Man står der i klasselokalet og føler, man har prøvet alt – og så kommer der en konsulent udefra og spørger, om man har prøvet at lave piktogrammer.”  

Ikke øverst på ranglisterne

Antallet af elever, der består dansk og matematik i folkeskolen i Kalundborg er stadig lavere end landsgennemsnittet, men det er langsomt stigende.

På landsplan var der 10,5 procent, der ikke bestod dansk og matematik i 2026. I Kalundborg Kommune var det 12,7 procent. Derfor vurderer direktøren, at der fortsat er stor risiko for, at flere skoler i Kalundborg Kommune kommer på regeringens liste.

Men selv om skolerne i den vestsjællandske kommune ikke præsterer øverst på ranglisterne, så er de på rette vej, mener Michael Gravesen.

Kommunen har siden 2019 satset på faglig ledelse og professionel dømmekraft, hvilket betyder, at politikerne afholder sig fra at presse koncepter, projekter og 'hovsa-løsninger' ned over de 16 folkeskoler. De lader ledere, medarbejdere og skolebestyrelser på de enkelte skoler selv bestemme, hvad der er bedst.

”Med frisættelse følger et stort ansvar for den enkelte skoleleder, men det betyder også, at ledere og medarbejdere på hver enkelt folkeskole føler sig forpligtet og tager ejerskab for den retning, de har valgt for skolen,” siger Michael Gravesen.  

”Det er vigtigt, at ejerskabet bliver ved med at ligge ved skolen. Også selvom den pågældende skole skulle blive udpeget som en af de 100 skoler,” påpeger han og opfordrer til ”politisk tålmodighed, vedholdenhed og tillid. Både nationalt og lokalt”.

Politiker klar til at tage mod hjælp

Tina Beck-Nilsson (S) er næstformand i børn- og familieudvalget i Kalundborg Kommune og i øvrigt formand for Greve Lærerforening. Hun er enig i, at der er brug for en frisættelse af skolerne.

Men hun hilser en økonomisk håndsrækning til nogle af kommunens skoler velkommen.  

”Hvis regeringen udvælger en eller flere af de 100 skoler i Kalundborg Kommune, så vil jeg synes, vi skal sige ja til den hjælp både økonomisk og fagligt,” siger hun og understreger, at hun ikke tror, at hjælpen vil komme som et koncept, der skal rulles ud over skolerne.

Michael Gravesen er enig i, at folkeskolerne godt kunne bruge flere penge. Derfor foreslår han en alternativ løsning til at hjælpe de 100 udpegede skoler.  

”Som repræsentant for Børne- og Kulturchefforeningen kan jeg godt anbefale, at man hvert år udpeger 100 skoler, der skal forbedre sig og samtidig får tilført ressourcer, men at man skal overveje ikke at offentliggøre skolerne. Dermed kan man prioritere en langsigtet skoleudvikling, som ikke er præget af pressehåndtering og behov for hurtige løsninger.”