Kære medlemmer af Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget
På vegne af Kalundborg Kommune vil jeg gerne invitere udvalget til et besøg i Kalundborg.
Sådan lød det da Kalundborgs borgmester den. 1. september inviterede skolepolitikerne på Christiansborg på besøg for at vise dem kommunens skolevæsen.
Kigger man på de ydre parametre, så klarer folkeskolerne i Kalundborg sig ikke særlig godt. 4 ud af 10 kommunens elever går en fri- eller privatskole. 30 procent af lærerne på folkeskolerne har ikke en læreruddannelse og 13,4 procent af eleverne bestod i år ikke dansk og matematik.
Så både politikere, forvaltning, lærere og forældre i Kalundborg ved, at der stor sandsynlighed for, at en eller flere af kommunens 16 skoler ender blandt regeringens 100 skoler, der klarer sig dårligst i matematik og dansk.
Men selv om det ser sort ud, så går det bedre end, det har gjort. Karaktererne kravler opad.
Derfor ville blandt andre kommunalpolitikere, skoleledere, lærerkreds og direktør for børn, -skole og familieområdet Michael Gravesen gerne vise politikerne på Christiansborg, at de har en frihedsopskrift, som de er i fuld gang med at følge. Og som allerede nu giver bonus.
Da Michael Gravesen sender programmet for besøget, er han ikke i tvivl om, at det vigtigste for Kalundborgs folkeskoler lige nu er, at Christiansborg holder fingrene væk med helt nye retninger for folkeskolen.
”Der skal vises politisk tålmodighed, vedholdenhed og tillid. Både nationalt og lokalt,” siger han.
Udvalget på Christiansborg takkede nej til besøget. I stedet har Folkeskolen fået lov til at få den rundvisning, der ellers var tiltænkt politikerne.
Turen byder på snoede landeveje så smalle, at man bliver nødt til at køre lidt ud i græsset, hvis der kommer en modkørende bil, for at komme til byen Høng. Syd for Kalundborg by på Vestsjælland og langt fra hovedstaden og Christiansborg.
Byens omdrejningspunkt er byens skole, Høng Skole, der huser 392 elever og flere lærere, der selv engang var elever på skolen.
Her er der plads. Store haller, fælles rum og to bygninger, hvor man skal krydse en lille hovedvej for at komme fra indskoling til udskoling. En klassisk landsbyskole.
30 procent af lærerne i Kalundborg har ikke en læreruddannelse.
Et forpligtende fællesskab
Jeanette Christiansen er en af dem, som gør en ekstra indsats i Høng, og som er stolt af byen og ikke mindst af skolen. Hun er børnehaveklasseleder på skolen, hvor hun har arbejdet siden 2014. Først som inklusionspædagog og siden 2022 som børnehaveklasseleder.
Oprindeligt kommer hun fra den lille ø Agersø, så hun har lært fra barnsben, hvad det betyder at være en del af et lokalt fællesskab. Det er også en af grundene til, at hun elsker at være børnehaveklasseleder på Høng Skole. Det er et forpligtende fællesskab, der rummer alle elever.
”Både dem med diagnoser, dem uden, børn med ondt i livet samt børn med og uden særlige behov.”
I Kalundborg har kommunalbestyrelsen valgt, at folkeskolerne får selvbestemmelse ”med plads til forpligtende faglig ledelse og professionel dømmekraft,” som Michael Gravesen udtrykker det.
Vi går ikke så meget op i karaktererne alene. Men vi er en masse kolleger, der går op i, at eleverne har det godt. Og så løfter vi dem
Jan Hjortstrand Lærer
Politikerne presser ingen fælles projekter eller pædagogiske koncepter ned over folkeskolerne. Alle skoler har frihed til selv at vurdere, hvad der giver bedst mening for lige præcis den skole, med den elevgruppe, som der nu engang er.
”Det gøres med støtte og klare rammer fra forvaltningen, så ingen er 'alene hjemme',” fortæller Michael Gravesen.
Politikerne ved ikke, hvad der skal til
Jeanette Christiansen er ikke et øjeblik i tvivl om, at frisættelsen af skolerne er det rigtige for Høng Skole.
”Politikerne er langt fra hverdagen i skolerne, og jeg ville ønske, at de vidste, at det kræver tid, overskud og samtaler med børnene at lave fed skole,” fortæller hun.
Og fed skole er netop det, hun gerne vil lave. Faktisk er det, det bedste hun ved. Der er intet bedre end at se fællesskabet blomstre i en ny børnehaveklasse.
”Det er megafedt at være den, der får lov til at tage imod børnene og hjælpe dem,” siger hun med et stort smil.
Jeanette Christensen sætter stor pris på, at hendes skoleleder Peter Brandt er fortaler for, at frisættelsen kommer så langt ind i klasseværelserne som muligt.
Hvis vi bliver udvalgt, er det bare at tage imod hjælpen og få det til at blomstre
Jeanette Christiansen Børnehaveklasseleder
For Jeanette Christiansen er frisættelsen essentiel for hendes måde at tilrettelægge undervisningen.
”Det gør, at vi kan gribe nuet og gøre, hvad børnene har brug for,” mener hun.
Når lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger ikke skal bruge tid på politikeres hovsa-løsninger eller modediller, giver det tid til, at eleverne i børnehaveklassen både kan holde begravelser for fugleunger og synge for de ældre på byens ældrecenter.
På den måde lærer de noget vigtigt om, hvordan man er i og drager omsorg for et fællesskab, mener Jeannette Christiansen, som selv bidrager så meget hun kan blandt andet ved at være formand for Natteravnene i byen.
Hun bor i et hus i byen med sin mand Bo Christiansen og deres tre børn. Hun har selv gået på Høng Kostgymnasium, og børnene har alle gået på Høng Skole. Den yngste går der stadig.
Hendes mand er formand for skolebestyrelsen og også bestyrelsesformand i den lokale forening for Skole og Forældre. Og så kommer han også fra Høng.
”Han var ellers sikker på, at han ikke skulle tilbage,” griner hun og slår ud med hænderne. Nu er de omgivet af og viklet ind i Høng og lokalsamfundet begge to.
Høng Skole har været under tilsyn fra Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) flere gange, men det er ikke noget, der rokker ved Jeanette Christiansens stolthed over det fællesskab, de skaber.
Derfor er hun ikke nervøs for, at Høng Skole bliver en af de 100, som regeringen vil hjælpe. Hun ønsker ikke topstyring, men al hjælp er velkommen.
”Hvis vi bliver udvalgt, er det bare at tage imod hjælpen og få det til at blomstre.”
Klokken har ringet ud til frikvarter og Jeanette Christiansen går ud i skolegården. Det er en af de sidste dage i oktober, men solen står højt på den blå himmel, og i skolegården løber flere af eleverne rundt med nedlynede jakker.
En gruppe piger løber med hulahopringe i hænderne hen mod Jeanette Christiansen, da hun kommer gående. En af dem rækker hende hulahopringen og vil have hende til at tage hovedet igennem.
41,9 procent går på privat- eller friskole.
Jeanette Christiansen har arbejdet på Høng Skole siden 2014. Først som inklusionspædagog og siden 2022 børnehaveklasseleder.
Overvægt af ordblinde
På den anden side af den lille hovedvej ligger udskolingen, hvor lærerne Jan Hjortstrand og Louise Røngaard underviser.
Udskolingen er i mere moderne stil og ligner præcis, hvad den er: en nybygget skole fra 2012 med store glaspartier og pangfarver foran en nyligt etableret græsplæne og cykelstativer i hobevis.
Louise Røngaard er lærer og ordblindevejleder i udskolingen. Her har hun arbejdet siden 2014, hvor hun var med til at genopstarte den nu lukkede 10. klasse.
Før hun fik job der, arbejdede hun på en ”ekstremt topstyret” skole, hvor hun ikke selv kunne få lov at bestemme, hvilke materialer hun ville bruge i undervisningen.
Det var ikke hende, så hun søgte mod Høng Skole.
For hende har frisættelsen betydet, at hun kan få lov til at fokusere på og hjælpe nogle af alle de elever, der er ordblinde eller har læsevanskeligheder.
Da hun startede her, fik hun lov til at tage en læse- og ordblindevejlederuddannelse, og nu er hun halv tid lærer og halv tid læse- og ordblindevejleder. Og det har også været nødvendigt for skolens elever, fortæller hun.
På Høng Skole er 22 procent af eleverne i udskolingen ordblinde, og 16 procent er i den gule gruppe, som betyder, at eleverne ikke scorer lavt nok til at få diagnosen ordblindhed, men har læse- og skrivevanskeligheder. Og på hele skolen er 14,5 procent ordblinde og 8,7 procent usikre fonologiske kodere.
På landsplan er 13 procent af eleverne i 9. klasse ordblinde. I Kalundborg Kommune er det 19 procent.
”Jeg oplevede, at mange af de ordblinde blev efterladt lidt på perronen, når de startede i udskolingen, så jeg ville gerne lave en lidt mere systematiseret indsats for udredning, vejledning og de ordblindes fællesskab,” siger Louise Røngaard.
Derfor hev Louise Røngaard fat i sin kollega Jan Hjortstrand og en håndfuld andre kolleger. De ville i fællesskab med ledelsen skabe en helhedsindsats for ordblinde elever. Generelt er der blevet fokuseret på alle elevers faglige udbytte og læring gennem et tæt samarbejde mellem fødeskolerne i tværfaglige fagudvalg, hvor flere af eleverne på Høng Skole kommer fra, inden de starter i udskolingen.
Indholdet for indsatsen i dansk planlægger Louise Røngaard i samarbejde med skolens anden læsevejleder.
”Vi drøfter både med kollegaer og elever, hvad de skal lære, og hvad vi forventer af dem,” fortæller Jan Hjortstrand.
Han mener, at det er en af de ting, der gør, at Høng Skole over en årrække er steget i karakterer.
Både Jan Hjortstrand og Louise Røngaard oplever, at udformningen af opsporing og udredning af ordblinde kan lade sig gøre, fordi ledelsen har prioriteret uddannelse af vejledere, den målrettede indsats og tid, da den kommunale frisættelse muliggør dette.
”Det er selvfølgelig vores skoleleder Peter Bach, der udstikker de overordnede rammer. Vi er ikke altid enige, men han er tydelig, og der er ingen detailstyring,” tilføjer Jan Hjortstrand.
Gammel industriby
På landevejen mellem Høng og Kalundborg er der lange slanger af bilkøer, der forlader Kalundborg om eftermiddagen, når man kører i bil fra Høng og mod Kalundborg by.
Skoleleder på Høng Skole og formand for alle kommunens skoleledere Peter Brandt er på besøg ved den lokale lærerformand Randi Stokholm.
Lærerforeningen er placeret på torvet ovenpå et fitnesscenter og en Netto. Det ligger tæt på både havn og togbane. Man kan nok godt kalde det Kalundborg centrum.
Fra indgangen kan man se udover havnen. Containere er stablet i rækker ved siden af hinanden. Peter Brandt fortæller, at de tilhører Novo Nordisk. Det er ikke svært at se, at Kalundborg er en industriby.
”Selvom Kalundborg vækster helt vildt, og forældrene har fået mere på lommen, så er børnesammensætningen ikke ændret endnu,” mener Peter Brandt.
Kalundborg Kommune har en løfteevne på 1,1 procent.
Mangel på uddannede lærere
Høng Skole har succes med at tiltrække uddannede lærere, men der er andre skoler, hvor det kniber gevaldigt.
En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Lærerforening og viser, at 30 procent af lærerne i kommunen ikke har en læreruddannelse, og en af grundene til det, kan skyldes kommunens geografi, mener Peter Brandt.
”Det er specielt skolerne inde i og omkring Kalundborg, der har svært ved at tiltrække uddannede lærere,” forklarer Peter Brandt.
Han mener, at det er fordi, man på vejen til Kalundborg allerede er kørt forbi en del andre skoler, der tilbyder nogenlunde samme løn- og arbejdsforhold.
”Hvorfor skulle man køre hele vejen ind til Kalundborg, når man måske allerede er kørt forbi Høng og Gørlev,” spørger han retorisk. Gørlev ligger langs landevejen til Kalundborg lidt nord for Høng.
Og så er Kalundborg også en stor kommune, der strækker sig 160 km op langs den sjællandske vestkyst. Og selvom man kunne drive skole på meget færre end 16 skoler, så gør de store afstande, at flere skoler, end det kan syne rentabelt, bliver holdt i live. På flere af skolerne går der færre end 100 elever, fortæller den lokale lærerformand.
”På et tidspunkt var seks af skolerne under skærpet tilsyn af Stuk, og den hjælp, man får, er bare ikke altid en hjælp,” siger Randi Stokholm.
”Løsningerne skal ikke findes på Christiansborg. Skulle jeg komme med et godt råd til Magnus Heunicke, så er det, at løsningerne findes ude på skolerne. Spørg en lærer, hvad der skal til.”
Med den absolutte frisættelse følger også det absolutte ansvar, og det betyder, at det er en skoles eget ansvar at lukke sig selv, hvis de vurderer, at det ikke længere giver mening at drive den.
Kalundborg bruger forholdsvis mange penge per elev, men kvaliteten følger ikke nødvendigvis med, når mange klasser er meget små.
De relativt få elever fordelt på de 16 skoler kan også forklares med de svimlende 41,9 procent af kommunes børn, der går på fri- eller privatskole. Det er over dobbelt så mange som på landsplan, hvor tallet er 19 procent.
Både Randi Stokholm og Peter Brandt drømmer om, at flere vælger folkeskolen til. Men netop folkeskolens profil i Kalundborg giver også en indikation for, hvorfor andelen af ordblinde elever er så høj.
”I praksis oplever vi, at der er en udskillelsesproces. Folkeskolen får dem, som fri- og privatskolerne vælger dem fra,” mener skolelederformanden.
At gøre en forskel
Men selv om eleverne på Høng Skole skal kæmpe lidt hårdere med bogstaverne, så mærker Jan Hjortstrand og Louise Røngaard en stærk fællesskabsfølelse i deres lærerliv på Høng Skole.
”Noget af det, jeg elsker ved at være lærer her, er, hvor mange elever der bliver ved med at komme tilbage til skolen,” siger han.
Jan Hjortstrand oplever elever, der vender tilbage bare for at snakke eller for at drøfte en gymnasieopgave. Og det er noget af det, de er gode til på Høng Skole, mener han.
”Det er fedt, at man kan gøre mere end bare at undervise. At skabe de her varige relationer og se eleverne komme tilbage. Så ved jeg, at jeg har gjort en forskel,” forklarer han.
På skolen har de også en del lærere, der selv engang har været elever på skolen og flere tidligere lærerstuderende, der både opfordret og uopfordret har søgt tilbage på Høng Skole efter endt praktik og uddannelse.
Hverken Jan Hjortstrand og Louise Røngaard er selv fra Høng, men Jan har været lærer på skolen i 20 år, så det er lige ved. Louise Røngaard nikker. I efterårsferien var hun selv ude at spise med en tidligere elev.
”Jeg skulle bare høre, hvordan det gik på gymnasiet,” fortæller hun.
Imens de taler kommer en yngre lærer ind på kontoret. Hun vinker, imens hun finder, hvad hun skal bruge og smutter ud af lokalet igen.
”Hun har været elev her engang, og hendes mor har også arbejdet her,” fortæller Jan Hjortstrand.
Der er noget at være stolt af
Når man spørger Jan Hjortstrand, hvorfor han er stolt af at være lærer på Høng Skole, svarer han prompte.
”Vi går ikke så meget op i karaktererne alene. Men vi er en masse kolleger, der går op i, at eleverne har det godt. Og så løfter vi dem,” siger han.
Han forklarer, at det er en blanding af frisættelse og godt kollegaskab, der er årsagen til, at de i løbet af de sidste 10 år har mærket og set, at der er sket et ryk i den rigtige med elevernes trivsel og faglige udbytte.
Og så viser en ny Cepos-rapport, at Kalundborg Kommune har en beståelsesløftevne på 1,1 procent. Det betyder, at der er 1,1 procent flere elever end man kunne forvente, der består folkeskolens afgangseksamen. Og det er ifølge Jan Hjortstrand noget at være stolt af.
Om det er frisættelsens skyld, kan man kun gisne om, men Jan Hjortstrand er ikke i tvivl.
Han mener, at den tydelige ledelse og frie rammer har bidraget til, at lærerne med deres faglige dømmekraft kan få lov at gøre noget af det, de oplever, virker.
”Jeg tror, at frisættelsen har været med til at vende det. Det er ikke længere one size fits all, og den enkelte skole kan gøre det, der virker for dem. Og det er jo ikke nødvendigvis det, der virker for en anden skole,” mener han.
Skolerne i Kalundborg vil have frihed til at rejse sig: ”Politikerne er langt fra hverdagen”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.