Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Arbejdsmiljø

Forstå sagen om Blågård Skole

Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
2 kommentarer
4. oktober 2024, kl. 12:33
2 kommentarer

Hvordan starter sagen?

I slutningen af august gør tillidsrepræsentanten på Blågård Skole på vegne af lærerne opmærksom på problemer med arbejdsmiljøet. 16. september bliver tillidsrepræsentanten hjemsendt. Dele af ledelsen har forinden meldt ham til Arbejdstilsynet for ”krænkende handlinger” mod dem selv. Forvaltningen sætter en undersøgelse af klagen i gang. (Her startede sagen)

Hvorfor er den vigtig?

Det vækker opsigt, fordi tillidsrepræsentanter er beskyttet mod fyringer ifølge det fagretlige system. Pointen er, at de skal kunne repræsentere medarbejderne i konflikter med ledelsen uden at skulle frygte for fyringer og eller andre former for repressalier. (Læs mere om principperne)

Hvad siger lærerne?

Lærerne på skolen skriver få dage senere et brev til kommunen, hvor de bakker op om deres tillidsrepræsentant. De beskylder ledelsen for ”grundløse anklager” og for at lukke ned for en ”fuldstændig berettiget og konstruktiv kritik”. Danmarks Lærerforening går samtidig ind i sagen. Lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen kalder sagen for ”meget alvorligt” og ser den som helt principiel.

Hvad siger lederne?

I klagen til Arbejdstilsynet skriver lederne, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen” og, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser”. Folkeskolen har forsøgt at få en kommentar fra ledelsen, som henviser til forvaltningen.

Forstå baggrunden

Flere dokumenter viser, at arbejdsmiljøet på skolen har været problematisk i årevis, og at skolen oplever medarbejderflugt. De ansatte har flere gange klaget over arbejdsmiljøet til kommunen. (Læs mere om baggrunden)

Hvor er vi nu?

Sidste uge i september klager lærerne på skolen over dele af ledelsen til arbejdstilsynet. Ugen efter bliver tre ledere hjemsendt fra tjeneste, og kommunen indleder endnu en undersøgelse. Ifølge kommunen er det fast procedure (nogle gange) at sende folk hjem ved anklager om krænkelser. (Læs om ledelsens hjemsendelse)

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forstå sagen om Blågård Skole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS