Forskere: Her er de ømme punkter ved overenskomst­forhandlingerne

Forestil dig en familie, hvor mor er lærer og far er privatansat elektriker. Når børnene er syge, kan mor blive hjemme med fuld løn, mens far godt nok har mulighed for at holde både barns første, anden og tredje sygedag - men de to af dagene kommer han til at betale for med penge fra sin såkaldte fritvalgskonto, som blev indført ved forårets overenskomster på det private arbejdsmarked. Det er fristende at lade mor blive hjemme, men på den måde risikerer den offentlige sektor at komme til at betale en større del af regningen for danske børns sygedage end de private arbejdsgivere.

Det er ifølge arbejdsmarkedsforskerne Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand på Københavns Universitet en af årsagerne til, at det ikke kun er nogle af fagforeningerne i det offentlige, men nu også arbejdsgiverne, der gerne vil kopiere den private fritvalgskontomodel. Og det er et af de ømme punkter, forskerne i en netop offentliggjort analyse ser forud for overenskomstforhandlingerne, der begynder senere på måneden. For tre store organisationer - foruden Danmarks Lærerforening er det pædagogernes forbund BUPL og Dansk Sygeplejeråd - bryder sig bestemt ikke om den form for individualisering af de ansattes fleksibilitet i arbejdslivet. Hvorimod for eksempel forbundet FOA, hvis formand Mona Striib er topforhandler for hele Forhandlingsfællesskabet, går målrettet efter fritvalgsmodellen. Altså at hver enkelt lønmodtager får en konto og selv kan vælge, om pengene på kontoen skal bruges til løn, pension eller forskellige former for frihed.

Et andet meget ømt punkt er løftet fra trepartsaftalen i 2023 om såkaldt 'bæredygtig og fleksibel løndannelse'. Det blev ikke dengang beskrevet, hvad det nærmere skal betyde, men forskerne er i hvert fald ikke i tvivl om, at det i høj grad handler om at flytte forhandlingerne om en større andel af lønkronerne væk fra det store overenskomstbord og ud lokalt til brug for bl.a. rekrutteringsformål. Og her peger de på Danmarks Lærerforening som en af de mest skeptiske blandt de ansattes organisationer.

Hvad med lærernes arbejdstid?

I mange år fyldte lærernes arbejdstidsaftale rigtig meget, når forskerne og pressen fulgte de offentlige overenskomstforhandlinger. Og efter nogle års ro på den front har Lærerforeningen nu igen stillet krav om, at der skal tales arbejdstid ved lærerdelen af overenskomstforhandlingerne.

"Der er ikke tale om et krav om fundamentalt at ændre arbejdstidsaftalen fra 2020," understreger forskerne og peger på, at DLF mener, at ambitionerne i aftalen er de rigtige, men at det kniber med at leve op til den i praksis - herunder at sikre lærerne den tilstrækkelige tid til forberedelse.

Kommer der nogle lønstigninger?

I december for tre år siden spillede fagbevægelsen med FOA-formand Mona Striib i spidsen højt spil og krævede 'tocifrede lønstigninger', og finansministeren svarede igen med, at rammen ikke kunne blive over 8,8 procent. Den slags meldinger kommer vi ikke til at høre i år - for ifølge forskerne er parterne enige om, at de ikke på den måde vil låse sig selv og hinanden fast, før de overhovedet er gået ind i forhandlingslokalet. Men kommer der så nogle lønstigninger, som lærerne kan mærke? Såvel forskere som forhandlere er forsigtige i deres udmeldinger. Men forskerne på det arbejdsmarkedsfinansierede forskningscenter Faos peger på, at de private overenskomstforhandlinger tidligere i år endte med en treårig aftale med pæne lønstigninger. Danmarks økonomi er fortsat solid - men jo i en global økonomi med store usikkerheder.

Bliver der strejke?

Forskerne går ud fra, at også de offentlige overenskomster denne gang vil blive tre-årige, så takten i forhold til de private bevares. Et punkt, hvor alle de offentlige arbejdsgivere og hele fagbevægelsen står stejlt over for hinanden, handler om selve afstemningen om de kommende overenskomstaftaler. Ved trepartsaftalen kom arbejdsgiverne igennem med et længe næret ønske om, at overenskomstaftalerne i foråret 2024 blev sammenkædet i ét mæglingsforslag, så de kunne vedtages i en bunke med et samlet ja-flertal. Det forventer forskerne, at arbejdsgiverne vil kræve igen - i håb om, at det kan blive fast procedure. Men fagbevægelsen, herunder lærernes formand Gordon Ørskov Madsen, har gjort det meget klart, at 2024 var en engangsforeteelse.

Alt i alt og på baggrund af interview med de centrale forhandlere vurderer Wesley og Mailand ikke risikoen for en konflikt til foråret som høj.