Når ekspertgruppen for epx anbefaler, at lærerne på den nye praksisrettede gymnasielinje skal stå for noget af vejledningen, er det udtryk for en tendens, der udfordrer vejledning som profession.
Sådan lyder det fra ph.d. og lektor i vejledning ved professionshøjskolen Via Bo Klindt Poulsen.
Han understreger, at der er fine takter i de epx-anbefalinger, der handler om vejledning. Der nævnes brobygning, efterbehandling og samarbejde om vejledningen – alle sammen ting, man ved fra forskningen har positive effekter.
Jeg synes ikke, det er for meget forlangt, hvis man vil tages seriøst som profession, at man er i stand til i klartekst at formulere formålet med det, man laver.
Bo Klindt Poulsen Ph.d. og lektor i vejledning ved professionshøjskolen Via
Men at en del af vejledningsindsatsen skal forankres hos kontaktlærerne på den nye ungdomsuddannelse får advarselslamperne til at blinke.
"Det understreges fra ekspertgruppen, at det kræver efteruddannelse. Men det kan meget vel ende med, at det ét sted kan det betyde et kursus i motiverende samtale. Et andet sted karrierelæring. Og et tredje sted noget helt tredje", siger han og tilføjer:
"Dermed følger anbefalingen en tendens, vi har set de seneste år. Alle er enige om, at vejledning er vigtig. Men hvem der lige står for den, og hvilken uddannelsesbaggrund de har – det er knapt så afgørende."
Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vejledningsfeltet selv kommer med bud på, hvad professionen egentlig står på, mener han.
Ny grundbog for en fragmenteret faglighed
Og det er netop en af ambitionerne med en ny antologi med titlen ’Professionel vejledning’, som Bo Klindt Poulsen er bidragsyder til og redaktør på.
Den er tænkt som en grundbog på tværs af uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.
"Øvelsen har været at afsøge, om der stadig er et fælles ståsted for en profession, der synes stadigt mere fragmenteret," siger vejledningsforskeren.
Udviklingen inden for vejledning har taget to store modsatrettede svingninger inden for de seneste godt 20 år, påpeger Bo Klindt Poulsen.
Med en stor vejledningsreform i 2004 blev Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg Danmark oprettet. Målet var blandt andet en professionalisering af vejledningen.
”Man sagde, at vejledning nu skulle varetages af nogle med en uddannelse og primær ansættelse inden for feltet, der har nogle faglige miljøer, hvor de møder nogle ligesom dem selv”, siger Bo Klindt Poulsen.
Frisættelse opløser kerneopgaven
Men de seneste 10 år er pendulet svinget i den modsatte retning, påpeger han. Her har man fra politisk hold haft fokus på at give kommuner og institutioner frihed til at tilrettelægge vejledningsopgaven lokalt.
Det kan der være gode grunde til, pointerer Bo Klindt Poulsen.
”Vejledning skal give mening i den lokale kontekst, man arbejder i, og det er helt åbenlyst, at der er forskellige problemstillinger relateret til unge og uddannelsesvalg i henholdsvis Ringkøbing-Skjern og Gentofte Kommune”, siger han og tilføjer:
”Men hvis man også frisætter videns- og kompetencegrundlaget hos vejlederne, som man ser det nu i epx-anbefalingerne og før det på fgu, så indebærer det en risiko for deprofessionalisering”.
”Det medfører en fare for, at vejledningen ender med at bliver der, man placerer opgaver, man ellers ikke ved, hvem der skal tage sig af. At kerneopgaven forsvinder i frisættelsens navn."
Hvad er vejledningens formål?
I sit eget kapitel i den nye bog peger han på, at vejledningen må formulere et egentligt formål, der ligger ud over den til enhver tid gældende lovgivning.
Og det arbejde behøver ikke starte på bar bund, pointerer han.
Der er lovgivning fra 1940’erne, der taler om en offentlig erhvervsvejledning som et led i realiseringen af en demokratisk livsform, fordi den er en nødvendighed for et frit valg af erhverv, påpeger Bo Klindt Poulsen.
Og i Den Blå Betænkning fra 1960 hedder det om erhvervsorienteret undervisning, at den ikke bare har en nytteværdi, fordi eleverne kan finde ud af, hvilket erhverv de vil have.
”Der peges også på et dannelsesperspektiv, fordi det at få kendskab til forskellige professioner kan skabe 'forståelse og solidaritet mellem klasser',” siger han og tilføjer:
”I dag vil en mere neutral formulering nok være noget i retning af at skabe sammenhængskraft ved at vise, at man kan leve mange forskellige slags liv. Men pointen består. Det peger på, at der faktisk er en formålstænkning i dansk vejledning, som der var et sprog for for 60 år siden, og som vi har glemt i dag.”
Hos naboerne tager staten ansvar
I Sverige er der oprettet en bachelor- og masteruddannelse i vejledning. I Norge er der indført statslige kvalitetsstandarder.
I Danmark er lovgivningstendensen, at institutionerne i højere og højere grad får lov at tilrettelægge vejledningen lokalt – også når det kommer til, hvilken uddannelse man skal have for at bedrive den.
Og selv den højt besungne 2004-reform er født ud af en nyttetænkning, da den nævner, at vejledningen skal fremme entreprenørskab, påpeger Bo Klindt Poulsen.
”Det var tidens trend dengang. Senere er det erhvervsuddannelserne, man har ville have vejledningen til at rette sig imod. Drøftelser af hvad det højere formål med vejledning er, er til gengæld fraværende”, siger han.
Han så gerne, at danske politikere lader sig inspirere af de nordiske naboer og går i retning af en større professionalisering og forsknings- og uddannelsesunderbygning af vejledningen.
”Også selv om jeg er bevidst om, at det kan fremstå egennyttigt, da jeg selv er ansat som forsker og underviser på en vejlederuddannelse,” siger han.
Vejlederne skal også levere svar
Men pilen peger i høj grad også på vejlederfeltet selv, understreger han.
”Vi har ikke været gode nok til at udfordre det politiske snæversyn og levere et argument for, hvorfor professionel vejledning er vigtig,” siger han.
Han peger på, at KL er gået ind i arbejdet med at beskrive, hvad man som borger skal kunne forvente, når man møder en vejleder.
”Man kan være uenig i det specifikke indhold, men grundlæggende er det en god samtale at have. Og det ærgrer mig, at den samtale ikke er kommet fra vejlederne selv,” siger Bo Klindt Poulsen.
Til januar fusionerer Danmarks Vejlederforening og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening og skifter navn til Vejlederforeningen.
Bo Klindt Poulsen håber, at den vil lade sig inspirere af Danmarks Lærerforenings arbejde med at formulere et professionsideal for lærerne:
”Det kunne være et oplagt sted at starte en samtale, der ikke bunder i et politisk eller arbejdsgiverperspektiv, om hvad vejledning egentlig er og skal være”.
Skal også gøre mere selv
Kan I ikke også gøre mere fra uddannelsesstedernes side for at klæde vejlederne på til den samtale?
”Jo, vi kan altid blive bedre. Vi skal selv være skarpere, og vi skal være bedre til at hjælpe de studerende til at formulere, hvad de egentlig står på som vejledere, der ikke bare handler om at hjælpe den enkelte vejledte”, siger Bo Klindt Poulsen og tilføjer:
”De kommer ud til organisationer, hvor der i stigende grad både internt og eksternt er brug for elevatortaler. Og jeg synes ikke, det er for meget forlangt, hvis man vil tages seriøst som profession, at man er i stand til i klartekst at formulere formålet med det, man laver".
Bo Klindt Poulsen slutter på en positiv note. I den nye bog er der inviteret bidragsydere ind fra både diplomuddannelsen på Via, fra masteruddannelsen på DPU og ”internationale venner”, som han siger.
Og han er opløftet over at se, at der faktisk er en rød tråd.
”Vi er uenige om meget – heldigvis – men der er faktisk nogle fælles hegnspæle. En grundlæggende ramme, vi forstår vejledningen inden for”, siger han.
Forsker: Epx-anbefaling er udtryk for en tendens, der udfordrer vejledning som profession
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.