Drengene scorer topkarakterer i musik

Tænk på en rockmusiker. Tænk på trommeslager. Tænk på en elguitarist.

Var nogen af dem kvinder?

Det kommer vi tilbage til om lidt.

Til folkeskolens afgangsprøver har pigerne de seneste 20 år trukket sig længere og længere foran drengene, så de nu ligger 0,8 karakterpoint foran generelt. De praktiske valgfagsprøver var et forsøg på at få drengene med, men her trækker pigerne kun endnu længere fra – gennemsnitligt 1,5 karakterpoint over de fem år, prøverne har eksisteret.

Men zoomer man ind, viser det sig, at musik her skiller sig ud fra de andre tre praktisk-musiske fag.

Musik er med længder det mindste af de fire fag, kun 13 procent af eleverne havde det sidste år – dels fordi langt fra alle skoler tilbyder det, og dels fordi færre elever vælger det. Og her scorer drengene faktisk ligeså høje karakterer som pigerne.

Ser man på det procentuelt har pigerne et lille forspring, fordi der er flere drenge, der får middelkarakterer. Men ser man på de reelle tal, ligger drengene faktisk en hestemule foran.

Sidste år fik 2.282 drenge enten 10 eller 12, mens 2.224 piger nåede samme resultat.

Pigerne mangler nogle at spille sammen med

Men hvad er det så, der gør, at drengene klarer sig langt bedre i musik end i de andre praktiske fag?

Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen og forsker ved Center for Pædagogik ved professionshøjskolen Absalon Mikkel Snorre Wilms Boysen peger på de samme tre faktorer.

“Grundlæggende er jeg jo glad for, at både piger og drenge vælger faget og at de klarer sig så godt i det. Men når det er sagt, så tror jeg, at den måde, vi har konstrueret valgfaget og prøven på med så meget fokus på det rytmiske og samspillet, appellerer mere til drengene,” siger Karen Johansen.

Både hun og Mikkel Snorre Wilms Boysen peger på Musiklivets Talentrapport, som fortæller, at piger på musikskolerne spiller klassiske instrumenter som tværfløjte, violin, cello og synger i kor, mens drengene spiller elguitar, slagtøj, elbas og samles i rytmiske sammenspilsorkestre.

“På tværs af køn peger flere i spørgeskemaundersøgelsen på grundskolen som det første betydningsfulde møde med musikken, men påpeger også, at mødet var præget af en kønsopdelt tilgang til instrumenter, der blandt andet kom til udtryk ved oplevelser med, at drengene valgte de ‘larmende’ instrumenter som trommer og bas, mens pigerne typisk endte med de ‘blidere’ instrumenter såsom fløjte og sang,” lyder det i rapporten

Videre fortæller rapporten, at de unge kvinder i undersøgelsen har oplevet det svært at komme til at danne eller spille med i bands.

“Den rytmiske musik fylder langt mere i musik i skolen end den klassiske. Det er der gode grund til, du kan hurtigere komme til at spille med, der er meget repetition, og den appellere til elevernes egne musikpræferencer. Men når du kombinerer det med, at pigerne bliver socialiseret hen på instrumenter, der ikke passer i sammenspil, og drengene er mere vant til at spille i bands, så giver det god mening, at drengene klarer sig forholdsmæssigt bedre i valgfagseksamenerne.”

Den analyse er Karen Johansen enig i. Selv om hun mener, at lærerne gør alt, hvad de kan for at få den klassiske musik med i musikundervisningen, så står den svagere end den rytmiske og særligt i valgfaget, som har et indbygget fokus på samspil i prøven.

Musik

Få Folkeskolens nyhedsbrev om musik. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 2-3 gange om måneden)

E-mail

Name

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

“Vi præsenterer jo ikke eleverne for violin og fagot i skolen, for de instrumenter har vi ikke. Og prøver lægger i den grad op til det rytmiske, fordi rytmisk sammenspil kræver mindre end klassisk. Og fordi der er begrænsning på gruppestørrelsen, er det svært at få en fagot ind, hvis elev skulle have lyst til at spille sit eget instrument.”

Flere at se op til

Og så er vi tilbage ved den indledende rockmusiker. For ifølge kønsforskerne har repræsentation også en betydning for, hvordan det går for eleverne til prøverne.

En af forklaringerne på, at drengene generelt klarer sig dårligere ved skolens afgangsprøver er, at det i mange drengegrupper ikke er legitimt for drenge at gå op i skolearbejde og forberede sig til prøver.

Men mandlige stjerner inden for rytmisk musik kan gøre det legitim for drenge at gå op og gøre sig umage til musikprøven.

“Musikbranchen har en voldsom maskulin slagside. Der er fleste piger der dyrker musik, men senere er det drengene, der bliver stjerner i musikverdenen. Det giver drengene i folkeskolens valgfag langt flere forbilleder at se op til og identificere sig med,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.