Forsker: Dårlige læremidler spænder ben for flersprogede elevers læring

Chinira har svært ved at forstå de tekster, hun skal læse i klassen, for størstedelen af sit liv, har hun boet i Congo. Derfor er læreren ekstra glad, da hun kan sige, at netop dette læremiddel har teksten oversat til swahili, så den er perfekt til Chinira.

Men Chinira synes, at teksten på swahili er vanskelig. Hun undskylder over for læreren og siger, at det swahili hendes familie taler ikke er ordentligt swahili. Teksten er skrevet på 'ordentlig' swahili, som de taler i Tanzania.

Eksemplet kommer fra professor Joke Dewildes forskning i flersprogede elevers brug af læremidler i norske skoler.

"Det er en kæmpeudfordring for lærere at finde de rette læremidler til de enkelte elever. Hvis du vil holde dig til norsk eller dansk, så handler det om at finde en tekst på det rette niveau. Og vil du forsøge at finde noget på elevens modersmål, så er det utroligt svært for læreren at vide, om niveauet passer, hvis læreren ikke selv kan sproget," fortæller hun.

Joke Dewilde er forskningsleder på Institutt for lærerutdanning og skoleforskning i Oslo, og lige nu står hun i spidsen for en national forskningskampagne 'Snakk om språk', som undersøger flersprogede unges undervisning i norsk.

I den forbindelse har hun udviklet et brætspil om sprog, som eleverne kan spille med hinanden i klassen.

Pulje til læremidler på små sprog

I Norge er der en pulje under undervisningsministeriet, som støtter udgivelsen af læremidler på små sprog, og det, viser en ny rapport fra Deloitte, er en uvurderlig hjælp for eleverne og skolerne.

"Hvis ikke vi havde den pulje, ville der ikke blive udgivet materialer på elevernes modersmål, for det er for små oplag til, at det kan betale sig for læremiddelforlagene. Jeg tænker, at I må mangle de materialer, hvis ingen støtter udgivelsen i Danmark," sagde hun, da hun i sidste måned besøgte dansk som andetsprogskonferencen 'Alle Med - Fælles Mål' i Aarhus.

Man kan undervise uden læremidler specifikt rettet mod den enkelte elev. Men det kræver meget af lærerne.

"Man kan selvfølgelig gå på internettet, eller eleverne kan hjælpe hinanden. Men som lærer vil man mangle den kvalitetssikrede resurse, når den ikke er der. Særligt, hvis man ikke er uddannet i flersprogsdidaktik, så er det meget vanskeligt. Hvis alle børn skal have lige muligheder i skolen, så spiller læremidler en stor rolle," siger hun.

For den rent norsk- eller dansksprogede lærer i basisundervisningen, vil det være svært at gennemskue, hvilke materialer eller resurser fra nettet, der egner sig.

"Flersprogede lærere kan både oversætte det sproglige og det kulturelt betingede, og kan derfor bruger flere typer læremidler. Det er en af årsagerne til, at det er vigtigt at have flersprogede lærere i skolen. For den almindelige norske eller danske lærer er kvalitetssikrede læremidler ekstra vigtige".

Genskaber hierarkier i klassen

For Joke Dewilde har den største overraskelse i hendes forskning i læremidler været, hvor meget hierarki der findes indlejret i sprogene, og hvor let læreren ubevidst kan komme til at genskabe hierarkierne over for eleverne i klassen.

"Det er et helt nyt område i forskningen, at de læremidler vi bruger, ikke er neutrale i den sproglige oversættelse. Der er indbyggede hierarkier og ideologier, som vi slet ikke taler nok om," forklarer hun.

Når eleverne i undervisningen siger, at oversættelsen er dårlig, kan det betyde mange ting.

"Man kan tro, at bare man har en tekst på elevens sprog, så passer den til alle. Men man kan ikke bruge en tekst på avanceret dari til en nyankommen elev fra Afghanistan. De flersprogede elever er i en sårbar situation allerede. Og det kan være svært for eleverne at sætte ord på, hvad der er galt med oversættelsen. De vil lynhurtigt tænke, at det er dem, der ikke er dygtige nok".

Et klart råd fra Joke Dewilde til lærerne er aldrig at sige til en elev, at 'det her materialer passer lige til dig', for det kan man ikke vide. Og så vil eleven føle sig forkert, hvis det ikke passer.

"Eleverne er eksperterne på deres eget sproglige repertoire. Hvis man generaliserer for meget, så fjerner man sig for enkelteleven. Jeg ønsker, at man spørger eleverne langt mere i udviklingen af læremidler. Hvad har de faktisk brug for, og i hvilken form? Og at lærerne i højere grad spørger eleverne, om de tror, at et materiale kan være noget for dem".