Københavns Kommune besluttede for to år siden at udfase sine læseklasser for ordblinde elever og har i stedet dannet en enhed med fem læsekonsulenter, som skal bistå skolerne i kommunen med vejledning og kompetenceudvikling i læsning og skrivning.
Blågård Skole på Nørrebro har som den ene af to skoler huset læseklasserne og har lige nu to klasser tilbage på henholdsvis 7. og 9. årgang. De ældste elever står på tærsklen til at forlade skolen, og kommunen vil så flytte 7.y til Sortedamskolen på Østerbro. Men uden at forklare hvorfor.
Det har fået forældrene til samtlige elever i læseklassen til at vælge andre løsninger, hvilket efterlader kommunen med en langt større udgift.
“Da kommunen nedlagde læseklasserne, fik vi igennem, at eleverne skulle have lov at gøre deres skolegang færdig i de eksisterende klasser. Nu skal den sidste læseklasse på Blågård Skole så flyttes, men vi har ikke kunnet få svar på hvorfor og heller ikke på, hvad tilbuddet på Sortedamskolen ville komme til at indeholde”, siger Kristine Honoré, som har en søn i 7.y.
Mor har fået krænket sin retsfølelse
Sigrid Graves har også en søn i 7.y, og hun fortæller, at klassens forældre ikke tror på, at kommunen kan nå at stable en mellemform op på Sortedamskolen på så kort tid.
”Politikerne har taget beslutningen hen over hovedet på os, og det krænker min retsfølelse, at ingen vil svare på, hvorfor klassen skal flyttes. Det drejer sig kun om 11 elever, så hvorfor kan de ikke følges med deres kammerater i parallelklassen i de sidste to år af deres skolegang?”
Sigrid Gravers føler sig grint af.
”Vi blev kaldt til dialogmøde, men vi fik bare at vide, at Sortedamskolen gerne vil have klassen, og at skolen ligger tæt på en metrostation. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan blive på Blågård Skole”.
Skolebestyrelsen savner også svar
Skolebestyrelsen på Blågård Skole har heller ikke været inddraget i beslutningen og undrer sig også over, hvorfor de 11 elever ikke får lov til at gøre deres skolegang færdig på skolen.
”Der er tale om børn, som har haft en svær og ofte lang rejse med udfordringer i almenklassen til visitation til læseklassen. Skal disse børn virkelig rives op med rode igen, blot to år før læseklasserækken alligevel er endeligt udfaset?”, spørger skolebestyrelsen i sit høringssvar.
Skolebestyrelsen peger på, at der er opbygget relationer på tværs af læse- og almenklassen på årgangen, og at nogle elever har undervisning i begge klasser.
”Det er afgørende for deres trivsel og faglige udvikling, at denne kontinuitet bevares”, hedder det i høringssvaret, hvor skolebestyrelsen appellerer til, at eleverne får det tilbud, de har krav på – både fagligt og menneskeligt.
Charlotte Egebo, forperson for skolebestyrelsen på Blågård Skole, skriver i en sms, at hun ikke har mere at sige, end det skolebestyrelsen allerede har skrevet i høringssvaret.
”Men jeg vil gerne fortælle, at det ikke er lykkedes os at få svar fra hverken forvaltningen eller politikerne på, hvorfor læseklassen skal rykkes”, tilføjer hun.
Flytningen bunder i dårligt arbejdsmiljø
Blågård Skole har igennem længere tid fået massiv omtale, fordi den i flere år har været præget af faglige og personalemæssige udfordringer og konflikter.
Og netop det hænger flytningen af læseklassen sammen med, skriver børne- og ungeforvaltningen i et svar til folkeskolen.dk/specialpædagogik om, hvorfor læseklassen skal flyttes, når både skolebestyrelse og forældre synes, det er en dårlig ide.
“Blågård Skole står over for et omfattende arbejde med at opbygge et godt og velfungerende samarbejde og et trygt psykisk arbejdsmiljø. For at give gode forudsætninger for at denne udvikling kan lykkes, har det været forvaltningens vurdering, at der er behov for at bryde og løsne nogle af de etablerede strukturer og kulturer på skolen. Derfor indgår det i forvaltningens forslag til en løsning, at læseklasserækken overgår til Sortedamskolen fra skoleåret 25/26”, lyder det i det skriftlige svar.
Vi har også spurgt, hvorfor forvaltningen ikke har kunnet give forældrene en garanti for, at tilbuddet på Sortedamskolen ville bestå af lærere med kendskab til ordblindhed, tolærerordning og inklusion med parallelklasserne, som der ville være tre af på årgangen.
”Hvis børnene var blevet flyttet samlet, ville personalet være fulgt med dem over på den nye skole. På børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. maj blev det besluttet at anbefale denne del af løsningen over for økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen”, skriver børne- og ungdomsforvaltningen.
Forvaltningen uddyber ikke, hvordan en flytning af lige netop læseklassen kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet på Blågård Skole.
”Kommunen har brug for hurtigt at få Blågård Skole til at se bedre ud på papiret, så det kan også være, at man flytter læseklassen for at få et højere gennemsnit til afgangseksamen, da klassen ofte trækker det lidt ned. Jeg aner det ikke, men det er trist, at man sætter 11 elevers skolegang over styr uden at forklare, hvad der ligger til grund for beslutningen”, siger Sigrid Gravers.
Udvalg fastholder forvaltningens indstilling
Eleverne i 7.y kommer fra forskellige dele af København, og ideen om at finde en ny placering til klassen opstod i forbindelse med en plan om lægge udskolingen på Blågård Skole ind under Nørrebro Park Skole.
Flytningen af udskolingen kommer ikke til at ske denne sommer, men børne- og ungdomsudvalget fastholder, at 7.y skal flyttes til Sortedamskolen.
Udvalget godkendte således forvaltningens indstilling uden afstemning på sit møde i maj. Det skete velvidende, at ni af eleverne har søgt om optagelse på Ordblindeinstituttet i Ballerup efter reglerne om frit skolevalg, mens to vender tilbage til deres distriktsskoler.
”Det betyder, at der er sandsynlighed for, at der ikke vil være elever i læseklassen, når den flyttes til Sortedamskolen fra næste skoleår. Hvis det er tilfældet til skolestart, lukker forvaltningen læseklasserækken, da der ikke vil være efterspørgsel på tilbuddet”, hedder det i oplægget til politikerne.
Ni elever bliver mere end dobbelt så dyre
Det koster kommunen knap 144.000 kroner at have en elev i læseklassen. De penge følger efter planen med de to elever, som vender tilbage til deres distriktsskoler, så de ikke oplever en reduktion i støtten, selv om de integreres i almenklasser.
Der venter derimod kommunen en udgift på næsten 319.000 kroner pr. elev, som fortsætter på Ordblindeinstituttet. Altså mere end dobbelt så meget som i læseklassen.
Folkeskolen.dk/specialpædagogik har spurgt, hvorfor kommunen er villig til at påtage sig den ekstra udgift, men det undlader børne- og ungdomsforvaltningen at forholde sig til i sit skriftlige svar.
Kristine Honoré og Sigrid Gravers har fået optaget deres sønner på Ordblindeinstituttet. Det samme har de syv andre forældre, som har søgt en plads.
”Politikerne taler om inklusion. På Blågård Skole fungerer læseklassen som en parallelklasse på årgangen. Nu skal vores børn pendle til en specialskole i en anden kommune. Det er meget dyrere, så de penge, kommunen sparer ved at nedlægge læseklasserne, sparer den så ikke alligevel. Til gengæld har vi garanti for, at vores søn får et godt tilbud med tolærerordninger, ordblindebibliotek og anden nødvendig støtte”, siger Kristine Honoré.
Den endelige beslutning træffes lige før sommerferien
Sigrid Gravers kalder det dumt af kommunen, at den nu skal betale for ni elever på Ordblindeinstituttet.
”Kommunen burde bruge sine resurser, så de kom flere børn til gode”, siger hun og forudser, at flere forældre i København vil vælge Ordblindeinstituttet i de kommende år.
Beslutningen om at flytte læseklassen er ikke endelig. Borgerrepræsentationen får det afgørende ord på sit møde den 19. juni. Den tidsplan får Sigrid Gravers til at ryste på hovedet med tanke på, at sommerferien begynder en uges tid senere.
”Hvis vi skulle vente på beslutningen, og den så alligevel ender med, at vores børns klasse skal flyttes, ville vi ikke kunne nå at søge ind andre steder. Kommunen tror åbenbart, at den kan flytte os rundt som brikker”, siger hun.
Kristine Honoré peger på, at ordblindeindsatsen i København fremstår både utilstrækkelig og usystematisk.
”København har omkring 4.000 ordblinde børn. Uden tidlig og fagligt kvalificeret hjælp oplever mange ordblinde børn nederlag i skolen, lavt selvværd, og i værste fald uddannelsesfrafald og begrænsede jobmuligheder senere i livet. Vi har som samfund ikke råd til at svigte dem”, siger hun.
Forældre stemmer med fødderne i protest over, at særlig læseklasse skal flyttes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.