Når lille Ida og Emil i dag starter i 1. klasse, møder de ind til et skema, der næsten udelukkende består af boglige fag. De får idræt og musik. Men ingen billedkunst og ingen håndværk og design.
Det er første gang i 125 år, for tegning, sløjd, håndarbejde og husgerning har været en meget vigtig del af skoledagen helt tilbage til folkeskolens start, fortæller skolehistoriker Ning de Coninck-Smith.
”Det er en på én gang overraskede prioritering og så måske alligevel ikke. Jeg har svært ved at forestille mig, at lærerne ikke alligevel vil inddrage kreative elementer i undervisningen af de små. Men at det ikke længere står på skemaet, vil givet få betydning, for billedkunst et profilfag, som forældrene lægger mærke til”, siger hun.
Billedkunst er et profilfag i 1. klasse, ligesom engelsk.
Ning de Coninck-Smith Skolehistoriker
Konsekvens af de kortere skoledage
Politikerne blev enige om at fjerne den ene times billedkunst, der hidtil har været på skemaet i 1. klasse, som et led i forkortelsen af skoledagen i den nye skoleaftale. Foreningen Danmarks Billedkunstlærere kæmpede mod beslutningen hele sidste år, men tabte.
”Det er helt i modstrid med de ønsker politikerne har om at gøre skolen mere praktisk. Det nytter ikke, at de har skruet op for billedkunst og håndværk og design i udskolingen, når de har lavet et hul i 1. klasse, hvor de små slet ikke får mulighed for at udtrykke sig kreativt gennem andre materialer en et hvidt A4-ark eller en skærm”, siger formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen.
Foreningen med 2.500 medlemmer har spurgt i deres lukkede Facebookgruppe for billedkunstlærerne, hvor mange skoler, der alligevel holder fast i faget. Blandt de 450 billedkunstlærere, der har svaret på opfordringen, oplever syv ud af ti billedkunstlærere, at faget er helt væk fra 1. klassernes skema fra dette skoleår.
De knap 500 svar på Facebook er ikke repræsentative, men kan give et praj om situationen: Kun 1 ud af 10 svarer, at skolen valgt at bruge penge, som tidligere gik til understøttende undervisning – den såkaldte timebank – til at sikre billedkunst på skoleskemaet i 1. klasse.
”Det er brandærgerligt. Jeg havde håbet, at flere skoler ville benytte sig af muligheden for at tage timer fra den nye timebank til at beholde faget i 1. klasse. Men jeg ved godt, at det kræver, at der er en engageret billedkunstlærer, der tager fat i TR og AMR og skolelederen og kæmper for det”, siger hun.
Værd at blive kaldt billedkunstmafia
På Facebook fortæller hver tiende af lærerne, at de har kunnet beholde faget i 1. klasse ved hjælpe af timer fra timebanken. Men der er også en del, der spørger til, hvordan det kan lade sige gøre, og hvad timebanken overhovedet er.
”Jeg synes det tyder på, at lærerne ikke er blevet informeret om, at de faktisk har mulighed for at påvirke, hvordan timerne fra timebanken bliver brugt. På min skole er min leder endt med at prioritere faget i en grad, så vi har to lektioner. Vi bliver kaldt billedkunstmafiaen, men det er det værd”.
Tegning på skemaet tilbage til 1899
Når 1.klasseeleverne i langt de fleste folkeskoler i år ikke får lov at fatte pensler og tegnekridt, er det et brud med en meget lang historie for faget i folkeskolen.
Helt tilbage til ’Det Sthyrske Cirkulære’, der beskrev by- og landskolerne i 1899 var tegning på skemaet. For de yngste elever handlede det om at ’træne sanserne og den selvstændige iagttagelse’ både med henblik på at lære skønhedssans og orden og som forberedelse til, hvis de senere skulle uddannes til tømrere, ingeniører, grafikere eller skiltemalere.
I mellemkrigsårene blæste reformpædagogiske vinde med tanker om selvstændig kunstnerisk udfoldelse og kreativitet og 1958 kom faget med Den Blå Betænkning til at hedde ’formning’ og fik et mere kreativt og ekspressivt indhold.
Med skoleloven 1993 kom faget til at hedde billedkunst.
Kan få betydning for forældrenes valg
”Skolen har altid haft en praktisk dimension med sløjd, tegning, håndarbejde, skolehaver og skolekøkken. Og fra 60’erne desuden med en kunstnerisk side”, siger skolehistoriker Ning de Coninck-Smith.
”Det er tankevækkende, at man nu mener, at netop det fag kan undværes i 1. klasse. Kultur har det svært i dag, og det er jo i virkeligheden det, der får vores samfund til at hænge sammen”, siger hun.
Det er svært at forudsige, hvad det kommer til at betyde for eleverne, fordi der netop er mulighed for forskellige løsninger, og det vil afhænge den enkelte skole og lærere, hvor meget det kreative vil forsvinde ud af indskolingen. Men et sted, det sandsynligvis kan få betydning, er i forældrenes valg mellem privat- og folkeskolen.
I Danmarks Billedkunstlæreres Facebookrundspørge fortæller flere af de lærere, der skriver, at de fortsat kommer til at have faget i 1. klasse, at de arbejder på fri- eller privatskoler, som prioriterer kunst og kreativitet højt.
”Billedkunst er et profilfag i 1. klasse, ligesom engelsk. Hvilket jo også gjorde, at folkeskolerne skulle have engelsk i 1. for nogle år siden”, siger Ning de Coninck-Smith. “Friskolerne kunne ikke drømme om ikke at have de kunstneriske fag som en del af deres profilering over for forældrene helt fra starten. Og børnene er næsten alle sammen vilde med det”.
For første gang i 125 år har 1.-klasserne ikke billedkunst på skemaet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.