Man er nødt til at holde fast på blækspruttens arme, når man skal male dem, ellers smutter de fra en. Om det er den fede maling på penslen, det glatte avispapir, eller om den faktisk er lidt levende ligesom de små blæksprutter, de så fiskeren hive op med net i sidste uge, er op til den enkeltes fantasi.
Faktum er, at 1. klasse på Herfølge skole er dybt optagede af processen, for hvad mon der er inden i blæksprutten. Én begynder at tale om tape og papirkugler, mens en anden taler om tarme, for måske er der det samme som i de fisk, de fik lov at partere på stranden?z
Billedkunstlærer Louise Low lader dem diskutere, for hun er ikke i tvivl om, at det er her i den kreative proces med maling, formgivning, æstetik og kreativitet, at elevernes nyerhvervede viden bliver bearbejdet og sætter sig fast.
"Når børnene er kreative og bruger kroppen, mens de lærer noget, skal tingene ikke terpes på samme måde. De husker det, vi arbejder med, fordi de kan hænge det op på en kropslig eller visuel knage", fortæller hun.
Den nye folkeskoleaftale har fjernet billedkunst i 1. klasse fra dette skoleår, og langt de fleste folkeskoler har gjort, som politikerne har dikteret. Men ikke Herfølge Skole. Her får eleverne fortsat en times billedkunst om ugen i 1. klasse.
Nogle forældre tror ikke, at deres børn er kreative, men i billedkunst modbeviser vi det, og de får så meget selvtillid og evne til at holde fokus af det.
Louise Low Billedkunstlærer på Herfølge Skole
"Det var ikke til diskussion, vores leder har bare besluttet det, for vi er en skole med en meget kreativ profil. Men det er klart, at hvis vores leder havde taget en anden beslutning, så var vi en stor gruppe lærere, der ville have reageret, for vi kunne slet ikke forestille os, at billedkunst ikke skulle prioriteres", fortæller Louise Low.
Det kreative bliver på et andet niveau
Blæksprutter kan enten have otte eller ti arme, og faktisk kommer der flere og flere af dem i danske farvande, så det giver god mening at servere dem på middagsbordet. Det og meget andet har eleverne lært i forløbet om havdyr, hvor skolen har samarbejdet med lokale fiskere, en fiskeproducent og en akvarieleasingbutik. Dykkere har hentet fisk op til dem på Køge Marina, de har haft foredrag om havdyr og parteret fisk, som en lokal fisker har hevet i land. Forløbet havdyr har varet syv uger for indskolingen og fagene billedkunst, dansk, engelsk og natur/teknik har været i spil.
Herfølge Skole er en almindelige folkeskole, og så alligevel ikke helt, for de er en såkaldt leaps-skole, som arbejder projektorienteret, så fire gange om året arbejder eleverne på tværs af fagene i store projekter.
Er det så afgørende, at der står billedkunst på skemaet i 1. klasse? Kunne man ikke bare være kreative uanset, sådan som undervisningsminister Mattias Tesfaye har lagt op til, at man fortsat kan. Jo, måske. Louise Low er sikker på, at lærerne fortsat ville have arbejdet med maling og pap, for alle leap-projekter munder ud i et fysisk produkt og en fremvisning for forældre og samarbejdspartnere. Men det ville ikke blive det samme.
"Man kan altid mærke forskel på, om der er kreative lærere med i projektgrupperne. Hvis der mangler en kreativ ildsjæl, så bliver den del af processen på et andet niveau. De kender ikke til teknikker og materialer, så det bliver mere noget med at følge en enkel instruktion og ikke en egentlig kreativ proces", siger hun.
Når billedkunst er et af fagene i et tema, bliver det tænkt ind fra starten i forhold til mål og processer. I dette forløb har kunstneren Dale Chihuly været central, så eleverne har lært om hans liv, arbejdet med hans teknikker og materialer og ladet sig inspirere af hans kunst til at lave deres egne 'glas'-koral installationer af genbrugsplastikflasker.
De havdyr, de har valgt, har de skrevet fagtekster om i dansk, og samtidig selv skabt i papmaché, ler eller folie.
"Sådan en proces kræver kendskab til kunstnere, kreative teknikker, materialevalg, udstyr og alle de step børnene skal igennem for at mestre en ny teknik. Det vil kræve meget energi, tid og research af en lærer, der ikke har erfaring med billedkunst. Vil man så prioritere det? Eller vil man holde sig til det, man selv brænder for i eget fag og synes er vigtigt?", siger hun.
Derudover kræver det mod og erfaring at kaste sig ud i de kreative processer, især med små børn.
"Ellers kan det meget hurtigt blive kaotisk og måske også ende med, at nogle elever får svært ved at komme i mål, netop fordi det også kan være lidt grænseoverskridende at være kreativ. Nogle forældre tror ikke, at deres børn er kreative, men i billedkunst modbeviser vi det, og de får så meget selvtillid og evne til at holde fokus af det. Den proces er helt utrolig vigtig, men kræver at man som lærer ved, hvad man gør", siger hun.
Stoltheden ved at vise, hvad man har lært
Alle Herfølge Skoles forløb bliver afsluttet med, at eleverne præsenterer for forældre og samarbejdspartnere. Forløbet med havdyr kulminerede i en fernisering, hvor en af skolens gange blev dækket fra gulv til loft med lyseblåt plast, og her blev dyrene så placeret.
Så står eleverne der med deres mor eller far i hånden, og kan en efter en gå igennem døren ind i den blå gang, hvor røg stiger op fra gulvet og klukkende, rungende, hylende lyde giver følelsen af at vandet lukker sig omkring en.
Ned fra loftet hænger net med lerfisk, i hjørnerne glimter koraler og lige der midt i det hele kan eleven udpege for sin mor, at dén der blæksprutte, det er den jeg har lavet.
"Det giver dem en uvurderlig stolthed og selvtillid", fortæller Louise Low.
Lærer: Alt det her var vores elever gået glip af uden billedkunst i 1. klasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.