Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Klassefællesskab

Flertal i København vil genindføre klassens time

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation vil gøre 'klassens time' obligatorisk på de københavnske folkeskoler. Tiden til den ugentlige time skal findes i skolernes timebank.

Klassens time blev indført med folkeskolereformen i 1975 - og forsvandt igen fra loven med reformen i 2014.

Foto: Pernille Aisinger
Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen Journalist
3 kommentarer
16. april 2026, kl. 05:01
3 kommentarer

Klassens time-kage og konfliktløsning. Københavnske skoleelever kan se frem til at få en 'klassens time' på skemaet hver uge.

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Konservative i Københavns Borgerrepræsentation stiller nemlig forslag om en obligatorisk ugentlig klassens time.

De vil, ifølge Gorm Anker Gunnarsen (Enhedslisten), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, styrke elevernes trivsel og deres forståelse af demokratiet.

”I udgangspunktet er det en omlægning fra klassens tid til klassens time, og det er udgiftsneutralt,” forklarer Gorm Anker Gunnarsen. 

”Vi oplever, at eleverne ikke rigtig ved, hvad klassens tid går til.”

Derfor vil det ifølge Gorm Anker Gunnarsen være en god idé at omlægge det, der siden skolereformen fra 2014 har heddet klassens tid, til en obligatorisk ugentlig klassens time i stedet.

Vil øge elevinddragelsen

Katrine Fylking, forperson for Københavns Lærerforening, er rigtig glad for, at klassens time endelig ser ud til at være på vej tilbage. Efter hendes mening kan arbejdet i klassens time nemlig fungere som en nødvendig modvægt til den individualisering af skolen, hun oplever, der er sket siden folkeskolereformen med dens digitale læremidler og målstyring.

"Den kan skabe et forpligtende rum for dialog, relationer og fælles ansvar. Et rum hvor klassen har mulighed for at drøfte fælles trivsel og samvær," siger hun og er enig i, at en politisk prioritering af klassens time vil være en prioritering af elevernes trivsel samt skolens demokrati og demokratisk dannelse. Hun peger på, at timen kan bruges til elevinddragelse, demokratiske processer, drøftelse af klassens samarbejde og kultur, konfliktløsning, planlægning af fælles aktiviteter sammen med eleverne og samarbejde med skolens elevråd.

"En fast ramme skaber kontinuitet og tryghed, det er her klasselæreren kan arbejde med fællesskabet.”

Gorm Anker Gunnarsen håber, at den ugentlige time dedikeret til klassens fællesskab kan give lærerne et bedre overblik over elevernes trivsel. Han håber også, det kan være med til at øge elevinddragelsen, så eleverne bliver medskabere af deres egen undervisning.

Lige nu er 'klassens tid' nævnt i Børne- og Undervisninsministeriets beskrivelse af skolernes nye såkaldte 'timebank' som 'efter praksis' 30 timer årligt per klasse taget ud af den samlede undervisningstid.

”Hvis forslaget bliver stemt igennem, skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, om skolerne lever op til den politiske beslutning, der er truffet”, siger Katrine Fylking.

3 kommentarer

Læs også

  • En gruppe af elever sidder i en rundkreds med billeder lagt rundt på gulvet
    Feature

    ”Du må endelig ikke kalde det for rundkreds­pædagogik”

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Flertal i København vil genindføre klassens time

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS