Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fem gode råd til studiestart med økonomisk overskud

Selv om der måske er kommet penge på kontoen, fordi du har brugt ferien på at arbejde, så er det kedeligt, hvis alle kronerne skal gå til bøger, baristakaffe og barer.

Byt baren ud med kollegiekøkkenet, hvis du vil spare på fredagsbaren.

Foto: Kar-Tr
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
20. august 2024, kl. 19:30
Start debatten

1. Spar penge på bøger

Start med at spørge i dit netværk, om der er nogen, som har de bøger, du skal bruge dette semester. Tit kan man låne en bog og ovenikøbet få gode notater med i marginen.

Se undervisningsplanerne igennem og søg tidligt efter bøgerne på biblioteket. På den måde kan man reservere populære bøger, så man måske kan få dem, lige når man skal bruge dem.

Brug opslagstavlen på uddannelsen. Hvis du efterlyser en specifik bog, kan du være du får bid hos studerende, der har gået længere på uddannelsen end dig.

Meld dig ind i Facebookgrupper, hvor man kan købe brugte bøger. Her er to, som er målrettet lærerstuderende: Køb/salg af bøger til læreruddannelsen og Bøger til lærerstuderende – køb, salg og bytte.

2. Tag kaffekoppen med

Køb en god termokop. På den måde kan du have en god kop kaffe med hjemmefra. Mange uddannelsessteder har mulighed for at lave kaffe i løbet af dagen. Med din egen kop, kan du let få fyldt op. Flere steder kan du også købe kaffe lidt billigere, hvis du selv har koppen med.

3. Genopliv madpakken

Væn dig til at gemme resterne fra aftensmaden eller sørg for at have ingredienser til frokost på studiet eller i køleskabet derhjemme. Husk endelig snacks. Ellers ender du i kantinen til en daglig kage eller chokolade, og det gavner hverken dit taljemål eller din pengepung.

4. Bliv din egen bartender

Hvis du tager initiativet til at købe en kasse øl eller sodavand og finde et fælles spot, så følger de fleste sikkert med, og der vil altid være nogle, der er klar til at købe den næste kasse. En kasse øl er ikke billig, tænker du – men tænk på, hvad to store fadøl koster på en bar, og hvor mange øl, man kan få, når man finder alternative vandingshuller? Og så er der også lige glæden ved at give…

5. Planlæg transporten

Lige så snart du ved, hvor du skal hen i praktik, er det tid til at finde billigste transportmulighed. Er samkørsel en mulighed? Kan der købes billige togbilletter, hvis de bestilles før tid? Kan det betale sig at få et ungdomskort til offentlig transport i specifikke perioder? Her er planlægning kodeordet – jo tidligere, du er ude, jo større er sandsynligheden for, at du får den billigste transportform. Bedst af alt er cykel eller løbesko. Men nogle skal langt, når de skal i praktik.

Læs også

Fælles nødråb fra studerende: Det skal politikerne gøre for at få flere lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker
Læreruddannelsen

Fælles nødråb fra studerende: Det skal politikerne gøre for at få flere lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fem gode råd til studiestart med økonomisk overskud

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS