Fælles nødråb fra studerende: Det skal politikerne gøre for at få flere lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker

Professionsrettede velfærdsuddannelser skal reformeres, så flere vælger at uddanne sig til lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.

Sådan lyder det i regeringens 2030-plan, som blev offentliggjort i november sidste år.

KL’s formand for børn- og ungeudvalg Thomas Gyldal Petersen har i et debatindlæg i AvisenDanmark har opfordret til, at ”regeringen tør sætte tilstrækkeligt med løsninger i spil, så reformen bliver det vendepunkt, vi har brug for i bestræbelserne på at få flere til at uddanne sig til og gøre karriere som for eksempel pædagog eller socialrådgiver”.

Ambitionen er netop blevet endnu mere relevant. I fredags kom ansøgerantallet på kvote 2. Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er faldet og er igen på samme niveau, som det var, før politikerne vedtog den nye læreruddannelse. Det samme gælder de øvrige uddannelser.

Krav om uddannede praktikvejledere

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen tager her til morgen sammen med sine forpersonskolleger på pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen en tur på Christiansborg for at aflevere de studerendes bud på, hvad politikerne kan gøre for at få flere til at vælge de såkaldte ’velfærdsuddannelser’.

"Vi vil gerne have styrket vores uddannelser, så der er færre, der falder fra, og der er flere, der vælger at søge uddannelserne i første omgang. Vi vil gerne have uddannede kolleger i fremtiden, for vi kan ikke blive de lærere, vi drømmer om, hvis der ikke er dygtige kolleger omkring os”, siger Anneline Larsen.

”Der er nogle ting, der kan løftes på tværs, men vi er også nødt til at kigge på hver enkelt uddannelse, for vi kommer med forskellige baggrunde”, siger hun videre.

Selv om den nyeste læreruddannelse først trådte i kraft i august sidste år, mener Anneline Larsen, at det er relevant at se, om noget kan gøres bedre.

”Selv om vi har fået et markant løft og en masse gode ting ind blandt andet mere praktik og en bedre sammenhæng mellem teori og praksis og et højere fagligt niveau, så er der stadig ting, der ikke bliver adresseret. Blandt andet det, at når der kommer mere praktik bliver vi nødt til at sikre, at den praktik også er af høj kvalitet”, siger Anneline Larsen og forklarer, at et af rådene til politikerne i udspillet er, at der kommer et krav om, at alle praktikvejledere skal have en vejlederuddannelse, og at der bliver afsat en national pulje til at uddanne dem.

Anneline Larsen sammenligner med sygeplejerskeuddannelsen, hvor det i dag allerede er et krav om, at man skal være uddannet vejleder for at være klinisk vejleder i praktikken.

Finansiering af transport til praktikken

I udspillet er der også en række råd, der går på tværs af uddannelserne. Blandt andet undervisere, der er tæt på praksis, forpligtende studiemiljøer, mere øvelsesbaseret undervisning og simulation og en bæredygtig økonomi, der på trods af faldende ansøgertal sikrer høj kvalitet på de fire uddannelser.

Anneline Larsen vil også gerne fremhæve rådet om at sikre finansiering af transport til pratiksteder.

”Man kan komme i praktik langt fra både hjem og uddannelse. Lige nu har vi en udfordring med særligt den udstrakte praktik, hvor man kan risikere at skulle langt i en meget, meget lang periode. Det er noget, vi kan se presser de studerende, fordi når man er i praktik har dårligere mulighed for at arbejde ved siden af, men samtidig også har øgede udgifter”.

Anneline Larsen forventer, at regeringens reformudspil til professionsrettede velfærdsuddannelser kommer efter påske.