Da Birgitte Pilgård første gang trådte ind som skoleleder på Kildevældskolen på Østerbro var det en skole, som i en årrække, havde været præget af renoveringskaos, høj medarbejderudskiftning, faldende elevtal og et ry, som fik mange forældre til at vælge privatskolerne eller andre folkeskoler i området til og Kildevældskolen fra.
Egentlig er det en skole, hvor der tidligere har gået mere end 1.000 elever. I dag er der godt 500, hvoraf de 120 er elever med specialpædagogiske behov som er visiteret til Kildevældsskolen. Så helt mod tendensen, er det en folkeskole midt i København, hvor der faktisk er - god plads – både indenfor og udenfor. I de tre år, Birgitte Pilgård har været skoleleder, er elevtallet langsomt øget.
Da Birgitte Pilgård blev ansat, havde skolen været igennem en otte år lang helhedsrenovering. Elever og medarbejdere havde været fordelt på flere matrikler, faglokaler havde været lukket, flyttekasser stod stadig pakket væk, og mange lærere havde forladt skolen. Det havde de fleste af dem, som oprindeligt havde haft ansvaret for byggeriet, også.
”Nogle år mistede skolen op til 40 elever. Hvis det fortsatte, ville skolen til sidst lukke,” fortæller Birgitte Pilgård.
Men de dystre udsigter skræmte hende ikke. Tværtimod.
I løbet af karrieren har hun flere gange søgt mod skoler, som har haft store udfordringer. Den første skole, som hun var med til at vende var Arenaskolen i Greve. Den næste var Herstedøster Skole i Albertslund.
Jeg var meget nervøs første gang, jeg skulle ind i et personalerum. Jeg tænkte: Hvad vil lærerne sige til sådan en som mig?
Birgitte Pilgård Skoleleder på Kildevældskolen
Nu er hun i gang med at vende Kildevældsskolen i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger og resten af ledelsesteamet. Hendes værktøj er fællesskab og trivsel via musik. For musik skaber fællesskab, og fællesskab skaber trivsel, mener Birgitte Pilgård, som for hver gang hun er begyndt på en ny skole, er blevet mere og mere sikker på, hvad der skal til.
”Når man kommer til en skole, som er presset, så er man nødt til at sætte en tydelig retning hurtigt,” siger hun.
Fra detailhandel til skoleledelse
Birgitte Pilgård er ikke skoleleder af den klassiske støbning.
Hun er uddannet i detailhandelen. Hun fik sine første erfaringer med personaleledelse, drift, økonomi og udvikling i Coop. Hun var blandt andet med til at starte nye Irma-butikker op og arbejdede med undervisning og udvikling af medarbejdere. Men efter mange år i detailbranchen begyndte hun at længes efter noget andet. Da hun ramte 40 år, og børnene var blevet større, havde hun brug for nye udfordringer.
”Min mor og far havde butik, så jeg blev uddannet i detailhandlen. Men jeg nåede til et tidspunkt frem til, at der måtte være andre værdier end penge,” siger hun.
Uden at have skoleerfaring, søgte hun et job som administrativ afdelingsleder på en specialskole på Amager og fik jobbet.
”Jeg var meget nervøs første gang, jeg skulle ind i et personalerum. Jeg tænkte: Hvad vil lærerne sige til sådan en som mig? Men det gik rigtig godt, for jeg er ydmyg. Kombinationen af det gode pædagogiske personale og så min økonomiforståelse og erfaring med personaleledelse gjorde os stærke,” siger hun.
Mens hun var på skolen, nåede hun både at være administrativ afdelingsleder, konstitueret souschef og konstitueret skoleleder. Siden blev hun ansat som administrativ afdelingsleder på Sct. Nikolaj Skole i Køge. Samtidig begyndte hun at tage en merit læreruddannelse. Hun har aldrig haft et fuldtidslærerjob, men har undervejs i sin skolelederkarriere overtaget klasser i vikariater for at få erfaringen fra klasseværelserne.
I dag mener hun selv, at kombinationen af den pædagogiske verden og hendes erfaring med økonomi, drift og forandringsledelse er en af hendes største styrker.
”Jeg har altid været den, der skulle være med til at lave forandringer, sammen med andre,” siger hun.
Først skulle der sættes en tydelig retning
Da hun blev ansat som leder på Kildevældskolen for tre et halvt år siden, var hendes succes med at få skoler på ret køl, og hendes erfaring med programmet Alle kan synge, som hun var med til at udvikle på Herstedøster Skole, ifølge hende selv nogle af grundene til, at skolebestyrelsen valgte hende.
Kildevældskolen har tidligere haft meget musik, men tiltag som musical og fællessamlinger var sammen med lærerildsjæle forsvundet i renoveringsprojektet. Men før Birgitte Pilgård kunne begynde at få musikken tilbage på skolen, skulle der styr på de grundlæggende ting. Bogstaveligt talt.
”Jeg blev ringet op om 17 containere, som skolen havde stående rundt omkring i byen. Ting, som havde været pakket ned i otte år. Maling fra billedkunst, som jo ikke kunne bruges mere. Ingen vidste rigtigt, hvad der var hvor, eller hvad det skulle bruges til,” fortæller hun.
Kildevældsskolen valgte at smide det meste ud. For det var vigtigt for skolelederen, at skolen blev indbydende, så det gik ikke med skrammet gammelt interiør, der måske ikke rigtigt passede nogle steder.
”Når man har sådan en skole, så skal det se godt ud. Det er en forpligtelse,” siger hun.
Samtidig overtog hun et stort økonomisk underskud og en organisation, hvor mange medarbejdere var usikre på fremtiden.
”Når elevtallet falder år efter år, så bliver folk usikre. Dygtige medarbejdere begynder at kigge efter andre arbejdspladser,” siger hun.
I skoleverdenen handler det om at skabe trygge rammer for børnene og medarbejderne. Trygge medarbejdere smitter af på eleverne og omvendt.
Birgitte Pilgård Skoleleder på Kildevældskolen
Hun søgte og fik også en økonomisk indsprøjtning fra Københavns Kommune til at bringe skolen i en tilstand, hvor den måske kan konkurrere med de mange privatskoler i området. I dag siger både tal og hendes egen oplevelse, at skolen er kommet på en bedre kurs.
Personaleomsætningen er faldet markant, og skolen oplever næsten ingen opsigelser længere, fortæller hun. Samtidig er elevtrivslen på skolen steget så markant, at det trak overskrifter i landsdækkende medier sidste år.
Musikken som løftestang
En del af hendes opdrag fra skolebestyrelsen var, at den musiske profil skulle tilbage i hverdagen igen.
”Vi var nødt til at markere, at der var kommet en ny skoleleder, og at vi drev skole på en ny måde,” siger hun.
Men hun gik forsigtigt frem. ”Der gik halvandet år, før vi ansatte korlærere. Vi var nødt til at få styr på fundamentet først,” siger hun.
Korlærerne er ikke uddannet folkeskolelærere. De er begge professionelle korledere uddannet fra konservatoriet. Morgensang, korkoncerter, musical og samarbejde med børnehaver blev langsomt bygget systematisk op. På Herstedøster Skole havde hun været med til at bidrage til korkonceptet Alle kan synge. Langsomt blev konceptet indarbejdet på Kildevældskolen, og det er i dag med til at alle arbejder i sammen retning, mener Birgitte Pilgård.
For hende handler det ikke først og fremmest om musik. Det handler om det fællesskab og trivsel, som musikken kan give.
”Det giver en historiefortælling om dannelse og et fællesskab, som eleverne tager med sig videre efter 9. klasse,” siger hun.
Hun peger også på, at de musiske aktiviteter har påvirket hele medarbejderkulturen.
”De to korledere er gode forbilleder for de andre medarbejdere. De kan noget med klasserumsledelse og fællesskaber, som spreder sig ud på hele skolen.”
En skole i konkurrence
Men har en skole først fået et dårligt ry hos kommende forældre, kan det være en svær udvikling at vende.
De første to år, hun var ansat på skolen, ringede hun og resten af ledelsesteamet personligt til alle kommende forældre til børn i 0. klasse.
”Vi ringede til omkring 120 forældre hvert år og spurgte, om de kom til åbent hus, og om de havde hørt om vores profil,” fortæller hun.
Hun ved ikke, hvor mange, hun fik overbevist om, at de skulle vælge folkeskolen, men i telefonsamtalerne fik ledelsen på skolen en meget stor og vigtig viden om, hvad forældrene ønskede af den skole, som deres børn skal gå i.
Samtidig var hun sammen med KKFO-lederen, med til at sikre, at samarbejdet med områdets børnehaver blev styrket. Børnehavebørn i skolens optageområde deltager nu i et korforløb på skolen og afslutter med koncert for deres forældre.
”Det giver familierne mulighed for at opleve skolen og mærke stemningen,” siger hun.
Ifølge Birgitte Pilgård er udviklingen allerede tydelig.
”Vi er gået fra at være en skole, som mange automatisk fravalgte, til at flere vælger os til,” siger hun.
En anden måde at være leder på
Når Birgitte Pilgård taler om ledelse, vender hun ofte tilbage til noget, hun lærte i detailhandlen: at store forandringer kræver en meget tydelig retning. Men hun mener også, at skoleverdenen adskiller sig markant fra den branche, hun kom fra.
”I detailhandlen kan miljøet være hårdt. I skoleverdenen handler det om at skabe trygge rammer for børnene og medarbejderne. Trygge medarbejdere smitter af på eleverne og omvendt,” siger hun.
Hun lægger ikke skjul på, at arbejdet har krævet mange timer. Men hun er stolt af udviklingen.
På et nyligt skolebestyrelsesmøde sagde skolebestyrelsesformanden til hende, at de havde fået ”hele pakken”.
Selv understreger hun, at det ikke er hendes projekt alene.
”Det er ikke lykkedes med mig alene. Det er noget, vi har gjort i fællesskab, lærerne, pædagogerne og det samlede ledelsesteam” siger hun.
Så holder hun en kort pause.
”Men det er gået hurtigere, end jeg havde regnet med.”
Skoleleder redder truet skole: ”Vi er gået fra at være en skole, mange fravalgte, til at flere vælger os til”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.