”Det er min lillesøster”
En lille pige fra børnehaveklassen har et godt tag i en endnu mindre piges hånd.
”Min far hoster, så han bliver udenfor, men min søster vil med til morgensang,” lyder det resolut fra den ældste, mens hun sørger for, at den yngste får en plads i multihallen på Kildevældsskolen på Østerbro i København.
Hver tirsdag er der morgensang for eleverne i indskolingen. Forældre og søskende er også inviteret, og salen fyldes langsomt op med både forældre, elever og nogle få søskende.
Morgensangen er blot en af en lang række fællesskabsskabende indsatser, som skolen har iværksat for at øge trivslen og gøre skolen mere attraktiv i skoledistriktet. De fleste tiltag har et musisk islæt, for skolen går efter at få en musisk profil.
Forældre har igennem en årrække fravalgt Kildevældsskolen til fordel for områdets øvrige folkeskoler og privatskoler. En satsning på trivsel og fællesskab igennem musikken var det, som skoleleder Birgitte Pilgård lovede, da hun for tre år siden var til ansættelsessamtale. I dag vælger en større andel af distriktets forældre skolen til.
Og noget bemærkelsesværdigt er sket, når man ser på, hvordan børnene trives på Kildevældsskolen.
Eleverne trives bedre
Sidste år viste trivselsmålingen, at eleverne trives bedre end forrige skoleår, på samtlige spørgsmål. Forrige skoleår oplevede 33 procent af eleverne, at læreren havde svært ved at skabe ro, men det tal faldt sidste skoleår til 19 procent. Forrige skoleår havde 34 procent af eleverne svært ved at koncentrere sig. Her faldt tallet til 21 procent.
Skolelederen har endnu ikke fået de nyeste tal – men hun mener, at trivslen igen står til at stige en lille smule.
”Der er ingen tvivl om, at vores fælles indsats på Kildevældsskolen gør en forskel,” siger Birgitte Pilgård og roser personalet:
”Det skyldes ikke mindst de dygtige og engagerede lærere og pædagoger, der er ansat på Kildevældsskolen. Uden dem var denne positive udvikling ikke sket.”
Forældre bakker op
I multisalen er klokken blevet 8, og på slaget fanger korlærer Sofie McQueen hele salens opmærksomhed. Hun sidder bag klaveret og får hurtigt indskolingselevers og forældres snak til at forstumme.
På en bænk sidder Kasper Myding. Han er forælder til en elev i 2. klasse og en i 6. klasse, og han prøver så ofte som muligt at være med til morgensang.
”Fællesskab skal hænges op på noget. Og her er det sangen, det bliver hængt op på. Det styrker også fællesskabet mellem forældrene. Man ser ansigterne flere gange og genkender dem. I stedet for at alt skal gå gennem Aula, kan man sige det her – og med et glimt i øjet,” siger han.
De fleste elever synger med. De kan sangene udenad. Kasper Myding følger fagterne, men sangene kan han ikke.
”Vi forældre kender jo ikke alle sangene. Jeg har faktisk også fået at vide af mine børn, at jeg ikke behøver at synge helt igennem,” siger han.
Da forældrene blev præsenteret for skolens fokus på kor og musik for tre år siden, var han først en anelse skeptisk:
”Jeg tænkte, at det er mange resurser, man bruger på det. Både undervisningstid og penge. Man kunne jo også have investeret i et læseløft, men jeg må sige, at det her virker.”
Lærer Rasmus Ring Ibsen og korlærer Sofie McQeen fører an i morgensangen på Kildevældskolen.
Didaktik på tværs
Sofie McQueen er en af to korlærere, som skolen har ansat. Alle elever i børnehaveklassen får en lektion kor om ugen, mens 1. til 4. årgang har to lektioner kor om ugen. Korlærerne er uddannet fra konservatoriet og har modtaget undervisning i den særlige metode, som bruges i programmet ”Alle kan synge”.
”Det er gennemplanlagt. Der er ikke noget overlagt til tilfældighederne. Vi har brugt et halvt år på at øve, så eleverne ved, hvor de skal være, og hvad de skal synge. Det handler om at være tryg, så man kan performe og få den oplevelse sammen,” siger Sofie McQueen.
Anne Skovmark har været lærer på skolen i tre måneder. Hun er imponeret over, hvad det strukturerede fokus på musik betyder på hele skolen. Lærerne er med, når deres klasser har kor.
”Det er så gennemført. Man tager det med i klassen. Alle elever kommer jo i forbindelse med de teknikker, som man bruger til kor. For eksempel bruger jeg det her, når jeg vil regulere lyden,” siger hun og demonstrerer med armen, hvordan hun ved at føre fingrene fra hånden og ned mod albuen viser eleverne, at nu skal de skrue ned for lyden.
”Når man er til kor, har man en kormakker, og det er aldrig den samme. Vi har det motto, at man kan være kormakker med alle, så jeg bruger de didaktiske greb, som de er vant til fra kor, i klassen,” siger Anne Skovmark.
Musical er tilbage
Korsangen står ikke alene. Skolen har indført flere fællesskabsskabende tiltag på tværs af årgange og klasser, fortæller lærer Rasmus Ring Ibsen, der er musikkoordinator for den musiske profil på skolen.
”Det handler om, at vi vil prøve at starte en kultur på Kildevældsskolen og blive Østerbros musiske skole. Det kræver tiltag som morgensang, musical og Orkester Mester i vores specialklasser. Det betyder noget, at alle kan synge,” siger han.
Ikke alle lærere er musikalske, men alle byder ind, hvor de kan, fortæller Rasmus Ring Ibsen, der også er tillidsrepræsentantsuppleant. Han understreger, at man tager én ting ad gangen, så alle kan følge med.
Sidste år genindførte skolen en musicaltradition, som var forsvundet fra skolen, fordi skolen har været fordelt på to matrikler under helhedsrenoveringen, hvilket ikke gjorde det lettere, da corona ramte.
”5. klasse er første generation, som har deltaget i ’Alle kan synge’. Det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde for musicalen, når de går i 6.,” siger Rasmus Ring Ibsen.
Fokus på næste generation
Kor er også en del af samarbejdet med de børnehaver, som leverer elever til skolen.
”Uanset om de skal gå på Kildevældsskolen eller ej, kommer vores børnehaver ind i et førskoleforløb, hvor de også er med i ’Alle kan synge’. De bliver gode, og forældrene kommer på skolen for at se dem synge, og så ser de også vores skole,” fortæller afdelingsleder for indskolingen Line Rask.
”Jeg ved ikke, hvor mange der tilvælger skolen på grund af det, men vi håber, det virker,” siger hun.
Det har i hvert fald virket for en lillesøster. Efter syv minutters morgensang på skolen bliver hun afleveret til far uden for skolen og er klar til børnehaven.
Fællesskabet sejrede: Skole har hævet trivslen markant
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.