Hastrupskolen i Køge har en plan. En plan for, hvordan skolen håndterer elevers grænseoverskridende adfærd. Planen har eksisteret i ti år og er offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside. Den bliver håndhævet hver dag, og den er med årene blevet en helt fast del af den kultur, der gennemsyrer skolen.
”Man skal være tryg, når man går på arbejde. Vi vil have en skole med god tone. Hvor der er trygt og rart at være, og hvor der er gensidig respekt,” siger skoleleder Thomas Kielgast.
Stop magtesløshed
Det er ti år siden, skolelederen sammen med pædagogisk afdelingsleder Cirkeline Mølgaard satte sig for, at der skulle ske en ændring på skolen.
”Vi havde for mange udadreagerende elever. Elever, som vi måtte hente i klasseværelserne. Vi ville simpelthen ikke have det,” siger Cirkeline Mølgaard.
”Det har vi ikke mere,” siger Thomas Kielgast, der har været på skolen i 24 år. ”Da jeg startede, kunne jeg godt opleve lærere, der slæbte en elev til kontoret. Det var jo ikke i orden. Dengang skulle man nærmest to gange i hvert frikvarter skille to store drenge ad, og de andre råbte, ’vi vil se blod.’ Det sker aldrig nogensinde nu.”
Planen
Reglerne er egentlig ret simple. Skolen accepterer ikke grænseoverskridende verbal eller fysisk adfærd. Et eksempel kan være, at en elev slår, sparker, truer eller bruger grove skældsord. Det er læreren, der vurderer, om elevens adfærd skal føre til, at skolens procedurer for grænseoverskridende adfærd skal tages i brug.
Hvis læreren vurderer, at opførslen strider mod skolens rammer, så tages eleven ud af undervisningen og sendes til kontoret. Medarbejderen og eleven fortæller ledelsen om hændelsen, og på baggrund af forklaringen er det ledelsen, der vurderer, om eleven skal sendes hjem. Forældre kontaktes om hjemsendelse/fravær fra undervisningen skriftligt eller mundtligt.
”Hvis det ofte sker for den samme elev, så sender vi ikke altid eleven hjem. Så får de lov til at sidde her på kontoret og arbejde videre. Vi har jo en tilsyns- og undervisningspligt,” siger Thomas Kielgast og tilføjer, at det også sker, at elever kommer og beder om at sidde på kontoret og arbejde, fordi de kan mærke, at de er ved at koge over.
Skolelederen understreger, at det ikke sker ret ofte, at elever bliver sendt hjem eller på kontoret.
”Men når vi får nye elever fra andre skoler, sker det, at de lige skal forstå, at vi mener det,” siger Thomas Kielgast.
Konsekvens
Han giver et eksempel med en dreng, som flyttede til skolen i 9. klasse og som på første dag sad med en slushice og fødderne oppe på en sofa.
Eleven kaldte en lærer i klassen for luder på arabisk og havde en nedladende attitude overfor en ny lærer, der bad eleven om at tage skoene ned fra sofaen. Da eleven blev bedt om at dæmpe sig, blev eleven opfarende og højtråbende, fortæller Thomas Kielgast.
”De andre elever kiggede måbende på ham og spillede på, hvor længe, der ville gå, før han blev sendt hjem. De havde satset på 10 minutter. Der gik 8 minutter, før jeg snakkede med ham. Det var hans første dag. Jeg måtte ringe til forældrene og sige, at der er nogle almindelige adfærdsregler, han ikke har lært, så nu sender jeg ham hjem, og så kan han komme igen om en uge og starte forfra. Det kommer ikke til at ske igen på vores skole.”
Drengen kom tilbage og lærte at manøvrere i reglerne.
”Jeg gjorde ham en kæmpe tjeneste,” siger Thomas Kielgast.
Retfærdighed på spil
Da Thomas Kielgast går ned ad gangen og passerer 8.b, løber en elev hen til ham.
”Det er længe siden, jeg har været på kontoret,” siger han. Thomas Kielgast giver ham et opmuntrende klap på skulderen og smiler.
I 8.b har Alba og Viktor oplevet, at klassekammerater er blevet sendt hjem, men de har ikke selv prøvet det. Det er ofte de samme elever, som bliver sendt hjem, fortæller de.
”Jeg synes, det er gode regler, men jeg tænker faktisk slet ikke over dem. Man skal bare opføre sig ordentligt,” siger Alba.
Viktor har, da han var mindre, prøvet, at nogle overskred reglerne over for ham.
”Der var en, der tog kvælertag på mig, så han blev sendt hjem,” siger Viktor.
Hvis der er en slåskamp, og begge elever slår, så bliver begge sendt hjem.
”Eleverne lærer, at hvis de bliver sparker eller slået, eller der bliver sagt grove ting, så skal de gå væk fra det og kontakte en lærer. I dag er det helt almindelig adfærd, at de hjælper hinanden med at overholde reglerne,” siger Cirkeline Mølgaard.
Alligevel oplever eleverne, at der indimellem er nogle, der bliver sendt hjem. Drengen, som var glad, fordi det er længe siden, han har været en tur på kontoret, har til gengæld for nylig oplevet at blive sendt hjem.
”Det er ok, jeg bliver sendt hjem, hvis jeg kommer til at slå,” siger han.
Han synes, lærerne tackler reglerne lidt forskelligt.
”Nogle gange bliver de sure over det mindste,” mener han.
Fællesskabet først
Lærer i 8.b og inklusionsvejleder Kathrine Windahl er glad for de adfærdsregler, der er.
”De giver en tryghed i ens måde at handle på, når man står i situationer, hvor det er nødvendigt at tage dem i brug,” siger hun og fortæller, at personalet er meget enige om, at reglerne skal bruges i hverdagen.
”Det sker både for at passe på børnene og os selv. Eleverne ved, at hvis de bryder reglerne, så har det konsekvenser.”
Selv føler hun, at hun nogle gange går på kompromis med sine pædagogiske værdier, når hun sender en elev hjem, for hun ville allerhelst gøre en forskel hver dag for alle i klassefællesskabet.
”Men det virker for dem, der bliver tilbage. Dem, der bliver sendt hjem, får ikke altid noget ud af det. Men vi er i et fællesskab, og nu er det det dem, som er i fællesskabet, som får mest fokus,” siger hun.
Cirkeline Mølgaard peger på, at alene det har en regulerende effekt.
”Alle børn vil helst være en del af fællesskabet,” siger hun.
Det er let for lærerne at være enige om at håndhæve reglerne, når det gælder om fysisk adfærd som spark og slag, men det udfordrer mere, når det handler om sprog og trusler, fortæller Kathrine Windahl.
”Vi er meget opmærksomme på sproget. Men vi voksne har også forskellige grænser. Eleverne ved, at jeg ikke accepterer F-ordet. Til gengæld er de begyndt at sige ’bro’ hele tiden. Det er jo ikke et bandeord. Men når de siger til mig – ’må jeg fylde min vandflaske, bro?’ så må jeg spørge dem, ’hvad er det egentlig, du siger til mig?’” siger Kathrine Windahl.
”Sproget i frikvarteret kan godt blive grimt, og vi arbejder hele tiden med, hvordan vi kan slå ned på det, når det ikke er acceptabelt. Men det er svært at håndhæve hele tiden.”
Hvert år til det første forældremøde i klassen genbesøger hun adfærdsreglerne, så forældrene bliver opmærksomme på, hvorfor hun kontakter dem, og hvorfor elever bliver sendt hjem.
”Det er også vigtigt for mig at få en tilbagemelding på, at de snakker med deres barn,” siger hun.
Rollemodeller
Adfærdsreglerne betyder også, at medarbejderne på skolen konsekvent selv skal leve op til dem.
”Ledelsen er nødt til at gå forrest,” siger Cirkeline Mølgaard og fortæller, at da adfærdsreglerne blev indført var det hende og Thomas Kielgast, der var rundt i alle klasser og fortælle om dem.
”Der skal være en tydelig konsekvens. Vi er nødt til at håndhæve det hele tiden.”
Begge ledere sætter stor pris på, at både de og lærerne på skolen bliver længe i jobbet. For det kræver noget at få kulturen ind under huden.
Ser man på elevernes trivsel, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at Hastrupskolen har ligget over gennemsnittet for skolerne i kommunen siden skoleåret 2020/2021.
Thomas Kielgast mener, at adfærdsreglerne på skolen gør en forskel.
”Reglerne skaber tryghed, og handlingerne tillid. Det er begge afgørende i fundamentet for udvikling af læring og trivsel i fællesskab, erfaringer som er så vigtige at få med sig fra grundskolen.”
Fællesskabet kommer først: Skole sender elever hjem, der bryder adfærdsreglerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.