Både undervisningen og afgangsprøven i håndværk og design er præget af, om læreren har en baggrund i sløjd eller håndarbejde. Og det kan være svært for lærere og censorer at blive enige om, hvordan eleverne skal vurderes til prøven.
Sådan lyder det i ny evaluering af de fire valgfagsprøver i praktisk-musiske fag.
Evalueringen af de fire prøver har været lovet, siden fagene blev indført i 2019. Nu er den offentliggjort, og den peger på en række udfordringer med prøverne.
I håndværk og design fylder det i evalueringen, at de fleste lærere har stærkeste kompetencer inden for enten træ eller tekstil, også selv om de er uddannet, efter fagene blev slået sammen. Og meget få har kompetencer inden for metal.
“Oplevelserne indikerer, at håndværk og design fortsat fremstår som et fag i udvikling, og at fusionen af de to tidligere fag endnu ikke er fuldt implementeret i praksis. De medvirkende lærere og censorer giver udtryk for, at dette har betydning for de færdigheder og kompetencer, eleverne oparbejder frem mod prøven,” lyder det i evalueringen.
Lærerne siger selv, at variationen i deres egen faglige baggrund gør det vanskeligt at vurdere eleverne på et ensartet niveau.
Jeg holder fast i, at det her er et fag, hvor man kan brillere, hvis man vil lære sig håndværket
Pia-Vera Mølgaard Formand for den Faglige Forening Håndværk
Uenighed om tidsrammerne
Overordnet er lærere og censorer i evalueringen glade for prøvens form. Men lærerne efterspørger mere tid til designprocessen i del A og klarere vejledninger. Og lærere og censorer fortolker ikke reglerne for prøven ens.
Censorerne mener, at lærerne misforstår prøvevejledningen, når de tror, at design, ideer, skitser osv. skal være helt færdige i første del af prøven.
“I deres øjne er det faktisk lærerne, som skaber et tidspres, der slet ikke behøver at være der,” lyder det i evalueringen.
Til gengæld mener censorerne, at forberedelsestiden og eksaminationen i del C stiller “urimelige krav til elevernes evner til at kunne holde fokus”.
Forening: Der er ikke brug for mere designproces
Formand for den Faglige Forening Håndværk og Design Pia-Vera Mølgaard er helt med på, at der kan være usikkerhed blandt lærerne om, hvor meget eleverne må fortsætte med at udvikle deres produkter ind i del B af prøven.
“I evalueringen kommer det til at lyde, som om lærerne vil have mere designproces. Det undrer mig, og det tror jeg ikke er den rigtige vej at gå. Så vil det bare blive endnu mere de fagligt stærkes fest med en masse ord i stedet for fokus på håndværket,” siger hun.
Hendes pointe taler ind i, at evalueringen på tværs af de fire fag og også i håndværk og design viser, at selv om lærerne synes, at der er god plads til de praktisk begavede elever i undervisningen, så er det de bogligt stærke, der løber med topkaraktererne til prøven.
“Jeg tror, vi har brug for den stærke forankring, som vi lærere, som er gamle i gårde har i vores overfaglighed fra en solid uddannelse og erfaring. Vi skal turde stole på vores egen intuition og ikke drukne alle elever i designprocesser.”
Hun synes, at prøven fungerer fint, som den er nu, og hun har haft rigtigt gode oplevelser med den.
“Jeg har lige haft den sødeste unge mand på mit hold, for hvem skole ikke er det fedeste, men han elsker håndværk og design. Der stiller jeg ikke store krav til designproces, for jeg vil have, at han skal være tryg og få succes. Jeg holder fast i, at det her er et fag, hvor man kan brillere, hvis man vil lære sig håndværket.”
Evaluering: Lærernes ujævne håndværkskompetencer gør det svært at vurdere eleverne fair
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.